Når man optager et lån, er det ofte et krav fra banken eller långiveren, at man stiller en form for sikkerhed. Men hvad betyder det egentlig at stille sikkerhed for et lån, og hvorfor er det så vigtigt for långiveren? For mange låntagere fremstår reglerne uklare, og konsekvenserne kan være store, hvis man ikke sætter sig ordentligt ind i, hvad man egentlig binder sig til.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse for lån. Du får et overblik over, hvilke former for sikkerhed der typisk kræves, og hvilke risici du skal være opmærksom på. Derudover giver vi dig konkrete råd til, hvordan du bedst beskytter dig selv som låntager, samt hvilke fejl og misforståelser du absolut bør undgå. Målet er, at du bliver klædt på til at træffe de rigtige beslutninger – både for din økonomi og din tryghed.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor kræver långivere det?
Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb i forbindelse med lån og kredit, og dækker over den garanti, som en låntager stiller til fordel for långiveren for at sikre tilbagebetaling af lånet. Når man stiller sikkerhed, betyder det typisk, at man enten giver långiveren en pant i et aktiv – for eksempel en bil, bolig eller værdipapirer – eller på anden måde forpligter sig til at lade långiveren få adgang til visse værdier, hvis man ikke kan tilbagebetale lånet som aftalt.
Långivere kræver ofte sikkerhedsstillelse for at minimere deres risiko for tab.
Hvis en låntager ikke kan betale, giver sikkerheden långiveren mulighed for at realisere det stillede aktiv og derved få dækket hele eller dele af det udestående beløb.
Dette gør det også muligt for långivere at tilbyde lån til lavere renter, fordi risikoen for tab mindskes betydeligt. Sikkerhedsstillelse tjener dermed som en tryghed for långiveren og kan samtidig give låntageren adgang til større eller billigere lån, end det ellers ville være muligt.
Det er dog vigtigt at forstå, at sikkerhedsstillelse indebærer en reel risiko for låntageren: Hvis man misligholder lånet, kan man miste det aktiv, man har stillet som sikkerhed. Af den grund bør man altid overveje nøje, hvad man stiller som sikkerhed, og være fuldt ud klar over de konsekvenser, det kan have, hvis man får problemer med at betale lånet tilbage.
De mest almindelige former for sikkerhedsstillelse
Når du optager et lån, vil långiveren ofte kræve, at du stiller en form for sikkerhed for at mindske sin risiko. De mest almindelige former for sikkerhedsstillelse i Danmark er pant i fast ejendom, såsom boliglån, hvor banken tager pant i huset eller lejligheden.
En anden udbredt form er pant i bil eller andre værdifulde aktiver, hvilket især ses ved billån eller forbrugslån med sikkerhed. Derudover kan kaution også bruges, hvor en anden person – typisk et familiemedlem – garanterer for lånet og hæfter, hvis du ikke kan betale.
Endelig forekommer virksomhedspant ofte i erhvervslivet, hvor en virksomhed stiller pant i hele eller dele af sine aktiver, f.eks. varelager eller tilgodehavender, for at sikre et lån. Hvilken type sikkerhed der kræves, afhænger af lånets størrelse, formål og din økonomiske situation, og det er vigtigt at være opmærksom på de forpligtelser, der følger med at stille sikkerhed.
Risici og faldgruber ved at stille sikkerhed
Når du stiller sikkerhed for et lån, påtager du dig en betydelig risiko, som det er vigtigt at være opmærksom på. En af de største faldgruber er, at du risikerer at miste det aktiv, du har stillet som sikkerhed – for eksempel din bolig eller bil – hvis du ikke kan tilbagebetale lånet.
Det kan få alvorlige økonomiske konsekvenser, ikke kun for dig selv, men også for eventuelle medlåntagere eller familiemedlemmer, hvis flere står som ejere af aktivet.
Derudover kan sikkerhedsstillelse gøre det sværere at optage nye lån, da den pantsatte ejendel ikke kan bruges som sikkerhed igen, før lånet er indfriet. Mange overser også, at betingelserne for sikkerhedsstillelse kan ændre sig over tid, eksempelvis hvis renten stiger eller hvis værdien af aktivet falder.
Det kan medføre krav om yderligere sikkerhed eller ekstraordinære afdrag. Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at en kaution eller anden personlig sikkerhedsstillelse kan forpligte dig til at betale hele gælden, hvis hovedlåntageren ikke kan betale – selv hvis du ikke selv har fået glæde af lånet. Det er derfor afgørende at forstå alle vilkår og konsekvenser, før du indgår en aftale om at stille sikkerhed.
Gode råd: Sådan beskytter du dig selv som låntager
Når du som låntager bliver bedt om at stille sikkerhed for et lån, er det vigtigt at gå grundigt til værks, før du underskriver noget. Start altid med at læse alle dokumenter grundigt igennem og spørg ind til de punkter, du er i tvivl om – også de små detaljer, der kan få stor betydning, hvis du får betalingsvanskeligheder.
- Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Det er også en god idé at overveje, om du har råd til at miste den ejendom eller de værdier, du stiller som sikkerhed, hvis du ikke kan tilbagebetale lånet.
Få mere info om Advokat Ulrich Hejle her.
Undgå at sætte mere på spil, end du kan tåle at miste, og lad dig ikke presse til at stille sikkerhed for andres gæld uden at forstå konsekvenserne fuldt ud.
Overvej desuden at få rådgivning fra en uvildig økonomisk rådgiver eller jurist, så du får et klart billede af dine rettigheder og forpligtelser. På den måde kan du bedre beskytte dig mod ubehagelige overraskelser og sikre, at du træffer den bedste beslutning for din økonomi.
Typiske misforståelser og hvad du absolut bør undgå
Mange låntagere tror fejlagtigt, at de automatisk ejer det aktiv, de har stillet som sikkerhed, uden begrænsninger, eller at de frit kan sælge det, mens lånet løber. Det er en udbredt misforståelse, for når du stiller sikkerhed for et lån – eksempelvis i form af pant i bil eller bolig – betyder det, at långiver har ret til at tage aktivet, hvis du ikke kan betale dit lån tilbage.
En anden klassisk fejl er at undervurdere konsekvenserne ved at stille sikkerhed på vegne af andre, fx som kautionist, hvor du risikerer at hæfte for andres gæld med dine egne værdier.
Du bør derfor aldrig underskrive aftaler om sikkerhedsstillelse uden at have fuld forståelse for vilkår og mulige følger.
Undgå at stille sikkerhed for lån, du ikke selv får gavn af, og pas især på at bruge dine primære aktiver som sikkerhed, medmindre det er absolut nødvendigt. Søg altid rådgivning, hvis du er i tvivl – og husk, at det kan få store økonomiske konsekvenser, hvis du overser de juridiske detaljer.
