Crowdfunding er blevet en populær måde for virksomheder at rejse kapital på uden om de traditionelle banker og investorer. Med få klik kan både etablerede virksomheder og nystartede iværksættere præsentere deres idéer for offentligheden og invitere mange mindre bidragsydere til at støtte projektet – enten som investorer, långivere eller donorer. Men når mange mennesker investerer selv små beløb i nye projekter, opstår der også behov for klare regler, der beskytter både virksomheder og investorer.
I Danmark – og resten af EU – har crowdfunding de senere år fået større opmærksomhed fra lovgivernes side. Det skyldes, at området rummer både store muligheder og betydelige risici, hvis det ikke reguleres ordentligt. Derfor er det vigtigt, at virksomheder, der overvejer crowdfunding som finansieringsmetode, kender til de regler og krav, der gælder på området.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske aspekter af crowdfunding for virksomheder. Vi ser nærmere på, hvordan crowdfunding fungerer, hvilke love og regler der gælder i Danmark, og hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis du vil bruge crowdfunding til at finansiere din virksomhed.
Definition af crowdfunding og dets former
Crowdfunding er en finansieringsmetode, hvor en virksomhed skaffer kapital ved at indsamle mindre bidrag fra et stort antal personer, typisk via online platforme. I modsætning til traditionel finansiering, hvor få investorer eller banker yder større beløb, gør crowdfunding det muligt for mange at støtte et projekt eller en virksomhed – ofte mod en form for modydelse.
Der findes flere former for crowdfunding, herunder donationsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderne støtter uden at forvente økonomisk afkast; reward-baseret crowdfunding, hvor støtterne modtager en belønning, typisk i form af et produkt eller en service; lånebaseret crowdfunding (også kaldet crowdlending), hvor investorerne låner penge til virksomheden mod renter; og endelig investeringsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderne opnår ejerandele eller aktier i virksomheden.
Hver form har sine egne karakteristika og juridiske implikationer, hvilket gør det vigtigt for virksomheder at forstå forskellene, før de vælger den rette type crowdfunding til deres behov.
Hvorfor vælge crowdfunding som finansieringsmetode?
Crowdfunding er blevet en populær finansieringsmetode blandt virksomheder, fordi det giver adgang til kapital uden om traditionelle banker og investorer. Ved at samle mindre beløb fra mange enkeltpersoner eller virksomheder kan man hurtigt rejse midler til nye projekter, produkter eller forretningsidéer.
Derudover fungerer crowdfunding ofte som en effektiv måde at teste markedets interesse på, da en succesfuld kampagne signalerer, at der er opbakning og efterspørgsel.
Samtidig kan crowdfunding styrke relationen til kunder og interessenter, fordi de får mulighed for at engagere sig direkte i virksomhedens udvikling. Endelig giver nogle former for crowdfunding mulighed for at bevare ejerskabet i virksomheden, da man kan vælge modeller, hvor man ikke afgiver ejerandele, men i stedet tilbyder eksempelvis forudbestillinger eller belønninger.
De vigtigste danske love og regler for crowdfunding
Når virksomheder ønsker at benytte crowdfunding i Danmark, er der en række centrale love og regler, de skal være opmærksomme på. Særligt vigtig er lov om erhvervsdrivende fonde samt lov om markedsføring af investeringsprodukter, der begge har betydning for, hvordan crowdfunding må udbydes og markedsføres.
Derudover er EU’s forordning om europæiske crowdfunding-tjenesteudbydere for virksomheder, som trådte i kraft i 2021, gældende i Danmark. Denne forordning stiller blandt andet krav om gennemsigtighed, risikoinformation til investorer og godkendelse af crowdfunding-platforme hos Finanstilsynet.
Afhængigt af hvilken form for crowdfunding der benyttes – for eksempel donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret eller investeringsbaseret – kan andre regler også finde anvendelse, såsom lov om betalingstjenester, værdipapirhandelsloven eller selskabsloven. Det er derfor afgørende, at virksomheder sætter sig grundigt ind i de relevante regler, så de sikrer lovlig drift og beskytter både sig selv og deres investorer.
Krav til virksomheder ved brug af crowdfunding
Når en virksomhed ønsker at benytte crowdfunding som finansieringsmetode, stilles der en række krav, som skal sikre gennemsigtighed, lovlighed og beskyttelse af både virksomheden selv og de personer, der vælger at støtte projektet. Først og fremmest skal virksomheden nøje overholde reglerne om markedsføring og information, hvilket indebærer, at alle oplysninger om kampagnen skal være korrekte, fyldestgørende og ikke vildledende.
Det betyder, at virksomheden skal udarbejde en klar og forståelig beskrivelse af formålet med crowdfunding-kampagnen, hvordan de indsamlede midler vil blive anvendt, og hvilke risici der er forbundet med projektet.
Hvis der er tale om equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, skal virksomheden ofte udarbejde et prospekt eller en anden form for investordokumentation, afhængigt af beløbets størrelse og typen af værdipapirer.
Herudover skal virksomheden overholde reglerne om hvidvaskning, hvilket blandt andet indebærer, at virksomheden skal kunne dokumentere, hvor pengene kommer fra, og hvem investorerne er, hvis der indsamles større beløb.
Det er også et krav, at virksomheden overholder relevante skattelove, hvilket indebærer korrekt håndtering af både indtægter fra crowdfundingen og eventuelle udbytter eller belønninger til investorer og bidragydere.
I visse tilfælde kan der også være krav om registrering eller godkendelse hos Finanstilsynet, især hvis virksomheden udbyder finansielle produkter eller værdipapirer til offentligheden. Endelig skal virksomheder, der benytter crowdfunding, sikre, at de opfylder alle aftaler indgået med investorer eller bidragydere, herunder levering af produkter, tjenester eller afkast, alt afhængigt af hvilken type crowdfunding der anvendes. Samlet set kræver crowdfunding derfor, at virksomheder sætter sig grundigt ind i både de juridiske og administrative rammer, så kampagnen gennemføres ansvarligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning.
Beskyttelse af investorer og forbrugere
For at sikre en høj grad af tillid til crowdfunding er der indført en række regler, som skal beskytte både investorer og forbrugere. Ifølge dansk lovgivning og EU’s forordning om crowdfunding skal platformene blandt andet informere investorerne grundigt om de risici, der er forbundet med at investere i projekter via crowdfunding.
Det betyder, at investorer skal have adgang til klare og forståelige oplysninger om virksomheden, projektets økonomi og potentielle afkast – samt de risici, der følger med. Desuden er der krav om, at platformene foretager passende due diligence på de projekter, der præsenteres, og implementerer procedurer til at håndtere interessekonflikter.
Forbrugernes rettigheder beskyttes også gennem regler om gennemsigtighed i vilkår og gebyrer, samt mulighed for at klage til relevante myndigheder. Samlet set skal disse tiltag mindske risikoen for svindel og økonomiske tab og dermed gøre crowdfunding til en mere sikker finansieringsform for alle parter.
Skatteforhold og regnskabsmæssige krav
Når en virksomhed benytter crowdfunding som finansieringskilde, opstår der en række skatte- og regnskabsmæssige forpligtelser, som skal overholdes. Midler, der modtages gennem crowdfunding, betragtes som skattepligtig indkomst, medmindre der er tale om egentlige lån, der skal tilbagebetales, eller om investeringer, hvor investorerne får ejerandele i virksomheden.
Det er vigtigt, at virksomheder fører et nøjagtigt regnskab over alle modtagne beløb og de tilknyttede vilkår, så det tydeligt fremgår, om pengene skal beskattes som indtægt, kapitaltilførsel eller eventuelt som gave.
Derudover skal virksomheder oplyse om crowdfundingmidlerne i årsregnskabet og sikre, at både SKAT og andre relevante myndigheder får de nødvendige oplysninger. Hvis virksomheden ikke overholder de gældende regler, kan det medføre bøder eller andre sanktioner. Det anbefales derfor at søge professionel rådgivning for at sikre korrekt håndtering af skat og regnskab ved crowdfunding.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
Crowdfunding-platformes rolle og ansvar
Crowdfunding-platforme fungerer som bindeleddet mellem virksomheder, der søger finansiering, og de investorer eller bidragsydere, som ønsker at støtte projekterne. Platformenes rolle er ikke blot teknisk, men også regulatorisk og etisk.
Ifølge dansk lovgivning har platformene ansvar for at sikre gennemsigtighed omkring projekterne, herunder tydelig information om risici, vilkår og eventuelle afkastmuligheder.
De fleste platforme skal desuden overholde krav om hvidvaskforebyggelse og identitetskontrol af både virksomheder og investorer. Derudover påhviler det platformene at beskytte brugernes data og sikre, at markedsføringen af crowdfunding-projekter ikke er vildledende. Samlet set har crowdfunding-platformene en afgørende rolle for, at både virksomheder og investorer kan agere trygt og lovmedholdeligt på markedet.
Fremtidige tendenser og lovændringer
Crowdfunding-landskabet er i hastig udvikling, og både nationale og europæiske myndigheder arbejder løbende på at tilpasse lovgivningen til markedets behov. Særligt den nye EU-forordning om crowdfundingtjenester, der trådte i kraft i 2021, har sat fokus på ensartede regler og øget investorbeskyttelse på tværs af medlemslandene.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
I Danmark forventes det, at implementeringen af forordningen vil medføre skærpede krav til gennemsigtighed, informationspligt og godkendelsesprocedurer for både platforme og virksomheder.
Samtidig ses der en stigende interesse for at regulere nye former for crowdfunding, fx via digitale aktiver og blockchain-teknologi, hvilket kan føre til yderligere lovændringer i de kommende år. Det er derfor vigtigt for virksomheder, der ønsker at benytte crowdfunding, løbende at følge med i de juridiske rammer og tilpasse sig de nye krav, der måtte komme.
