At starte egen virksomhed kræver ofte en solid finansiel ballast, og for mange iværksættere er lån en uundgåelig del af rejsen fra idé til realitet. Men at optage lån indebærer langt mere end blot at få penge i kassen – det er forbundet med en række juridiske forhold, som kan få afgørende betydning for virksomhedens fremtid og for iværksætteren personligt.
I denne artikel stiller vi skarpt på de vigtigste juridiske overvejelser, du som iværksætter bør have for øje, når du finansierer din virksomhed med lån. Vi gennemgår de forskellige låntyper, ser nærmere på indholdet af låneaftaler, og belyser centrale emner som personlig hæftelse, lovgivning, forhandling med långivere og de risici, du bør kende. Artiklen giver dig desuden et indblik i skatteforhold ved lån og guider dig til, hvornår du bør opsøge juridisk rådgivning.
Uanset om du overvejer at tage et mindre opstartslån eller skal bruge større kapital til vækst, hjælper denne artikel dig med at navigere sikkert i de juridiske aspekter omkring lånefinansiering – så du kan træffe velinformerede beslutninger for dig og din virksomhed.
Hvilke låntyper findes der for iværksættere?
Når man som iværksætter skal finansiere sin virksomhed med lån, findes der en række forskellige låntyper, som hver især har deres fordele og ulemper. De mest almindelige låntyper inkluderer banklån, kassekreditter, statslige eller kommunale iværksætterlån, samt lån fra private investorer eller såkaldte business angels.
Banklån er ofte det første, mange iværksættere overvejer, da disse lån kan tilbydes som enten kortfristede eller langfristede lån afhængigt af virksomhedens behov og kreditværdighed. Kassekreditter fungerer som en løbende kredit, hvor virksomheden kan trække på et aftalt beløb efter behov – en fleksibel løsning, men ofte med en højere rente.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle
her.
Offentlige låneordninger, såsom Vækstfonden eller kommunale iværksætterlån, kan være attraktive, fordi de typisk tilbyder gunstigere vilkår og lavere renter, men kravene til dokumentation og forretningsplan er ofte omfattende.
Alternativt kan lån fra private investorer, business angels eller familie og venner være en mulighed, særligt hvis banken ikke ønsker at stille kapital til rådighed – dog kan sådanne lån indebære mere uformelle aftaler og potentielle faldgruber, hvis ikke alle vilkår er klart defineret.
Endelig er der også mulighed for såkaldte crowdlending-platforme, hvor mange små långivere går sammen om at yde et lån til virksomheden. Valget af lånetype afhænger i høj grad af virksomhedens fase, kapitalbehov, risikovillighed og hvilke sikkerheder, man kan stille, og det er afgørende at overveje de juridiske konsekvenser og forpligtelser, der følger med de forskellige finansieringsmuligheder.
Kontraktens betydning: Hvad skal der stå i låneaftalen?
Når du som iværksætter optager et lån, er det helt centralt, at låneaftalen – altså selve kontrakten mellem dig og långiver – er gennemarbejdet, tydelig og dækker alle væsentlige forhold. En mangelfuld eller uklar låneaftale kan føre til uforudsete problemer, både økonomisk og juridisk, senere i forløbet.
Låneaftalen skal som minimum indeholde oplysninger om lånets størrelse, udbetalingstidspunkt, rentevilkår (herunder om renten er fast eller variabel), tilbagebetalingsperiode og eventuelle afdragsfri perioder. Derudover bør aftalen klart angive, hvilke omkostninger og gebyrer der er forbundet med lånet, f.eks. oprettelsesgebyr, administrationsgebyrer og eventuelle bøder for for sen eller manglende betaling.
Det er også vigtigt, at låneaftalen præciserer, hvilke rettigheder og forpligtelser begge parter har, herunder om der stilles krav om sikkerhedsstillelse eller personlig hæftelse fra virksomhedsejerens side.
Endvidere bør kontrakten indeholde bestemmelser om misligholdelse, altså hvad der sker, hvis du ikke kan overholde dine betalingsforpligtelser, og hvilke muligheder långiver har for at opsige lånet eller kræve øjeblikkelig tilbagebetaling. Det er også en god idé at få indføjet bestemmelser om forhandling eller ændring af vilkår, hvis der opstår uforudsete forhold i virksomheden.
Endelig bør både du og långiver sikre jer, at alle væsentlige aftaler og mundtlige løfter, som har været en del af forhandlingen, er skriftligt indarbejdet i kontrakten – dette er afgørende for at undgå tvister og misforståelser. I sidste ende er en klar, detaljeret og retfærdig låneaftale ikke blot et juridisk krav, men også et vigtigt redskab til at skabe tillid og tryghed i samarbejdet mellem virksomhed og långiver.
Personlig hæftelse og sikkerhedsstillelse
Når du som iværksætter optager et lån, vil långiveren ofte kræve personlig hæftelse eller sikkerhedsstillelse for at minimere sin risiko. Personlig hæftelse betyder, at du som privatperson er ansvarlig for at tilbagebetale lånet, hvis virksomheden ikke kan.
Dette kan få store konsekvenser, da dine private aktiver – såsom bolig, bil eller opsparing – kan blive inddraget ved manglende betaling. Ud over personlig hæftelse kan långiveren også forlange sikkerhedsstillelse i form af pant i virksomhedens aktiver, eksempelvis maskiner, varelager eller tilgodehavender.
Det er vigtigt nøje at gennemgå, hvad du hæfter for, og hvilke aktiver du stiller til sikkerhed, før du underskriver låneaftalen. Overvej omfanget af hæftelsen og undersøg, om det er muligt at begrænse den – fx til et bestemt beløb – for at beskytte din privatøkonomi bedst muligt.
Lovgivning og regler for erhvervslån
Når du som iværksætter optager et erhvervslån, er det vigtigt at være opmærksom på de lovgivningsmæssige rammer og regler, der gælder for denne type finansiering. Erhvervslån i Danmark er reguleret af blandt andet kreditaftaleloven og aftaleloven, som stiller krav til gennemsigtighed i vilkår samt oplysninger om renter, gebyrer og tilbagebetalingsbetingelser.
Derudover skal långivere følge regler om god skik for finansielle virksomheder, hvilket betyder, at de skal sikre sig, at du som låntager får fyldestgørende information og ikke vildledes.
For visse lån kan der også gælde særlige regler om sikkerhedsstillelse og personlig hæftelse, som kan få stor betydning for din private økonomi.
Endelig er det værd at være opmærksom på, at der kan være krav om indberetning til Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder, afhængigt af lånets størrelse og formål. Det er derfor afgørende at sætte sig grundigt ind i de relevante regler, inden du indgår en låneaftale, så du undgår ubehagelige overraskelser senere i forløbet.
Forhandling af vilkår med långivere
Når du som iværksætter skal optage lån, er det vigtigt ikke blot at acceptere långiverens standardvilkår, men i stedet aktivt indgå i en forhandling om lånebetingelserne. Centrale forhold at forhandle kan være renteniveau, gebyrer, afdragsprofil, løbetid, muligheder for afdragsfrihed og betingelser for førtidig indfrielse.
Det er også væsentligt at være opmærksom på krav om personlig hæftelse og eventuelle krav om sikkerhedsstillelse, herunder hvilke aktiver der stilles som sikkerhed. Långivere vil ofte forsøge at minimere deres risiko, mens du som låntager ønsker så fleksible og fordelagtige vilkår som muligt.
Forbered dig grundigt ved at sammenligne tilbud fra flere långivere og overvej, om der er særlige vilkår, du ønsker at få indskrevet i aftalen – eksempelvis ret til at optage yderligere lån eller mulighed for at forhandle lånevilkår ved ændrede markedsforhold. En konstruktiv og velinformeret forhandling kan gøre en væsentlig forskel for virksomhedens likviditet og fremtidige handlefrihed.
Risici og faldgruber ved lånefinansiering
Lånefinansiering kan være en effektiv måde at skaffe kapital på, men det indebærer også en række risici og faldgruber, som iværksættere bør være opmærksomme på. En af de største risici er manglende evne til at overholde tilbagebetalingsforpligtelserne, hvilket kan føre til misligholdelse af lånet og i værste fald konkurs.
Ofte kræver långivere personlig hæftelse eller sikkerhedsstillelse, hvilket betyder, at iværksætteren risikerer at miste private eller virksomhedens aktiver, hvis virksomheden ikke kan betale lånet tilbage.
Derudover kan variable renter og skjulte gebyrer gøre lånet dyrere end først antaget, hvilket kan belaste virksomhedens økonomi yderligere. Endelig kan for stramme eller ufleksible lånevilkår begrænse virksomhedens handlefrihed og udviklingsmuligheder. Det er derfor afgørende at gennemgå alle vilkår grundigt og vurdere, om virksomheden har den nødvendige økonomiske robusthed til at håndtere uforudsete udfordringer, før man forpligter sig til lånefinansiering.
Skatteforhold og låneoptagelse
Når du som iværksætter optager lån til din virksomhed, er det vigtigt at have styr på de skattemæssige konsekvenser. Selve låneoptagelsen er som udgangspunkt ikke skattepligtig, da det er penge, du skal tilbagebetale.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Dog har renter og gebyrer på lånet stor betydning for virksomhedens skat. Renteudgifter kan som udgangspunkt trækkes fra i virksomhedens skattemæssige resultat, hvilket kan reducere den samlede skattebetaling.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der gælder særlige regler for, hvilke renter der er fradragsberettigede, og hvordan renterne skal periodiseres. Hvis ejeren har stillet personlig sikkerhed eller kautioneret for lånet, kan der desuden opstå særlige skattemæssige forhold, fx hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet, og den personlige hæftelse udløses.
Endelig bør du være opmærksom på, at afdrag på lånet ikke kan trækkes fra, da dette blot er tilbagebetaling af den oprindelige gæld. Det anbefales derfor at konsultere en revisor eller skatterådgiver, så du undgår utilsigtede skattemæssige konsekvenser i forbindelse med finansiering gennem lån.
Juridisk rådgivning: Hvornår bør du søge hjælp?
Det kan være fristende at håndtere låneoptagelse på egen hånd, men der er flere situationer, hvor det er klogt at søge juridisk rådgivning. Hvis du er i tvivl om indholdet eller konsekvenserne af låneaftalen, bør du altid få en juridisk ekspert til at gennemgå dokumenterne, før du skriver under.
Det gælder især, hvis der er tale om personlig hæftelse, krav om sikkerhedsstillelse, eller hvis aftalen indeholder ukendte vilkår og formuleringer.
Juridisk bistand er også vigtig, hvis du skal forhandle med långiveren om betingelserne, eller hvis din virksomhed har en kompleks selskabsstruktur. Endelig kan lovgivning og regler på området ændre sig, og en advokat kan sikre, at du overholder gældende lovkrav og undgår potentielle faldgruber, der kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for dig og din virksomhed.
