At skaffe finansiering er en af de største udfordringer for iværksættere, der ønsker at starte og vækste deres egen virksomhed. Uanset om du søger kapital fra business angels, venturefonde eller familie og venner, er der en række juridiske spørgsmål, du skal forholde dig til, allerede inden de første penge lander på virksomhedens konto. De valg, du træffer i denne fase, kan få stor betydning for både din startups fremtidige udvikling og for din egen rolle som stifter.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske overvejelser, du bør have styr på, når du arbejder med finansiering af din startup. Vi ser nærmere på, hvordan dit valg af selskabsform påvirker dine finansieringsmuligheder, og hvilke aftaler du skal indgå med potentielle investorer. Vi kommer også ind på de regulatoriske krav, der gælder ved kapitalfremskaffelse, og hvordan du bedst beskytter din virksomheds intellektuelle rettigheder, mens du tiltrækker investeringer. Endelig får du et overblik over due diligence-processen og vigtigheden af gennemsigtighed i samarbejdet med investorer.
Uanset om du er i gang med din første fundingrunde eller blot ønsker at forberede dig bedst muligt, giver denne artikel dig et solidt grundlag for at navigere sikkert gennem de juridiske aspekter af startup-finansiering.
Valg af selskabsform og betydning for finansiering
Valget af selskabsform har stor betydning for, hvordan din startup kan rejse kapital, og hvilke investorer der vil finde virksomheden attraktiv. Mange investorer foretrækker kapitalselskaber som anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S), fordi disse selskabsformer tilbyder begrænset hæftelse, klar ejerstruktur og mulighed for at udstede ejerandele eller aktier.
I et enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab (I/S) hæfter ejerne personligt, hvilket kan afskrække investorer, der ønsker at minimere deres risiko.
Samtidig kan det være mere administrativt krævende og dyrere at drive et A/S, men til gengæld åbner denne form for muligheder som f.eks. børsnotering eller større investorrunder. Dit valg af selskabsform bør derfor nøje afvejes i forhold til din finansieringsstrategi og de krav, potentielle investorer stiller til virksomhedens struktur og governance.
Aftaler med investorer: Term sheets, ejeraftaler og stemmeret
Når du indgår aftaler med investorer, er det afgørende at forstå, hvilke juridiske dokumenter og vilkår der typisk indgår i processen. Et term sheet er ofte det første formelle dokument, hvor parterne i grove træk aftaler de vigtigste forudsætninger for investeringen, herunder værdiansættelse, investeringsbeløb og centrale rettigheder.
- Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Selvom term sheet’et ikke altid er juridisk bindende, danner det grundlaget for de videre kontraktforhandlinger. Ejeraftalen (også kaldet en shareholders’ agreement) er derimod et juridisk bindende dokument, der fastlægger de konkrete rettigheder og pligter mellem selskabets ejere – herunder forhold omkring kapitalforhøjelser, forkøbsret, medsalgsret og ikke mindst stemmeret.
Stemmeretten er et centralt punkt i forhold til, hvem der har indflydelse på selskabets beslutninger, og hvordan magtbalancen mellem stiftere og investorer bliver.
Det er derfor væsentligt at være opmærksom på, hvordan stemmerne fordeles, og om investorerne opnår særlige vetorettigheder eller kontrolfunktioner, der kan påvirke din mulighed for at lede virksomheden fremadrettet. Gennemsigtighed og klare aftaler på disse områder mindsker risikoen for fremtidige konflikter og skaber et stærkere fundament for samarbejdet mellem dig og dine investorer.
Regulering og myndighedskrav ved kapitalfremskaffelse
Når du rejser kapital til din startup, skal du være opmærksom på de gældende reguleringer og myndighedskrav, der kan have betydning for processen. I Danmark er der blandt andet regler om, hvordan du må markedsføre investeringsmuligheder, og hvilke oplysninger du skal give potentielle investorer.
Hvis du eksempelvis henvender dig bredt i offentligheden for at finde investorer, kan det udløse krav om udarbejdelse af et prospekt, jf. prospektforordningen.
Mindre kapitalrejsninger kan dog ofte undtages fra disse krav, men det er vigtigt at vurdere den konkrete situation. Derudover skal du overholde reglerne om hvidvask og kendskab til dine investorer (KYC), ligesom indberetning til Erhvervsstyrelsen ofte er påkrævet, når der sker ændringer i ejerkredsen.
Endelig kan særlige regler gælde, hvis du får udenlandske investorer eller tilbyder finansielle instrumenter. Det er derfor afgørende at have styr på de juridiske rammer og søge rådgivning, så du undgår eller minimerer risikoen for overtrædelser, som kan føre til både forsinkelser og sanktioner.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Beskyttelse af intellektuelle rettigheder under finansiering
Når du søger finansiering til din startup, er det afgørende at have styr på dine intellektuelle rettigheder (IPR), såsom patenter, varemærker, ophavsret og forretningshemmeligheder. Investorer tillægger ofte stor værdi til disse rettigheder, da de kan udgøre kernen i virksomhedens forretningsmodel og konkurrencefordel.
For at sikre dine rettigheder bør du have overblik over, hvilke IPR der allerede er registreret, og hvilke der stadig er under behandling. Det er vigtigt at sørge for, at alle rettigheder er korrekt overdraget til selskabet – eksempelvis via klare aftaler med stiftere, medarbejdere og eventuelle freelancere.
Under finansieringsrunder kan der desuden opstå spørgsmål om ejerskab og brug af IPR, så det er essentielt at have styr på dokumentationen. Endelig bør du være opmærksom på, hvordan deling af fortrolige oplysninger med potentielle investorer håndteres, eksempelvis gennem NDA’er, for at undgå, at dine idéer eller løsninger misbruges i processen.
Værd at huske: Due diligence og transparens
Når du søger finansiering til din startup, vil potentielle investorer næsten altid gennemføre en grundig due diligence-proces, hvor de undersøger virksomhedens økonomi, forretningsgrundlag, aftaler, immaterielle rettigheder og eventuelle risici.
Det er derfor afgørende at have styr på dokumentation og være gennemsigtig omkring både styrker og udfordringer i virksomheden. Manglende transparens eller ufuldstændig information kan føre til mistillid og i værste fald afvisning af investeringen.
Vær proaktiv ved at have alle relevante dokumenter organiseret, og vær parat til at svare ærligt på spørgsmål om virksomhedens forhold. Dette øger ikke blot sandsynligheden for at tiltrække investorer, men skaber også et godt udgangspunkt for et tillidsfuldt og langsigtet samarbejde.
