Når du som iværksætter eller virksomhedsejer ønsker at rejse kapital, står du som regel over for flere muligheder: Skal du tage et lån, invitere investorer ind, eller gå crowdfunding-vejen? Hver løsning har sine egne fordele, ulemper og ikke mindst juridiske faldgruber, som kan få stor betydning for din virksomheds fremtid og økonomiske sikkerhed.
Det er derfor afgørende, at du sætter dig grundigt ind i de juridiske aspekter, inden du vælger, hvordan du vil skaffe finansiering. Uanset om du overvejer at optage et lån, tiltrække investorer eller benytte crowdfunding, er der en række centrale regler, krav og aftaler, du bør kende til. Disse handler ikke kun om at overholde loven, men også om at beskytte dig selv og din virksomhed bedst muligt.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste juridiske forhold, du skal være opmærksom på, når du vælger mellem lån, investorer eller crowdfunding. Målet er at give dig et solidt overblik, så du kan træffe det rigtige valg – og undgå dyre fejl undervejs.
Forstå forskellene: Lån, investorer og crowdfunding
Når du overvejer, hvordan du skal finansiere din virksomhed, er det afgørende at forstå forskellene mellem lån, investorer og crowdfunding. Et lån er en aftale om at låne penge, som skal betales tilbage – ofte med renter – og uden at långiver får medejerskab i virksomheden.
Investorer derimod skyder kapital ind i din virksomhed mod at få ejerandele og dermed indflydelse på virksomhedens drift og beslutninger. Crowdfunding adskiller sig ved, at mange mindre bidragsydere hver især støtter dit projekt, typisk via online platforme.
Crowdfunding kan enten være baseret på donationer, belønninger eller investering, hvor sidstnævnte minder om at få mange små investorer. Hver finansieringsform har sine egne juridiske og økonomiske konsekvenser, hvilket gør det vigtigt at vælge den løsning, der passer bedst til din virksomheds behov og din risikovillighed.
Juridiske krav ved optagelse af lån
Når du som virksomhed eller iværksætter overvejer at optage et lån, er det afgørende at være opmærksom på de juridiske krav, der gælder i forbindelse med låneoptagelse i Danmark. Først og fremmest skal du sikre dig, at virksomheden har den fornødne hjemmel til at optage lån ifølge selskabets vedtægter og eventuelle ejer- eller bestyrelsesbeslutninger.
For selskaber som ApS eller A/S kan der være krav om, at bestyrelsen eller generalforsamlingen godkender låneoptagelsen, og det er vigtigt at dokumentere denne beslutning. Derudover er det et krav, at låneaftalen indgås skriftligt og indeholder alle væsentlige vilkår såsom lånebeløb, rente, løbetid, sikkerhedsstillelse og tilbagebetalingsvilkår.
Hvis långiver kræver sikkerhed i form af pant i virksomhedens aktiver, varelager eller tilgodehavender, skal dette tinglyses for at være gyldigt over for tredjemand.
Det er også vigtigt at være opmærksom på reglerne om selvfinansiering og kapitalejerlån, som kan begrænse mulighederne for at optage lån til eller fra nærtstående parter, ligesom der gælder særlige regler ved lån mellem selskabet og dets ejere eller ledelse.
Derudover pålægger hvidvaskloven og kreditaftaleloven både låntager og långiver visse dokumentationskrav og oplysningspligter, eksempelvis skal virksomheden kunne dokumentere formålet med lånet og sin evne til at tilbagebetale. Endelig skal man være opmærksom på, at manglende overholdelse af de juridiske krav kan medføre ugyldighed af låneaftalen, personligt ansvar for ledelsen eller andre alvorlige juridiske konsekvenser. Det anbefales derfor altid at søge juridisk rådgivning, før større lån optages, for at sikre at alle formelle og materielle krav er opfyldt, og at virksomhedens interesser er bedst muligt beskyttet.
Investorers rettigheder og ejerandele
Når du inddrager investorer i din virksomhed, er det helt centralt at forstå, hvilke rettigheder de får, og hvordan ejerandelene fordeles. Investorer bidrager typisk med kapital mod at modtage en procentdel af ejerskabet i virksomheden – det vil sige aktier eller anparter.
Størrelsen på investorens ejerandel afhænger af, hvor meget kapital de indskyder i forhold til virksomhedens værdi (den såkaldte værdiansættelse). Med ejerskab følger rettigheder, der kan være både økonomiske og beslutningsmæssige. Økonomiske rettigheder indebærer typisk retten til udbytte, hvis virksomheden udbetaler overskud, samt retten til en andel af provenuet ved et eventuelt salg af virksomheden.
Beslutningsmæssige rettigheder kan spænde fra stemmeret på generalforsamlinger til vetoret over væsentlige beslutninger, såsom ændringer i selskabets vedtægter, fusioner, eller større investeringer. Disse rettigheder og forpligtelser fastlægges som regel i en ejeraftale, der bør være juridisk velfunderet for at undgå tvister senere.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at investorer kan kræve særlige bestemmelser, for eksempel præferenceaktier, der giver dem forrang ved udbetaling af udbytte eller likvidationsprovenu.
Nogle investorer ønsker også såkaldte medsalgsrettigheder (tag-along) eller medsalgspligter (drag-along), som regulerer, hvad der sker, hvis virksomheden sælges. Som iværksætter bør du derfor nøje overveje, hvor stor en ejerandel du vil afgive, og hvilke rettigheder du tildeler investorerne – da det vil få betydning for din egen indflydelse og virksomhedens fremtidige muligheder. En grundig gennemgang af ejerstruktur og investorers rettigheder sammen med en advokat anbefales altid, så alle parter kender deres position og ansvar, både i dag og på længere sigt.
Crowdfunding og regulering i Danmark
Crowdfunding er blevet en populær finansieringsform for både iværksættere og etablerede virksomheder i Danmark, men området er underlagt visse juridiske rammer, som det er vigtigt at kende til. I Danmark skelnes der mellem forskellige former for crowdfunding, såsom donation-baseret, reward-baseret, lånebaseret (crowdlending) og investeringsbaseret (equity crowdfunding).
De to sidstnævnte former – især investeringsbaseret crowdfunding – er underlagt mere omfattende regulering. Hvis en crowdfunding-platform formidler investeringer i form af aktier eller lån, skal platformen ofte være godkendt af Finanstilsynet og overholde regler om investorbeskyttelse, informationspligt og eventuelt krav om prospekt, hvis udbuddet overstiger visse beløbsgrænser.
Derudover kan databeskyttelsesregler og hvidvasklovgivning også finde anvendelse. Det er derfor afgørende, at både virksomheder og platforme sætter sig grundigt ind i de gældende regler, inden man går i gang med en crowdfunding-kampagne i Danmark.
Kontrakter, aftaler og due diligence
Når du skal rejse kapital – uanset om det er gennem lån, investorer eller crowdfunding – er det afgørende at have styr på de juridiske dokumenter og processer, der beskytter både dig og de involverede parter.
Kontrakter og aftaler udgør fundamentet for det økonomiske samarbejde og bør altid udarbejdes skriftligt og med juridisk bistand. For låneaftaler gælder det, at vilkår som tilbagebetalingsperiode, renter og sikkerhedsstillelse skal være klart defineret.
Hvis der er tale om investering, skal der typisk udarbejdes ejeraftaler eller investeringsaftaler, hvor forhold omkring ejerandele, stemmeret, udbytte og exit-muligheder fastlægges. Ved crowdfunding kan vilkårene variere alt efter platform og model (fx donation, reward eller equity), men det er vigtigt at læse og forstå betingelserne grundigt.
Desuden er due diligence-processen central – både for at du kan sikre dig, at potentielle investorer eller långivere er seriøse, og for at de kan vurdere din virksomheds økonomiske og juridiske forhold. Gennem grundig due diligence og klare aftaler minimeres risikoen for misforståelser og konflikter senere i forløbet.
Risici, ansvar og beskyttelse af din virksomhed
Når du vælger finansieringsform, er det vigtigt at være opmærksom på de risici og det ansvar, der følger med – både for dig som ejer og for selve virksomheden. Optager du lån, hæfter du ofte personligt for gælden, især hvis virksomheden er nystartet, hvilket kan få store konsekvenser, hvis afdragene ikke kan betales.
Med eksterne investorer skal du forholde dig til, hvor meget indflydelse og kontrol du afgiver, og sikre, at ejerstrukturen fortsat beskytter dine interesser.
Ved crowdfunding skal du overholde en række regler om markedsføring, information og ofte også databeskyttelse, hvilket kan øge det juridiske ansvar. Uanset valg bør du altid indgå klare kontrakter, sikre dig mod brud på aftaler og overveje at etablere selskabsformer, der begrænser dit personlige ansvar. Det er afgørende at søge juridisk rådgivning, så du kan beskytte både dine egne og virksomhedens interesser bedst muligt.
