Crowdfunding har på få år udviklet sig til en populær og tilgængelig finansieringsform for iværksættere, der ønsker at realisere deres idéer uden at gå den traditionelle vej gennem banker eller store investorer. Gennem digitale platforme kan man nu samle støtte fra et bredt publikum – fra familie og venner til helt ukendte personer, der tror på projektet. Men hvor crowdfunding åbner nye muligheder, stiller den også iværksættere over for en række juridiske udfordringer og faldgruber, som det er vigtigt at kende til, inden man går i gang.
Som iværksætter er det ikke nok blot at fokusere på den gode idé og den kreative præsentation. Man skal også navigere i et landskab af regler, aftaler og rettigheder, som kan have stor betydning for projektets succes både på kort og lang sigt. I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske aspekter ved crowdfunding i Danmark, så du kan træffe oplyste valg og undgå ubehagelige overraskelser, når du samler kapital til din virksomhed.
Forstå de forskellige former for crowdfunding
Crowdfunding dækker over flere forskellige modeller, som hver især har deres egne karakteristika og juridiske implikationer. De mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding. Ved donationsbaseret crowdfunding støtter bidragyderne et projekt uden forventning om at få noget tilbage.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at støtterne modtager en form for belønning – typisk det færdige produkt eller en særlig oplevelse – som tak for deres støtte. Lånebaseret crowdfunding fungerer ved, at mange personer låner penge til et projekt, som tilbagebetales med eller uden renter.
Investeringsbaseret crowdfunding betyder, at bidragyderne får en ejerandel eller aktier i virksomheden til gengæld for deres investering. Det er vigtigt at forstå forskellen på disse former, da de hver især udløser forskellige juridiske krav og ansvar, både for dig som iværksætter og for dine backere eller investorer.
Juridiske rammer for crowdfunding i Danmark
Når du som iværksætter ønsker at benytte crowdfunding i Danmark, er det vigtigt at kende de juridiske rammer, der gælder for området. Crowdfunding er i udgangspunktet ikke reguleret af én samlet lov, men afhænger af, hvilken type crowdfunding du benytter – eksempelvis donation, reward, lån (crowdlending) eller investering (crowdinvesting).
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Især ved crowdinvesting og crowdlending gælder der specifikke regler, da disse former kan falde ind under finansiel regulering og krav fra Finanstilsynet.
I 2021 trådte en EU-forordning om crowdfunding i kraft, som også gælder i Danmark, og den stiller blandt andet krav til gennemsigtighed, investorbeskyttelse og godkendelse af crowdfunding-platforme.
Det betyder, at platforme, der formidler investeringer eller lån, skal have tilladelse og overholde visse krav til information og procedurer. Som iværksætter bør du derfor sikre dig, at den platform, du vælger, overholder gældende lovgivning, og at din kampagne ikke strider mod regler om forbrugerbeskyttelse, markedsføring eller persondata. Det kan derfor være en god idé at søge juridisk rådgivning, inden du går i gang med din crowdfunding-kampagne.
Aftaler med investorer og backere: Hvad skal du være opmærksom på?
Når du indgår aftaler med investorer og backere i forbindelse med crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på, hvad du konkret lover dem – både skriftligt og mundtligt. En aftale kan omfatte alt fra levering af konkrete produkter eller tjenester til økonomiske incitamenter eller ejerandele, afhængig af crowdfunding-modellen.
Sørg for, at alle løfter og vilkår fremgår tydeligt af kampagnen og de aftaledokumenter, du sender ud. Usikkerhed eller uklarhed kan føre til konflikter og i værste fald retssager, hvis backere mener, at du ikke har opfyldt dine forpligtelser.
Overvej også, hvordan du håndterer forsinkelser, ændringer eller udfordringer i projektet, og informer dine investorer og backere løbende. Endelig bør du undersøge, om der gælder særlige regler for fortrydelsesret eller reklamation i forbindelse med dit projekt, så du undgår juridiske faldgruber og sikrer, at både dine og dine backeres rettigheder er beskyttet.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her >>
Skattemæssige aspekter og rapporteringspligt
Når du som iværksætter benytter crowdfunding til at rejse kapital, er det afgørende at have styr på de skattemæssige aspekter og de rapporteringspligter, der følger med. Først og fremmest er det vigtigt at forstå, at indtægter fra crowdfunding typisk betragtes som skattepligtig indkomst, medmindre der er tale om egentlige donationer uden modydelse.
Ved reward-baseret crowdfunding, hvor backere modtager en vare eller ydelse som tak for deres støtte, anses beløbet ofte som almindelig omsætning for virksomheden og skal beskattes som sådan.
I tilfælde af equity-crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, skal man være opmærksom på beskatning af udbytte og avance ved senere salg af ejerandele.
Lånebaseret crowdfunding indebærer ligeledes, at renter, der betales til långivere, skal indberettes og beskattes som renteudgifter og renteindtægter. Uanset typen af crowdfunding skal du som iværksætter være opmærksom på din rapporteringspligt over for Skattestyrelsen.
Det betyder, at alle indtægter og eventuelle udgifter relateret til crowdfunding-projekter skal fremgå korrekt af virksomhedens regnskab og selvangivelse. Derudover skal du sikre dig, at du opbevarer nødvendig dokumentation, for eksempel overførselskvitteringer, aftaler med backere og relevant kommunikation, så du kan dokumentere alle transaktioner, hvis skattemyndighederne efterspørger det.
Det er også værd at bemærke, at hvis du modtager støtte fra udlandet, kan der gælde særlige regler for rapportering og eventuel momsbehandling. Manglende korrekt rapportering kan føre til efteropkrævning af skat, bøder eller i værste fald strafferetlige konsekvenser. Derfor anbefales det at rådføre sig med en revisor eller skatteekspert med erfaring inden for crowdfunding, så du som iværksætter undgår ubehagelige overraskelser og kan fokusere på at udvikle din forretning.
Hvordan beskytter du dine ideer og rettigheder?
Når du sætter din idé på en crowdfunding-platform, eksponerer du den for et bredt publikum – og dermed også for potentielle kopister. Derfor er det vigtigt at overveje, hvordan du bedst beskytter dine immaterielle rettigheder, før du offentliggør for mange detaljer.
Overvej at søge patent, hvis din idé er teknisk nyskabende, eller registrér dit varemærke og eventuelle designrettigheder, hvis det er relevant. Husk også, at ophavsretten automatisk beskytter originale tekster, billeder og videoer, men det kan stadig være en god idé at markere dit indhold som ophavsretligt beskyttet.
Inden du indgår aftaler med samarbejdspartnere, rådgivere eller udviklere, bør du få dem til at underskrive en fortrolighedsaftale (NDA). På den måde reducerer du risikoen for, at din idé bliver misbrugt, mens du arbejder på at realisere den gennem crowdfunding.
