Når man mister sin ægtefælle eller samlever, kan sorgen og de praktiske udfordringer virke overvældende. For mange opstår der samtidig økonomiske bekymringer, især hvis man har været afhængig af den afdødes indkomst. I sådanne situationer kan efterlevelseshjælp være en vigtig støtte, men det er langt fra alle, der kender til ordningen – eller forstår, hvem der egentlig har ret til at få den.
Der florerer mange myter og misforståelser om efterlevelseshjælp, og det kan være svært at finde ud af, hvilke regler der gælder. Hvem kan søge? Hvilke krav skal opfyldes? Og betyder det noget, hvor meget man ejer eller tjener i forvejen? I denne artikel gennemgår vi fakta, afliver de mest almindelige myter og guider dig igennem regler og ansøgningsprocessen, så du får et klart overblik over, hvem der reelt har ret til efterlevelseshjælp – og hvordan du undgår de typiske faldgruber.
Definition: Hvad er efterlevelseshjælp?
Efterlevelseshjælp er en midlertidig økonomisk støtte, som kan søges af efterladte ægtefæller eller samlevere, når deres partner dør. Formålet med efterlevelseshjælp er at give en økonomisk håndsrækning i den svære overgangsperiode, hvor man pludselig står alene med udgifter, som tidligere blev delt.
Hjælpen skal give den efterladte mulighed for at tilpasse sig den nye økonomiske situation. Efterlevelseshjælp udbetales som et engangsbeløb og er især rettet mod personer med begrænset indkomst og formue. Ordningen administreres af det offentlige, og der stilles specifikke krav til både ansøgers økonomi og civilstatus for at kunne modtage hjælpen.
De mest udbredte myter om efterlevelseshjælp
Der florerer mange misforståelser om, hvem der kan få efterlevelseshjælp, og hvordan ordningen fungerer. En af de mest udbredte myter er, at alle automatisk har ret til efterlevelseshjælp, hvis de mister deres ægtefælle eller samlever – men i virkeligheden afhænger hjælpen af en række konkrete betingelser, eksempelvis økonomiske forhold og civilstatus.
En anden sejlivet misforståelse er, at efterlevelseshjælpen altid udgør et fast beløb, hvilket ikke er korrekt, da beløbet kan variere alt efter ansøgerens situation og indkomst. Mange tror også fejlagtigt, at man mister retten til at søge, hvis man har formue eller job – men det er ikke et automatisk udelukkelseskriterium; der foretages altid en individuel vurdering.
Endelig er der en opfattelse af, at kun ældre kan få efterlevelseshjælp, selvom yngre efterladte i visse tilfælde også kan være berettigede. Det er derfor vigtigt at kende fakta og undersøge de præcise regler, inden man afviser muligheden for støtte.
Krav og betingelser for at få efterlevelseshjælp
For at kunne få efterlevelseshjælp skal du opfylde en række specifikke krav og betingelser, som er fastsat af det offentlige. Først og fremmest er efterlevelseshjælp en økonomisk støtte, der kan søges af efterlevende ægtefæller eller registrerede partnere, når den ene part dør.
For at være berettiget skal du have boet sammen med afdøde på dødstidspunktet og have haft fælles folkeregisteradresse. Derudover lægges der vægt på din økonomiske situation: Efterlevelseshjælp gives kun, hvis din indkomst og formue ikke overstiger bestemte grænser, som justeres årligt.
Der foretages derfor en konkret vurdering af din økonomi, hvor blandt andet pensionsudbetalinger, opsparing og andre indtægter indgår. Det er desuden et krav, at du søger hjælpen inden for seks måneder efter dødsfaldet. Opfylder du ikke disse betingelser, vil ansøgningen om efterlevelseshjælp som udgangspunkt blive afvist.
Hvordan vurderes ansøgninger om efterlevelseshjælp?
Når myndighederne vurderer ansøgninger om efterlevelseshjælp, foretager de en individuel og samlet bedømmelse af ansøgerens økonomiske og personlige situation. Det betyder, at de ser på både indkomst, formue og eventuelle andre ydelser, som ansøgeren modtager.
Der lægges vægt på, om ansøgeren reelt står i en vanskelig økonomisk situation efter for eksempel dødsfald eller samlivsophør, og om de øvrige betingelser i lovgivningen er opfyldt.
Få mere info om Efterlevelseshjælp satser for 2026 her
.
Ofte indhentes dokumentation for indtægter, udgifter og formueforhold, og der kan blive stillet supplerende spørgsmål for at sikre, at alle relevante oplysninger er med i vurderingen. Det er således ikke nok blot at opfylde de formelle krav; sagsbehandleren laver en konkret vurdering af, om der er et reelt behov for hjælp, før der træffes en afgørelse.
Efterlevelseshjælp og økonomiske forhold
Når det kommer til efterlevelseshjælp, spiller de økonomiske forhold en central rolle i vurderingen af, hvem der kan få hjælp, og hvor meget støtte der kan ydes. Efterlevelseshjælp er målrettet personer, der oplever økonomisk vanskelige situationer som følge af en ægtefælles eller samlevers død.
Myten om, at alle automatisk får efterlevelseshjælp, er derfor forkert. For at kunne modtage hjælpen, bliver ansøgerens økonomi nøje gennemgået, herunder formue, indtægter og eventuelle ydelser fra det offentlige. Der lægges blandt andet vægt på, hvor stor en del af husholdningens økonomi, der forsvinder med den afdøde, og om den efterladte står tilbage med faste udgifter, som er svære at dække alene.
Det er altså ikke kun tabet af en indtægt, men også den samlede økonomiske situation, der afgør retten til efterlevelseshjælp. Dermed sikres det, at hjælpen gives til dem, der reelt har et økonomisk behov, og ikke automatisk til alle efterladte.
Særlige situationer: Skilsmisse, samlivsophør og dødsfald
Særlige livssituationer som skilsmisse, samlivsophør og dødsfald kan have stor betydning for retten til efterlevelseshjælp. Det er en udbredt misforståelse, at man automatisk har ret til efterlevelseshjælp, blot fordi man tidligere har været gift eller samlevende med afdøde. Ved skilsmisse ophører retten til efterlevelseshjælp som hovedregel, da ordningen er tiltænkt personer, der har mistet en ægtefælle eller samlever, som de fortsat havde fælles husstand med ved dødsfaldet.
Ved samlivsophør gælder det samme: hvis parterne ikke længere bor sammen på dødstidspunktet, bortfalder retten til ydelsen.
En undtagelse kan dog være, hvis samlivsophøret skyldes institutionsanbringelse, fx på plejehjem, og det kan dokumenteres, at forholdet reelt stadig bestod. Ved dødsfald er det afgørende at kunne dokumentere samliv eller ægteskab på dødstidspunktet, da det er dette, der danner grundlag for vurderingen af retten til efterlevelseshjælp. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de konkrete betingelser og dokumentationskrav i disse særlige situationer.
Eksempler fra virkeligheden: Hvem har fået efterlevelseshjælp?
Gennem årene har mange forskellige mennesker i Danmark fået tildelt efterlevelseshjælp, og eksemplerne spænder bredt både hvad angår alder, baggrund og livssituation. For eksempel har ældre enker og enkemænd, der pludseligt har mistet deres ægtefælle og derfor står over for store økonomiske omvæltninger, ofte modtaget efterlevelseshjælp som en midlertidig støtte til at klare overgangen til en ny livssituation.
Men det er ikke kun pensionister, der har haft gavn af ordningen. En 45-årig kvinde fra Odense fik for nylig efterlevelseshjælp, da hendes samlever gennem mange år gik bort, og hun stod tilbage som aleneopdrager til to børn uden mulighed for straks at omstille sig økonomisk.
Tilsvarende har en mand fra Aalborg, der efter sin skilsmisse stod uden bolig og med lav indtægt, fået tilkendt efterlevelseshjælp, fordi betingelserne om økonomisk trang og nyligt ophørt samliv var opfyldt.
Fælles for de fleste modtagere af hjælpen er, at de befinder sig i en sårbar overgangsfase, hvor tabet af en partner eller et brud på samliv har medført en betydelig nedgang i indkomst og mulighed for at opretholde tidligere levevilkår.
Det er dog vigtigt at understrege, at hver ansøgning vurderes individuelt, og at det ikke er alle, der mister en partner eller gennemgår en skilsmisse, som nødvendigvis får hjælp – det afhænger blandt andet af økonomi, formue og øvrige forhold. Disse eksempler fra virkeligheden illustrerer, at efterlevelseshjælp ikke kun er for en bestemt gruppe, men kan komme mange forskellige mennesker til gode, hvis de lever op til de fastsatte betingelser.
Sådan søger du efterlevelseshjælp – og undgår faldgruber
Når du skal søge om efterlevelseshjælp, er det vigtigt at være opmærksom på både dokumentationskrav og tidsfrister. Start med at indsamle alle relevante oplysninger om din økonomi, boligforhold og eventuelle forsørgelsespligter – det kan være lønsedler, kontoudtog, og dokumentation for udgifter.
Ansøgningen foregår typisk digitalt på borger.dk, hvor du skal udfylde et ansøgningsskema og vedhæfte den nødvendige dokumentation. En af de mest almindelige faldgruber er at glemme vigtige bilag eller at udfylde oplysninger forkert, hvilket kan føre til unødvendig sagsbehandlingstid eller afslag.
Sæt dig derfor grundigt ind i vejledningen til ansøgningen, og tøv ikke med at kontakte kommunen, hvis du er i tvivl om noget.
Husk også, at der ofte er en frist for, hvor hurtigt efter dødsfaldet ansøgningen skal indsendes – overskrides denne, risikerer du at miste retten til hjælp. Vær desuden opmærksom på, at din formue og eventuelle andre indtægter kan påvirke, om du er berettiget, så vær ærlig og præcis i dine oplysninger.
