At invitere investorer ind i din virksomhed kan være et afgørende skridt for vækst og udvikling. Med friske midler og nye kompetencer følger dog også en række juridiske overvejelser, som kan få stor betydning for både virksomhedens fremtid og din egen rolle som ejer. Det er derfor vigtigt at forstå de juridiske rammer, der gælder, når du ønsker at tiltrække investorer – uanset om det er business angels, venturefonde eller andre typer af investorer.
I denne artikel gennemgår vi de væsentligste juridiske emner, du bør forholde dig til, før du åbner døren for eksterne investorer. Vi ser blandt andet nærmere på ejeraftaler, kapitalindskud, beskyttelse af forretningshemmeligheder og exit-strategier. Målet er at give dig et overblik over de centrale forhold, så du kan træffe gode beslutninger og undgå juridiske faldgruber, når investorer bliver en del af din virksomhed.
Ejeraftaler og stemmeret – hvem bestemmer hvad?
Når du får investorer ind i din virksomhed, ændrer magtbalancen sig ofte, og det bliver afgørende at have klare aftaler om, hvordan beslutninger træffes. Ejeraftaler – også kaldet anpartshaveroverenskomster eller aktionæroverenskomster – er derfor et centralt juridisk redskab til at regulere relationerne mellem dig og dine investorer.
I ejeraftalen fastlægges det, hvem der har stemmeret til hvad, og hvilke beslutninger der kræver enighed mellem flere ejere. Det kan eksempelvis handle om vetoretter på bestemte områder, hvor visse investorer kan blokere for strategiske beslutninger som fusioner, salg af virksomheden eller ændringer i forretningsgrundlaget.
Ofte vil de oprindelige ejere gerne bevare mest mulig kontrol, mens investorer ønsker indflydelse på centrale forhold – og balancen mellem disse hensyn skal nøje afstemmes.
Det er også almindeligt, at ejeraftalen indeholder bestemmelser om, hvordan stemmerne fordeles på generalforsamlinger, og om særlige emner kræver kvalificeret flertal eller enstemmighed.
For eksempel kan det aftales, at beslutninger om udbyttebetaling, kapitalforhøjelser eller udpegning af bestyrelsesmedlemmer ikke kan træffes uden investorernes samtykke. Alt dette bidrager til at skabe gennemsigtighed og forudsigelighed, så potentielle konflikter kan undgås – og så alle parter ved, hvem der reelt bestemmer hvad i virksomheden. En veldesignet ejeraftale er med andre ord nøglen til at sikre, at både virksomhedens udvikling og relationen mellem ejere og investorer kan fungere konstruktivt, selv når interesserne ikke er helt ens.
Aftaler om kapitalindskud og værdiansættelse
Når en investor skal ind i din virksomhed, er det afgørende at få på plads, hvordan kapitalindskuddet skal foregå, og hvordan virksomheden værdiansættes. Det er ofte her, forhandlingerne starter, da investoren naturligvis ønsker mest muligt ejerskab for sin investering, mens du som ejer ønsker at afgive mindst muligt.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Kapitalindskuddet kan ske som kontant indbetaling, apportindskud eller konvertibelt lån, og det er vigtigt at aftale de konkrete vilkår skriftligt.
Værdiansættelsen af virksomheden er ofte et komplekst emne, hvor både tidligere resultater, fremtidige forventninger og markedssituationen spiller ind. Det anbefales at anvende anerkendte værdiansættelsesmetoder og eventuelt inddrage en ekstern rådgiver for at sikre en retfærdig og gennemsigtig proces. Endelig bør det også aftales, hvordan fremtidige kapitalrunder skal håndteres, og om eksisterende ejere eller investorer skal have forkøbsret til at deltage på samme vilkår.
Beskyttelse af virksomhedens forretningshemmeligheder
Når du får investorer ind i din virksomhed, øges antallet af personer med adgang til følsomme oplysninger om forretningen – f.eks. kundelister, forretningsmodeller, tekniske løsninger eller markedsstrategier. Det er derfor afgørende at tænke beskyttelsen af virksomhedens forretningshemmeligheder ind i de juridiske aftaler med investorerne.
Typisk bør der indgås fortrolighedsaftaler (NDA’er), som præcist definerer, hvilke oplysninger der er fortrolige, og hvordan de må anvendes. Det kan også være relevant at fastlægge, hvordan eventuelle brud på fortroligheden sanktioneres, samt sikre, at fortroligheden opretholdes, selv hvis investoren på et tidspunkt træder ud af selskabet.
Hertil bør det overvejes, om investorerne skal pålægges konkurrence- og kundeklausuler, så de ikke kan udnytte virksomhedens hemmeligheder i konkurrerende aktiviteter. En grundig håndtering af forretningshemmeligheder er en vigtig forudsætning for at bevare virksomhedens konkurrencefordele – også når nye investorer kommer til.
Exit-strategier og tilbagekøb af ejerandele
Når investorer træder ind i en virksomhed, er det afgørende at have klare aftaler om, hvordan og hvornår deres ejerandele kan sælges eller tilbagekøbes – både for at beskytte virksomhedens og investorens interesser. Exit-strategier dækker over de mekanismer, der gør det muligt for investorer at komme ud af investeringen igen, typisk med et afkast, inden for en aftalt tidsramme.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Allerede i ejeraftalen bør der derfor tages stilling til, hvilke muligheder der findes for exit, for eksempel gennem børsnotering (IPO), salg af virksomheden til en tredjepart (trade sale), eller gennem tilbagekøb af ejerandele fra de oprindelige ejere eller virksomheden selv.
Særligt tilbagekøbsrettigheder – såkaldte “buy-back”-klausuler – er vigtige at overveje nøje. Her fastsættes det, under hvilke betingelser selskabet eller de øvrige ejere kan tilbagekøbe investorens anparter eller aktier, samt hvordan prisen i så fald skal fastsættes, eksempelvis ved markedsværdi, forudbestemt formel eller ved uafhængig vurdering.
Det kan give selskabet større fleksibilitet og mulighed for at bevare kontrollen, hvis en investor ønsker at træde ud, men det kan også stille krav til virksomhedens likviditet.
På den anden side kan investorer kræve såkaldte “drag along”- eller “tag along”-rettigheder, som sikrer, at de kan sælge deres ejerandele på visse betingelser, eller at de kan tvinge de øvrige ejere til at sælge med, hvis der opstår et attraktivt bud på hele virksomheden.
Det er derfor væsentligt at forhandle og beskrive disse vilkår præcist i ejeraftalen, så alle parter kender deres rettigheder og forpligtelser, hvis og når en exit bliver aktuel. Uklare eller mangelfulde aftaler kan føre til konflikter, som i sidste ende kan skade både virksomheden og investorernes mulighed for at realisere deres investering. En grundig juridisk gennemgang af exit-strategier og tilbagekøbsbestemmelser er derfor et centralt element i forberedelsen til at hente investorer ind i virksomheden.
Due diligence – forberedelse og processer
Når du inviterer investorer ind i din virksomhed, er due diligence-processen et uundgåeligt og helt centralt element, der skal forberedes grundigt. Due diligence er en omfattende undersøgelse, som potentielle investorer foretager for at vurdere virksomhedens juridiske, finansielle og kommercielle forhold, før de træffer beslutning om investering.
Forberedelsen starter ofte med at samle og strukturere al relevant dokumentation, såsom selskabsdokumenter, ejeraftaler, kontrakter med kunder og leverandører, regnskaber, skatteforhold, ansættelseskontrakter og dokumentation for immaterielle rettigheder.
Det er afgørende at have styr på, at alle dokumenter er opdaterede, underskrevne og let tilgængelige, gerne i et digitalt datarum, som investorer får adgang til.
Under selve processen vil investorerne typisk stille en række uddybende spørgsmål og forlange yderligere dokumentation – derfor er det vigtigt at kunne svare hurtigt og præcist, så processen forløber smidigt.
Det kan også være nødvendigt at rette op på eventuelle mangler eller uklarheder, der afdækkes undervejs, hvilket kan kræve juridisk bistand. Samtidig skal du som virksomhedsejer være opmærksom på fortrolighed, da følsomme oplysninger deles – det anbefales derfor altid at få underskrevet en NDA (fortrolighedsaftale) inden adgang til materialet gives. En velstruktureret og forberedt due diligence kan ikke blot fremskynde investeringsprocessen, men også styrke investorernes tillid til virksomheden og forhandlede vilkår, fordi det demonstrerer professionalisme og gennemsigtighed.
Lovpligtige dokumenter og myndighedskrav
Når du får investorer ind i din virksomhed, er det afgørende at overholde de lovpligtige dokumentkrav og sikre, at alle myndighedskrav bliver opfyldt. Det indebærer blandt andet, at ændringer i ejerforhold, kapitalforhøjelser eller nye vedtægter skal indberettes rettidigt til Erhvervsstyrelsen.
Ofte kræver investeringen udarbejdelse af opdaterede selskabsdokumenter, såsom ajourførte ejerbøger, kapitaludvidelsesdokumenter, generalforsamlingsreferater og eventuelle ændringer i selskabets vedtægter. Hvis virksomheden er et aktieselskab eller anpartsselskab (A/S eller ApS), er der særlige regler for registrering og offentliggørelse, som skal overholdes.
Derudover kan der være krav om indhentning af samtykke fra relevante myndigheder, fx hvis virksomheden opererer inden for regulerede brancher. Manglende overholdelse af disse krav kan føre til bøder eller ugyldighed af aftaler, så det er vigtigt at have styr på den formelle del, når investorer træder ind i virksomheden.
