Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som finansieringsform blandt danske iværksættere. Med muligheden for at samle kapital fra en bred kreds af bidragsydere – ofte via digitale platforme – kan selv mindre virksomheder og idéer få luft under vingerne uden at gå den traditionelle vej gennem banker eller investorer. Men selvom crowdfunding åbner mange døre, betyder det også, at du som iværksætter skal navigere i et landskab fyldt med juridiske faldgruber.
Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan du vælger at strukturere din kampagne, eller hvilke løfter og aftaler du indgår med dine støtter. Afhængig af hvilken type crowdfunding du vælger, gælder der forskellige regler og krav – både når det kommer til kontrakter, rettigheder, skat og rapportering. Hvis du ikke har styr på disse aspekter, kan det i værste fald ende med at koste dyrt eller spænde ben for projektet.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske forhold, du skal kende til som iværksætter, der overvejer crowdfunding. Vi ser nærmere på de grundlæggende regler, de forskellige modeller og deres konsekvenser, håndtering af aftaler og rettigheder samt de skattemæssige aspekter, du skal have styr på, før du går i gang. Sådan sikrer du, at din crowdfunding-kampagne bliver både succesfuld og juridisk forsvarlig.
Juridiske grundregler for crowdfunding i Danmark
Når du som iværksætter ønsker at benytte crowdfunding i Danmark, er det vigtigt at sætte sig ind i de juridiske grundregler, der gælder for denne finansieringsform. Crowdfunding er endnu ikke reguleret af en særskilt lov i Danmark, men flere eksisterende love kan komme i spil, afhængigt af hvilken crowdfunding-model du vælger.
Det er særligt reglerne i markedsføringsloven, aftaleloven, persondataloven og eventuelt værdipapirhandelsloven, der kan få betydning for dit projekt. Hvis du eksempelvis udbyder investeringer eller lån, kan din crowdfunding-platform være underlagt Finanstilsynets regler om finansielle tjenesteydelser, og du skal derfor undersøge, om der kræves særlige tilladelser.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her >>
For belønnings- og donationsbaseret crowdfunding er reglerne typisk mindre omfattende, men du skal stadig sikre dig, at alt foregår i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder regler om forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed. Det er derfor afgørende at sætte sig grundigt ind i de juridiske rammer, inden du lancerer din kampagne.
Valg af crowdfunding-model og de juridiske konsekvenser
Når du som iværksætter skal vælge crowdfunding-model, har det stor betydning for, hvilke juridiske regler der gælder for din kampagne. De mest almindelige modeller er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (crowdlending) og investeringsbaseret (equity crowdfunding). Ved donations- og reward-baseret crowdfunding er de juridiske krav typisk begrænset til almindelige aftalevilkår, markedsføringslovgivning og forbrugerbeskyttelse, særligt hvis du lover at levere et fysisk produkt eller en ydelse.
Vælger du låne- eller investeringsbaseret crowdfunding, bliver du underlagt skærpede regler om finansiel regulering, herunder lov om værdipapirhandel, hvidvaskning og eventuelle krav om prospekt ved udbud af værdipapirer.
Det er derfor afgørende, at du på et tidligt tidspunkt får klarlagt, hvilken model der passer til dit projekt, og sætter dig ind i de specifikke juridiske forpligtelser, så du undgår at overtræde lovgivningen – og i værste fald pådrager dig ansvar over for både myndigheder og bidragsydere.
Aftaler, rettigheder og beskyttelse af både iværksætter og bidragsydere
Når du benytter crowdfunding som iværksætter, er det afgørende at have styr på de aftaler og rettigheder, der beskytter både dig selv og dine bidragsydere. Det starter med klare og gennemsigtige vilkår, hvor det tydeligt fremgår, hvad bidragsyderne får til gengæld for deres støtte – hvad enten det er et produkt, en ydelse, en andel i virksomheden eller blot muligheden for at støtte en god idé.
Det er vigtigt at udarbejde skriftlige aftaler, der præciserer, hvordan midlerne anvendes, hvad der sker, hvis projektet ikke gennemføres, og hvilke rettigheder bidragsyderne har i forhold til fx refundering eller opdateringer undervejs.
Desuden skal du som iværksætter sikre dig rettighederne til dit projekt, fx ved at beskytte immaterielle rettigheder som ophavsret, varemærker eller patenter, så du undgår misbrug eller uautoriseret brug af din idé.
Endelig bør du vælge en anerkendt crowdfunding-platform, der har indbyggede sikkerhedsforanstaltninger og standardaftaler, som beskytter begge parter – og som overholder gældende dansk lovgivning. På den måde minimerer du risikoen for misforståelser og juridiske tvister, og skaber tillid til dit projekt blandt potentielle bidragsydere.
Skattemæssige aspekter og rapporteringspligt
Når du som iværksætter benytter crowdfunding som finansieringsmetode, er det vigtigt at have styr på de skattemæssige aspekter samt den rapporteringspligt, der følger med. Først og fremmest afhænger beskatningen af, hvilken crowdfunding-model du anvender – eksempelvis donation, reward, lån eller equity.
Indsamler du midler via donationsbaseret crowdfunding, anses beløbet som udgangspunkt for en gave, hvilket kan være skattefrit, hvis der ikke ydes nogen modydelse. Modtager du derimod penge mod en ydelse eller produkt (reward-baseret crowdfunding), betragtes dette skattemæssigt som en avance ved salg af varer eller ydelser, og du skal derfor betale skat af indtægten som almindelig virksomhedsindkomst.
Ved lånebaseret crowdfunding skal renter, du betaler til investorerne, typisk fratrækkes som en driftsomkostning, mens investorerne skal oplyse renteindtægten som kapitalindkomst.
- Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Ved equity-crowdfunding, hvor investorerne får ejerandele, skal du være opmærksom på de selskabsretlige og skattemæssige regler omkring kapitaludvidelse, og eventuelle udbytter til investorer beskattes efter sædvanlige regler.
Uanset model har du pligt til at indberette alle modtagne beløb og relevante oplysninger til SKAT, ligesom du skal bogføre og dokumentere samtlige transaktioner. Derudover kan der være momspligt, hvis du leverer varer eller ydelser til bidragsyderne, hvilket kræver korrekt momsregistrering og indberetning. Manglende overholdelse af skatte- og rapporteringspligten kan føre til bøder eller efterbetaling af skat, så det anbefales, at du som iværksætter søger rådgivning fra en revisor eller skatteekspert, før du lancerer din crowdfunding-kampagne. Dette sikrer, at du undgår ubehagelige overraskelser og overholder lovgivningen på området.
