Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som alternativ finansieringsform for både iværksættere og etablerede virksomheder. Gennem digitale platforme kan man nu indsamle kapital fra et bredt netværk af investorer, kunder eller støtter – ofte langt hurtigere og mere fleksibelt end ved traditionelle finansieringsmetoder. Men selvom crowdfunding rummer spændende muligheder, rejser det også en række juridiske spørgsmål, som enhver virksomhed bør forholde sig til.
Det danske regelsæt for crowdfunding er sammensat og afhænger både af, hvilken type crowdfunding man benytter sig af, og hvordan kampagnen tilrettelægges. Uanset om man søger investering, lån eller støtte, skal man være opmærksom på alt fra tilladelser og skatteforhold til forbrugerbeskyttelse og håndtering af persondata. I denne artikel får du et overblik over de vigtigste juridiske rammer og praktiske overvejelser, som du bør kende, før du kaster dig ud i crowdfunding med din virksomhed.
Hvad er crowdfunding, og hvilke former findes der?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor en virksomhed, iværksætter eller privatperson indsamler penge fra et større antal mennesker – ofte via online platforme. Modsat traditionel finansiering fra banker eller investorer, bygger crowdfunding på, at mange bidrager med mindre beløb, som tilsammen kan udgøre en betydelig kapital.
Der findes primært fire former for crowdfunding: donationsbaseret, hvor bidragyderne giver penge uden at forvente noget til gengæld; reward-baseret, hvor bidragyderne modtager en form for belønning, ofte i form af produktprøver eller eksklusive fordele; lånebaseret (også kaldet crowdlending), hvor de indskudte beløb tilbagebetales med eller uden renter; samt investeringsbaseret, hvor bidragyderne får ejerandele eller udbytte i virksomheden.
Valget af crowdfunding-type har betydning for både de juridiske krav og den skattemæssige behandling, som virksomheden skal forholde sig til.
Juridiske rammer for crowdfunding i Danmark
Crowdfunding i Danmark er underlagt en række juridiske rammer, der afhænger af, hvilken form for crowdfunding der er tale om – eksempelvis donation, reward, lån (lånebaseret crowdfunding) eller investering (investeringsbaseret crowdfunding). Særligt de to sidstnævnte former er reguleret af specifik lovgivning, da de involverer økonomiske ydelser og ofte mange investorer.
Danmark har implementeret EU’s Crowdfunding-forordning, som gælder for platforme, der formidler lån eller investeringer på op til 5 mio. euro årligt.
Denne forordning stiller krav til både crowdfunding-platformene og de virksomheder, der søger finansiering – blandt andet krav om godkendelse som crowdfundingtjenesteudbyder, løbende rapportering, informationspligt over for investorer og regler for håndtering af kundemidler.
Derudover kan Finanstilsynet føre tilsyn med platformene og i visse tilfælde kræve, at virksomheden eller platformen har licens til at udbyde finansielle ydelser. Forretningsmodellen og de konkrete vilkår for kampagnen har også betydning for, om andre regler finder anvendelse, eksempelvis markedsføringsloven, hvidvaskloven, og regler om investorbeskyttelse.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
For virksomheder, der ønsker at benytte crowdfunding, er det derfor afgørende at undersøge, om deres kampagne falder ind under regulerede områder, og om de eller den anvendte platform lever op til gældende krav.
Endelig er det væsentligt at være opmærksom på, at danske regler skal ses i sammenhæng med EU-lovgivning, da crowdfunding ofte foregår på tværs af landegrænser, hvilket kan medføre yderligere krav og forpligtelser, eksempelvis i forhold til informationspligt, investorbeskyttelse og håndtering af midler. Samlet set er det derfor vigtigt for virksomheder at sætte sig grundigt ind i de juridiske rammer, før de lancerer en crowdfunding-kampagne i Danmark, for at undgå lovovertrædelser og potentielle sanktioner.
Hvornår kræver crowdfunding tilladelse fra myndigheder?
Crowdfunding kan i visse tilfælde være omfattet af krav om tilladelse fra myndighederne, afhængigt af hvilken form for crowdfunding der er tale om, og hvordan kampagnen er struktureret. Især ved investeringsbaseret (equity) og lånebaseret (lending) crowdfunding kan der være tale om, at virksomheden eller platformen skal have tilladelse fra Finanstilsynet, da disse former kan betragtes som finansiel virksomhed eller værdipapirhandel.
Hvis crowdfunding-projektet indebærer, at investorer får udstedt aktier, obligationer eller lignende værdipapirer, kan det også udløse krav om prospekt og overholdelse af reglerne i værdipapirhandelsloven.
Derimod vil belønningsbaseret og donationsbaseret crowdfunding oftest ikke kræve tilladelse, så længe der ikke er tale om investering eller lån, men udelukkende om støtte eller køb af et produkt. Det er vigtigt at undersøge de konkrete regler, før man lancerer en crowdfunding-kampagne, da overtrædelse af tilladelseskrav kan medføre alvorlige konsekvenser for virksomheden.
Skattemæssige forhold ved crowdfunding
Når din virksomhed benytter sig af crowdfunding, er det afgørende at have styr på de skattemæssige forhold, da skattemyndighederne typisk betragter midler indsamlet gennem crowdfunding som skattepligtige indtægter. Hvordan midlerne skal beskattes, afhænger dog af den konkrete crowdfunding-model, du benytter.
Ved reward-baseret crowdfunding, hvor bidragydere får en fysisk vare eller tjenesteydelse som modydelse, anses indtægten skattemæssigt på linje med almindeligt salg, og virksomheden skal derfor betale moms og indkomstskat af det fulde beløb.
Ved equity-baseret crowdfunding, hvor investorer modtager ejerandele, beskattes virksomheden ikke direkte af de indskudte midler, men investorerne kan være skattepligtige af senere udbytte eller avancer ved salg af deres andele.
Donation-baseret crowdfunding, hvor der ikke leveres en modydelse, kan i visse tilfælde betragtes som skattefri gave, men ofte vil Skattestyrelsen vurdere, at midlerne er indkomst, især hvis projektet drives erhvervsmæssigt. Det er derfor vigtigt at kunne dokumentere, hvordan de indsamlede midler anvendes, og om der er tale om privat eller erhvervsmæssig aktivitet.
Virksomheder skal desuden være opmærksomme på reglerne om moms, da der skal opkræves og afregnes moms, hvis der leveres varer eller ydelser mod betaling.
Udlodninger til investorer – eksempelvis renter eller udbytte – kan også have skattemæssige konsekvenser, som både virksomheden og investorerne skal forholde sig til. Endelig bør du være opmærksom på, at skattemyndighederne løbende udvikler deres praksis på området, og at der kan være forskel på, hvordan crowdfunding behandles skattemæssigt alt efter den konkrete konstruktion. Det anbefales derfor altid at søge rådgivning hos en revisor eller skatteekspert, før du lancerer en crowdfunding-kampagne, så du undgår ubehagelige overraskelser og sikrer, at alle regler overholdes fra starten.
Forbrugerbeskyttelse og investorrettigheder
Når din virksomhed benytter crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de regler, der skal beskytte både forbrugere og investorer. Forbrugerne har blandt andet krav på tydelig information om, hvad de støtter, hvilke betingelser der gælder, og hvilke rettigheder de har, hvis projektet ikke gennemføres som lovet.
Ved investeringsbaseret crowdfunding gælder desuden en række investorrettigheder, eksempelvis krav om oplysning om risici, økonomisk information om projektet samt mulighed for at fortryde investeringen inden for en vis frist.
Det er virksomhedens ansvar at sikre, at alle relevante oplysninger gives korrekt og rettidigt, så støttere og investorer kan træffe et oplyst valg. Overtrædelse af reglerne kan medføre både økonomiske og juridiske konsekvenser, så det anbefales at sætte sig grundigt ind i de gældende krav, før man lancerer sin crowdfunding-kampagne.
Aftaler og kontrakter i crowdfunding-kampagner
Når du som virksomhed igangsætter en crowdfunding-kampagne, er det afgørende at have styr på de aftaler og kontrakter, der indgås med både bidragydere og eventuelle samarbejdspartnere. Selvom mange crowdfunding-platforme har deres egne standardvilkår, bør du som virksomhedsejer være opmærksom på, hvilke rettigheder og forpligtelser du påtager dig.
Det gælder eksempelvis aftaler om levering af belønninger, brug af midler, samt tidsrammer for projektets gennemførelse. Det er vigtigt at udforme klare og gennemsigtige aftalevilkår, som tydeligt beskriver, hvad bidragyderne kan forvente, og hvilke betingelser der gælder for eventuelle tilbagebetalinger, forsinkelser eller ændringer i projektet.
Endvidere bør du overveje, om der er behov for særskilte kontrakter med leverandører eller samarbejdspartnere, der bidrager til projektets realisering. En grundig gennemgang af alle kontraktlige forhold kan mindske risikoen for tvister og skabe tillid blandt både støtter og samarbejdspartnere.
Håndtering af persondata og GDPR
Når din virksomhed arbejder med crowdfunding, vil I ofte indsamle og behandle persondata fra både investorer, backere og eventuelle samarbejdspartnere. Det betyder, at I skal overholde reglerne i persondataforordningen (GDPR). Det gælder blandt andet krav om at oplyse klart og tydeligt, hvilke oplysninger I indsamler, til hvilke formål, og hvor længe data opbevares.
Få mere info om Ulrich Hejle her >>
Det er også vigtigt at sikre, at persondata kun bruges til det formål, de er indsamlet til, og at de ikke videregives til tredjeparter uden samtykke.
Derudover skal alle data opbevares sikkert, så de ikke falder i hænderne på uvedkommende. Hvis din crowdfunding-kampagne foregår via en ekstern platform, skal du være opmærksom på, hvordan platformen håndterer data, og om der indgås de nødvendige databehandleraftaler. Overtrædelse af GDPR kan medføre betydelige bøder og skade virksomhedens omdømme, så det er afgørende at sætte sig grundigt ind i reglerne og implementere de nødvendige procedurer fra starten.
Typiske faldgruber og gode råd til virksomheder
Når virksomheder kaster sig ud i crowdfunding, støder mange på de samme udfordringer. En typisk faldgrube er manglende juridisk afklaring, fx omkring omfanget af myndighedskrav eller hvilke aftaler, der skal indgås med bidragydere og platforme.
Det kan føre til uventede udgifter eller forsinkelser, hvis virksomheden senere skal opfylde krav, de ikke havde forudset. Derudover undervurderer mange virksomheder, hvor vigtigt det er at være tydelig i kommunikationen om projektets formål, risici og levering.
Uklarhed kan skabe utilfredshed blandt støttere og i værste fald føre til klager eller retssager.
Et godt råd er derfor at søge juridisk rådgivning tidligt i processen, så virksomheden får styr på regler om fx finansiel regulering, markedsføring, persondata og skatteforhold. Desuden bør alle aftaler med bidragydere og samarbejdspartnere være skriftlige og gennemgås nøje. Endelig er det en god idé at sætte sig grundigt ind i den valgte crowdfunding-platforms vilkår og sikre, at de stemmer overens med virksomhedens behov og målsætning.
