Crowdfunding er blevet en populær måde for både iværksættere og etablerede virksomheder at rejse kapital på. Ved at samle mindre beløb fra mange mennesker, typisk via online platforme, kan virksomheder realisere projekter og idéer, der ellers ville have svært ved at få traditionel finansiering. Men selvom crowdfunding kan åbne døre for nye muligheder, følger der også en række juridiske krav og overvejelser med, som enhver virksomhed bør kende til.
I Danmark – og resten af EU – er crowdfunding underlagt en række regler, som skal beskytte både investorer og virksomheder. Det gælder alt fra hvilke former for crowdfunding, der findes, til krav om tilladelser, skatteforhold og ansvar. Hvis du overvejer at bruge crowdfunding til at finansiere din virksomhed, er det derfor vigtigt at være opmærksom på de juridiske rammer og undgå potentielle faldgruber.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske aspekter af crowdfunding. Vi ser nærmere på de forskellige typer crowdfunding, de centrale juridiske begreber og de krav, du som virksomhed skal overholde. Samtidig får du gode råd til, hvordan du bedst navigerer i det juridiske landskab og sikrer, at din crowdfunding-kampagne bliver en succes – uden at komme på kant med loven.
Hvad er crowdfunding – og hvorfor vælger virksomheder denne finansieringsform?
Crowdfunding er en finansieringsform, hvor en virksomhed eller iværksætter indsamler kapital fra en bred kreds af personer – ofte via digitale platforme. I stedet for at søge penge hos banken eller enkelte investorer, kan virksomheden præsentere sit projekt online og invitere mange små eller store bidrag fra privatpersoner, investorer eller andre interesserede.
Crowdfunding er blevet populært, fordi det giver adgang til finansiering uden de traditionelle barrierer, og fordi det samtidig kan fungere som en markedsføringstest af virksomhedens idé eller produkt.
Mange vælger crowdfunding for at opnå større synlighed, engagere et fællesskab omkring projektet og mindske afhængigheden af klassiske finansieringskilder. Derudover giver crowdfunding ofte mulighed for hurtigere kapitaltilførsel og fleksible vilkår, som kan være svære at opnå gennem traditionelle låne- eller investeringsformer.
De vigtigste juridiske begreber ved crowdfunding
Når du arbejder med crowdfunding, støder du hurtigt på en række centrale juridiske begreber, som er afgørende for både virksomhedens og investorernes rettigheder og forpligtelser. Et af de vigtigste begreber er “investeringsaftale”, som dækker over den kontrakt, der indgås mellem virksomheden og bidragyderne, og som fastlægger vilkårene for investeringen eller støtten.
Et andet centralt begreb er “prospektpligt”, hvilket betyder, at der under visse omstændigheder skal udarbejdes og offentliggøres et prospekt, hvis der indsamles større beløb eller udbydes værdipapirer til offentligheden. “Forbrugerbeskyttelse” er også relevant, især hvis bidragyderne anses som forbrugere, hvilket kan udløse særlige rettigheder såsom fortrydelsesret.
Endelig er det vigtigt at kende til begreber som “tilbagebetalingspligt”, “ejerskabsstruktur” og “finanstilsynets godkendelse”, da disse har betydning for, hvordan midlerne håndteres, hvem der ejer hvad, og om projektet falder ind under finansielle regler.
En grundlæggende forståelse af disse juridiske begreber er nødvendig for at kunne navigere sikkert i crowdfunding-landskabet og undgå potentielle faldgruber.
Hvilke typer crowdfunding findes – og hvilke regler gælder for dem?
Crowdfunding dækker over flere forskellige modeller, hvoraf de mest udbredte er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet peer-to-peer lending) og investeringsbaseret crowdfunding. Donationsbaseret crowdfunding foregår typisk ved, at støtter donerer penge til et projekt eller en sag uden at forvente noget til gengæld, og her gælder de almindelige regler for gaver og donationer.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at bidragsydere får en form for belønning – eksempelvis et produkt, en oplevelse eller en særlig anerkendelse – som modydelse for deres støtte.
For denne type skal man være opmærksom på, at der kan gælde regler om forbrugerbeskyttelse, markedsføring og i visse tilfælde moms, hvis der er tale om levering af varer eller ydelser til bidragyderne. Lånebaseret crowdfunding betyder, at mange privatpersoner eller virksomheder låner penge ud til en virksomhed via en platform, mod at få renter og afdrag tilbagebetalt.
Her er der skærpede krav til oplysning om lånevilkår, kreditvurdering og godkendelse fra Finanstilsynet, hvis platformen formidler lån på vegne af tredjemand, da der kan være tale om reguleret finansiel virksomhed.
Investeringsbaseret crowdfunding (også kaldet equity crowdfunding) indebærer, at bidragsydere investerer i en virksomhed mod at få ejerandele eller aktier. Denne form for crowdfunding er underlagt en række regler, blandt andet i henhold til kapitalmarkedsloven og EU’s forordning om crowdfundingtjenester, som trådte i kraft i 2021. Her skal platforme, der formidler investeringer, eksempelvis være registreret hos Finanstilsynet og leve op til krav om informationsgivning, investorbeskyttelse og håndtering af interessekonflikter.
Det er derfor afgørende for virksomheder at identificere, hvilken type crowdfunding man anvender, da de juridiske krav varierer betydeligt – både i forhold til tilladelser, skatteforhold og beskyttelse af investorer og bidragsydere. Dertil kan der også være forskel på reglerne alt efter, om crowdfunding-platformen er dansk eller udenlandsk, og om den henvender sig til professionelle eller private investorer.
Tilladelser, registrering og myndighedskrav
Når du benytter crowdfunding som finansieringsform, kan der være forskellige krav til tilladelser, registrering og kontakt med myndighederne, afhængigt af hvilken type crowdfunding du vælger. Hvis virksomheden tilbyder investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele eller lån, kan det være nødvendigt at opnå tilladelse som investeringsselskab eller platform hos Finanstilsynet, alt efter den konkrete konstruktion og beløbsstørrelser.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
For beløbsbaseret eller donationsbaseret crowdfunding er kravene mindre omfattende, men du skal stadig sikre, at din virksomhed er korrekt registreret, f.eks. som virksomhed i CVR-registeret.
Derudover gælder der ofte regler om hvidvask, indsamlingstilladelser og eventuel forbrugerbeskyttelse, afhængig af projektets karakter og omfang. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke regler der gælder for netop din type crowdfunding, så du undgår at overtræde lovgivningen og får en god dialog med relevante myndigheder fra start.
Skatteforhold og moms ved crowdfunding
Når din virksomhed modtager penge via crowdfunding, skal du være opmærksom på både skatte- og momsreglerne, da disse kan variere afhængigt af den konkrete type crowdfunding. Typisk betragtes midler, der modtages som led i virksomhedens drift, som skattepligtig indkomst – uanset om det er donationer, belønningsbaseret crowdfunding eller investeringer.
For eksempel vil beløb, der modtages for at levere en ydelse eller et produkt (fx via reward- eller produktbaseret crowdfunding), ofte blive betragtet som almindelig omsætning, hvor der skal beregnes og afregnes moms af det modtagne beløb.
Ved rene donationer – hvor der ikke gives nogen modydelse – vil der som udgangspunkt ikke være momspligt, men beløbet kan stadig være skattepligtigt.
Ved lånebaseret eller investeringsbaseret crowdfunding kan der gælde særlige regler, f.eks. om beskatning af renter eller udbytter. Det er derfor afgørende, at du foretager en konkret vurdering af, hvilken type crowdfunding du benytter, og hvordan pengene modtages, så du sikrer korrekt indberetning og afregning over for SKAT. Det anbefales altid at søge rådgivning hos en revisor eller skatteekspert for at undgå fejl og potentielle sanktioner.
Rettigheder, ansvar og beskyttelse af investorer
Når virksomheder benytter crowdfunding som finansieringsform, er det afgørende at forstå, hvilke rettigheder og beskyttelsesmekanismer investorerne har – og hvilket ansvar, der påhviler både virksomheden og platformen. Investorer, der deltager i en crowdfundingkampagne, kan have vidt forskellige roller afhængig af typen af crowdfunding.
I investeringsbaseret crowdfunding opnår investoren ofte ejerandele, mens man i lånebaseret crowdfunding typisk agerer långiver.
Uanset modellen har investorer ret til gennemsigtig information om projektet, risici, virksomhedens økonomi samt om, hvordan deres investering håndteres og eventuelt tilbagebetales. Dette er reguleret af EU’s forordning om crowdfunding-tjenester, som stiller krav om, at platformene skal give investorer adgang til central og sammenlignelig information, herunder risikoadvarsler og oplysninger om potentielle interessekonflikter.
Det er desuden virksomhedens ansvar at sikre, at alle oplysninger, der deles med investorerne, er korrekte og ikke vildledende. Overtrædelser kan føre til erstatningsansvar eller endda strafferetlige sanktioner.
Få mere info om Ulrich Hejle her.
Platformene har en særlig rolle som bindeled og skal både beskytte investorernes interesser og overvåge, at projekterne lever op til gældende regler. Dette kan blandt andet indebære krav om due diligence, kontrol af identitet (KYC/AML), og at investorernes midler opbevares sikkert indtil kampagnens afslutning.
For at beskytte mindre erfarne investorer stilles der i lovgivningen også krav om, at platformene vurderer investorens erfaring og forståelse for risikoen. I visse tilfælde er der loft over, hvor meget en ikke-professionel investor må investere, med mindre de aktivt fravælger denne beskyttelse efter at have modtaget yderligere information om risiciene.
Endelig har investorer ofte visse klagemuligheder, fx via klageinstanser eller ved at gå rettens vej, hvis de mener, at deres rettigheder er blevet tilsidesat.
Samlet set er formålet med reglerne at skabe balance mellem innovation og beskyttelse, så crowdfunding kan fungere som et trygt og attraktivt alternativ – både for virksomheder og investorer.
Gode råd: Sådan undgår du juridiske faldgruber
Når du arbejder med crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de juridiske faldgruber, der kan opstå. Først og fremmest bør du sætte dig grundigt ind i de regler, der gælder for netop den type crowdfunding, du vælger – for eksempel om der kræves tilladelse fra Finanstilsynet, eller om særlige skatte- og momsregler gør sig gældende.
Det er også en god idé at udarbejde klare og gennemsigtige aftaler med både investorer og eventuelle samarbejdspartnere, så alle parter er enige om vilkår og ansvar.
Husk desuden altid at informere investorerne korrekt og rettidigt om projektets risici, økonomi og forløb – her kan manglende eller vildledende information i værste fald føre til erstatningsansvar eller bøder. Endelig kan det ofte betale sig at søge rådgivning hos en advokat eller revisor med erfaring inden for crowdfunding, så du undgår fejl, der senere kan koste både tid og penge.
