Crowdfunding og alternative finansieringsformer har de seneste år vundet hastigt indpas som attraktive muligheder for både iværksættere, virksomheder og private investorer. Med få klik kan man rejse kapital til alt fra nyskabende startups til kulturelle projekter eller sociale initiativer, uden om traditionelle banker og investorer. Men bag de mange nye muligheder gemmer sig også en række juridiske udfordringer, som både projektmagere, investorer og platforme skal forholde sig til.
Det juridiske landskab for crowdfunding er komplekst og præget af både nationale og internationale regler, som ofte kan være svære at gennemskue. Grænsen mellem donation, lån og investering kan være flydende, og hver finansieringsform indebærer forskellige krav og risici. Samtidig rejser brugen af digitale platforme spørgsmål om forbrugerbeskyttelse, ansvar, skat og rapportering – problemstillinger, der kan få store konsekvenser, hvis de overses.
I denne artikel ser vi nærmere på de mest centrale juridiske faldgruber, der knytter sig til crowdfunding og alternative finansieringsformer. Vi sætter fokus på de love og regler, der gælder, og giver et overblik over de udfordringer, du bør være opmærksom på, hvis du overvejer at rejse eller investere kapital gennem disse nye finansieringskanaler.
- Få mere information om Ulrich Hejle
her.
Regulatorisk jungle: Hvilke love gælder for crowdfunding?
Crowdfunding bevæger sig i et komplekst og ofte uigennemskueligt reguleringslandskab, hvor flere forskellige love og regler kan finde anvendelse alt efter, hvilken type crowdfunding der er tale om. I Danmark – såvel som i resten af EU – er der ikke én samlet lov, der specifikt regulerer crowdfunding, hvilket betyder, at både projektmagere, investorer og platforme skal navigere i en sand regulatorisk jungle.
Afhængigt af om der er tale om donationsbaseret, lånebaseret eller investeringsbaseret crowdfunding, kan forskellige regelsæt fra blandt andet finansiel regulering, forbrugerlovgivning, hvidvaskningsregler og markedsføringslovgivning komme i spil.
Særligt for investeringsbaseret crowdfunding – hvor der udbydes værdipapirer eller ejerandele – kan både værdipapirhandelsloven, lov om investeringsforeninger og endda EU’s Crowdfundingforordning (Regulation (EU) 2020/1503) finde anvendelse, hvilket stiller store krav til platformenes compliance og rapportering.
For lånebaseret crowdfunding gælder der ofte regler om finansiel virksomhed, og i visse tilfælde kan udbyderen skulle have en særlig tilladelse fra Finanstilsynet.
Samtidig er der forskel på, om crowdfunding-aktiviteten udelukkende har danske aktører, eller om den retter sig mod hele EU, hvor de fælles regler fra EU’s Crowdfundingforordning kan overtrumfe nationale bestemmelser.
Platformene skal desuden forholde sig til regler om hvidvask, databeskyttelse (GDPR) og forbrugerbeskyttelse, hvilket yderligere komplicerer landskabet. Manglen på ensartet regulering skaber usikkerhed om rettigheder og pligter, og gør det nødvendigt at få juridisk rådgivning for at undgå at overtræde gældende lovgivning. For både projektmagere og investorer betyder det, at man ikke kan tage for givet, at et crowdfunding-projekt er reguleret, kontrolleret eller beskyttet på samme måde som traditionelle finansielle produkter, og det er derfor afgørende at sætte sig grundigt ind i de gældende regler, inden man engagerer sig i en crowdfunding-kampagne.
Gråzoner mellem donation, lån og investering
De forskellige former for crowdfunding – donation, lån og investering – kan i praksis flyde sammen, hvilket skaber betydelige juridiske gråzoner. For eksempel kan en kampagne, der præsenteres som en donation, i visse tilfælde indeholde elementer af modydelser eller løfter om fremtidig gevinst, hvilket kan føre til, at projektet i realiteten falder ind under reglerne for investering eller låneformidling.
Dette kan have afgørende betydning for både projektmagere og platforme, da forskellige regelsæt gælder afhængigt af finansieringsformen – eksempelvis finansiel regulering, forbrugerbeskyttelse og krav om tilladelser.
Utydelige grænser mellem formerne øger risikoen for, at både bidragydere og modtagere utilsigtet overtræder lovgivningen, hvis det ikke på forhånd er klart defineret, hvilken type aftale, der indgås. Særligt i tilfælde hvor der loves afkast, tilbagebetaling eller ejerandele, bør man være ekstra opmærksom på, om projektet reelt er et lån eller en investering og således omfattet af strengere regulering end rene donationer.
Forbrugerbeskyttelse og risiko for investorer
Forbrugerbeskyttelse og risiko for investorer er centrale emner, når det kommer til crowdfunding og alternative finansieringsformer. Mange platforme markedsfører sig som let tilgængelige investeringsmuligheder for almindelige privatpersoner, men det er vigtigt at være opmærksom på, at investorer ofte ikke er beskyttet på samme måde som ved traditionelle investeringer gennem banker eller børsmæglere.
Der findes eksempelvis ikke altid adgang til indskydergaranti eller klagemuligheder via det finansielle ankenævn. Desuden varierer graden af gennemsigtighed, og det kan være vanskeligt for investorer at foretage en grundig risikovurdering af projekterne.
Risikoen for tab er betydelig, og i tilfælde af konkurs hos enten projektmageren eller platformen kan det være meget vanskeligt at få sine penge tilbage. Forbrugerne bør derfor være opmærksomme på de juridiske vilkår, de accepterer, og nøje overveje, hvor meget de er villige til at risikere, før de investerer i crowdfundede projekter.
Skattemæssige udfordringer og rapporteringspligt
Når man benytter crowdfunding eller andre alternative finansieringsformer, opstår der ofte betydelige skattemæssige udfordringer, både for projektmageren og for dem, der bidrager med midler. Det kan være vanskeligt at afgøre, om de indsamlede beløb skal beskattes som indkomst, gave, eller eventuelt som investering med gevinstbeskatning, afhængig af den konkrete udformning af kampagnen.
Skattereglerne varierer, alt efter om der er tale om donationer, lån eller køb af ejerandele, og det kan få uventede skattemæssige konsekvenser, hvis ikke midlerne bliver korrekt behandlet og indberettet til Skattestyrelsen.
Derudover har både platforme og brugere en rapporteringspligt, hvor manglende eller fejlagtig indberetning kan medføre bøder eller andre sanktioner. Derfor er det afgørende, at alle involverede parter sætter sig grundigt ind i de gældende regler og eventuelt søger professionel rådgivning for at undgå ubehagelige overraskelser fra myndighederne.
Ansvar og hæftelse for platforme og projektmagere
Når det kommer til ansvar og hæftelse i forbindelse med crowdfunding, er der væsentlige juridiske forskelle mellem platformene, som formidler projekterne, og de projektmagere, der søger finansiering. Platformene har som udgangspunkt et formidlingsansvar og skal sikre, at deres virksomhed drives i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder regler om markedsføring, databeskyttelse og eventuelle finansielle tilladelser.
De kan dog i visse tilfælde ifalde et medansvar, hvis de eksempelvis ikke tydeligt informerer investorer eller backere om risici, eller hvis de undlader at screene projekter tilstrækkeligt for svig og vildledning.
Projektmagerne bærer derimod det primære ansvar for, at de oplysninger, de afgiver til potentielle støtter, er korrekte og ikke vildledende.
Hvis et projekt ikke lever op til de stillede løfter, eller hvis midlerne ikke anvendes som lovet, kan projektmageren blive erstatningsansvarlig over for investorerne. Det er derfor afgørende for både platforme og projektmagere at have klare aftalevilkår og grundig dokumentation, da ansvarsfordelingen i praksis ofte kan være genstand for tvist, især når projekter fejler eller ikke indfrier forventningerne.
Internationale crowdfunding-kampagner og tværnational lovgivning
Når crowdfunding-kampagner retter sig mod et internationalt publikum, opstår der en række komplekse juridiske udfordringer knyttet til tværnational lovgivning. Forskellige lande har vidt forskellige regler for finansielle transaktioner, investorbeskyttelse, skatteforhold og markedsføring, hvilket kan skabe usikkerhed for både projektmagere og investorer.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
En dansk iværksætter, der lancerer en kampagne på en international platform, kan for eksempel blive mødt af krav om registrering, rapportering eller godkendelser i andre jurisdiktioner end Danmark. Samtidig kan investorer fra udlandet risikere manglende retssikkerhed, hvis konflikter skal afgøres efter udenlandsk ret eller i et andet lands domstole.
Det er derfor afgørende at foretage en grundig juridisk vurdering af, hvilke nationale regler der gælder i de lande, kampagnen henvender sig til, og hvordan disse regler kan påvirke både projektets gennemførelse og investorernes retsstilling. Manglende overholdelse af tværnationale regler kan ikke blot føre til bøder og sanktioner, men også til tab af tillid fra både investorer og samarbejdspartnere.
