At starte egen virksomhed er en spændende rejse fuld af muligheder – men også præget af vigtige beslutninger og juridiske krav, der kan få stor betydning for virksomhedens fremtid. Allerede fra de første idéer bliver til en konkret forretningsplan, skal iværksættere tage stilling til en række centrale spørgsmål om startkapital og lovgivning. Hvordan vælger man den rette selskabsform? Hvilke krav gælder der for minimumskapital, og hvilke juridiske faldgruber skal man undgå, når de første investeringer lander på kontoen?
Denne artikel giver dig et overblik over de vigtigste juridiske overvejelser, du som iværksætter skal have styr på, når du rejser startkapital og etablerer din virksomhed. Vi gennemgår både valg af selskabsform, krav til kapital, registrering, aftaler og beskyttelse af rettigheder – og peger på, hvordan du bedst håndterer skat, moms og løbende compliance. Uanset om du er i gang med at stifte din første virksomhed, eller du allerede har erfaring som iværksætter, kan du finde nyttig viden og konkrete råd, der hjælper dig godt fra start.
Valg af selskabsform og betydning for startkapital
Når du som iværksætter skal vælge selskabsform, er det afgørende at forstå, hvordan dette valg påvirker behovet for startkapital. De mest populære selskabsformer i Danmark – enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S), anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) – stiller forskellige krav til, hvor meget kapital du skal skyde ind fra start.
For eksempel kræver et ApS minimum 40.000 kr. i startkapital, mens en enkeltmandsvirksomhed i princippet kan etableres uden nogen formel kapitalindsats.
Dit valg af selskabsform har ikke kun betydning for, hvor meget kapital du skal stille til rådighed, men også for din personlige hæftelse og mulighederne for at tiltrække investorer.
Selskabsformer med begrænset hæftelse, som ApS og A/S, kan gøre det lettere at overbevise eksterne investorer om at skyde penge i virksomheden, men stiller til gengæld også større krav til både kapital og formelle stiftelsesdokumenter. Det er derfor vigtigt at afveje både de juridiske og økonomiske konsekvenser af selskabsformen, før du træffer dit valg.
Krav til minimumskapital i forskellige selskabsformer
Når du som iværksætter skal vælge selskabsform, er det vigtigt at være opmærksom på de lovbestemte krav til minimumskapital, da de varierer betydeligt mellem de forskellige selskabstyper. For anpartsselskaber (ApS) skal der indskydes en minimumskapital på 40.000 kr., mens aktieselskaber (A/S) kræver mindst 400.000 kr. i startkapital.
Iværksætterselskaber (IVS) var tidligere en mulighed med et langt lavere kapitalkrav, men denne selskabsform blev afskaffet i 2019. For interessentskaber (I/S) og enkeltmandsvirksomheder stilles der derimod ikke krav om en bestemt startkapital, hvilket gør disse selskabsformer mere tilgængelige for iværksættere med begrænsede midler.
Det er dog værd at bemærke, at manglen på kapitalkrav også kan betyde større personlig hæftelse. Valget af selskabsform og det tilhørende krav til minimumskapital har derfor både økonomiske og juridiske konsekvenser, som bør indgå i overvejelserne, når du skal starte din virksomhed.
Registrering, CVR-nummer og nødvendige tilladelser
Når du har valgt selskabsform og sikret dig den nødvendige startkapital, er næste skridt at registrere din virksomhed. I Danmark skal alle erhvervsdrivende virksomheder registreres via Virk.dk, hvor du samtidig får tildelt et CVR-nummer (Det Centrale Virksomhedsregister).
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
CVR-nummeret fungerer som virksomhedens identifikationsnummer over for myndigheder, banker og samarbejdspartnere, og er nødvendigt for at kunne drive lovlig erhvervsvirksomhed. Afhængigt af din branche kan det også være påkrævet at indhente særlige tilladelser eller registreringer – eksempelvis fødevaregodkendelse, miljøtilladelser eller autorisationer, hvis du arbejder inden for regulerede fagområder.
Det er vigtigt at undersøge de specifikke krav, der gælder for netop din virksomhed, da manglende tilladelser kan medføre bøder eller i værste fald lukning af virksomheden. Herved sikrer du, at din virksomhed opfylder alle lovmæssige krav fra starten.
Juridiske faldgruber ved investering af startkapital
Når man investerer startkapital i en ny virksomhed, kan der let opstå juridiske faldgruber, som kan få store konsekvenser senere i forløbet. En af de væsentligste risici er manglende klarhed omkring kapitalens oprindelse og anvendelse, hvilket kan føre til problemer med hvidvaskloven og dokumentationskrav fra myndighederne.
Desuden ser man ofte, at iværksættere ikke får udarbejdet tilstrækkeligt præcise aftaler om, hvem der ejer hvad, og hvordan kapitalen skal fordeles mellem stiftere og eventuelle investorer.
Dette kan give anledning til konflikter, hvis virksomheden enten vokser eller støder på udfordringer. En anden faldgrube er, hvis startkapitalen indskydes på betingelser, der ikke er i overensstemmelse med selskabslovgivningen, fx hvis kapitalen ikke reelt stilles til rådighed eller hvis der sker ulovlig selvfinansiering.
Få mere information om Ulrich Hejle her.
Endelig kan mangelfuld dokumentation i forbindelse med indskud og kapitalforhøjelse give problemer ved revision eller selskabskontrol, og i værste fald føre til personligt ansvar for stifterne. Det er derfor afgørende at søge juridisk rådgivning og sikre sig, at alle formalia er på plads, inden startkapitalen investeres.
Aftaler mellem stiftere og investorer
Når en virksomhed etableres og søger startkapital, er det afgørende, at stiftere og investorer indgår klare og gennemtænkte aftaler. Disse aftaler regulerer blandt andet, hvor meget kapital investorerne tilfører, hvilke ejerandele der tildeles, og hvordan beslutningsprocesser skal foregå fremadrettet.
Det er også vigtigt at tage stilling til vilkår for eventuelle fremtidige kapitaludvidelser, forkøbsret, medsalgsret samt betingelser for exit, hvis en af parterne ønsker at forlade virksomheden. Ofte vil investorer kræve særlige rettigheder, for eksempel vetoret på væsentlige beslutninger eller mulighed for at udpege medlemmer til bestyrelsen.
For at undgå konflikter senere bør alle rettigheder, pligter og forventninger beskrives så præcist som muligt i en ejeraftale eller investeringsaftale, der både beskytter stifternes vision og investerernes interesser. Det anbefales at inddrage juridisk rådgivning tidligt i forløbet for at sikre, at aftalerne lever op til gældende lovgivning og dækker alle relevante forhold.
Beskyttelse af intellektuelle rettigheder fra start
Når du starter en virksomhed, er det afgørende at sikre dine intellektuelle rettigheder fra begyndelsen. Det gælder både varemærker, patenter, design- og ophavsrettigheder, som kan være centrale aktiver for din forretning. Ved tidligt at registrere dit firmanavn, logo og eventuelle unikke produkter eller opfindelser, undgår du, at andre kopierer eller udnytter dine idéer.
Det er samtidig vigtigt at få udarbejdet klare aftaler om ejerskab til rettighederne, især hvis I er flere stiftere eller har eksterne samarbejdspartnere.
En grundig beskyttelse af dine intellektuelle rettigheder kan styrke din virksomheds position på markedet og gøre den mere attraktiv for både investorer og kunder. Overvej derfor at inddrage juridisk rådgivning allerede i opstartsfasen, så du sikrer, at alle nødvendige registreringer og aftaler er på plads fra begyndelsen.
Håndtering af skat og moms for nye virksomheder
Når du starter en virksomhed, er korrekt håndtering af skat og moms afgørende for at undgå juridiske problemer og sikre en sund økonomi. Allerede ved oprettelsen skal du tage stilling til, om din virksomhed skal momsregistreres, hvilket er lovpligtigt, hvis du forventer en omsætning over 50.000 kroner årligt.
Det betyder, at du skal opkræve moms af dine salg og indberette samt afregne dette til Skattestyrelsen med faste mellemrum.
Samtidig skal du være opmærksom på indkomstskat og eventuelt selskabsskat, afhængigt af virksomhedens selskabsform. Mange nye virksomheder undervurderer betydningen af at føre et nøjagtigt regnskab og indberette korrekt og til tiden – dette er dog essentielt for at undgå bøder og renter.
Det kan derfor være en god idé at søge rådgivning fra en revisor eller skattekonsulent, så du får styr på alle fradrag, regler for momsafregning og korrekt opgørelse af skat fra begyndelsen. Dermed står din virksomhed stærkere, både økonomisk og juridisk, fra start.
Compliance og løbende juridisk vedligehold
Compliance og løbende juridisk vedligehold er afgørende for at sikre, at virksomheden til enhver tid overholder gældende lovgivning og undgår potentielle bøder eller sanktioner. Når virksomheden er etableret, er det vigtigt løbende at overvåge og opdatere sine juridiske dokumenter, herunder vedtægter, ejerbøger, kontrakter og samarbejdsaftaler, så de altid afspejler den aktuelle situation og lovgivningens krav.
Derudover skal virksomheden sikre korrekt og rettidig indberetning til relevante myndigheder som Erhvervsstyrelsen, Skattestyrelsen og eventuelt Datatilsynet.
Det anbefales at etablere faste procedurer for compliance, så eksempelvis persondatahåndtering, regnskabsforpligtelser og eventuelle licenskrav overholdes. Løbende juridisk vedligehold bidrager ikke blot til at minimere risikoen for tvister og sanktioner, men styrker også virksomhedens troværdighed over for investorer, samarbejdspartnere og kunder.
