Crowdfunding har i de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ finansieringsform for både iværksættere, virksomheder og kreative projekter. Ved at samle mindre bidrag fra mange enkeltpersoner, ofte via digitale platforme, åbner crowdfunding op for nye muligheder, hvor traditionelle banker og investorer tidligere har sat grænsen. Men med de mange muligheder følger også et komplekst landskab af love og regler, som både projektstartere og investorer skal navigere i.
I denne artikel dykker vi ned i de juridiske aspekter af crowdfunding i Danmark. Vi gennemgår de forskellige former for crowdfunding, de gældende lovrammer, og hvad du som initiativtager eller bidragyder skal være særligt opmærksom på. Derudover kaster vi et blik på de skattemæssige forhold, potentielle risici og fremtidige lovinitiativer på området. Målet er at give dig et solidt overblik, så du kan navigere sikkert og informeret, hvis du overvejer at starte eller støtte et crowdfunding-projekt.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært?
Crowdfunding er en metode til at rejse kapital, hvor mange enkeltpersoner eller virksomheder bidrager med mindre beløb til et projekt eller en sag, ofte via online platforme. I stedet for at få finansiering fra en traditionel bank eller få en stor investor ind, samler man altså pengene ind fra et bredt netværk af støtter.
Denne form for finansiering er blevet særligt populær, fordi den gør det muligt for iværksættere, kunstnere og organisationer at realisere idéer, der ellers kan have svært ved at opnå støtte gennem de klassiske kanaler.
For investorer og bidragsydere giver crowdfunding også mulighed for at støtte projekter, de brænder for, og i nogle tilfælde få belønninger, produkter eller økonomisk afkast. Populariteten skyldes også, at crowdfunding ofte er forbundet med innovation, fællesskab og et lavere adgangsbarriere både for dem, der søger midler, og dem, der vil bidrage.
De forskellige typer af crowdfunding og deres juridiske rammer
Der findes flere forskellige typer af crowdfunding, som hver især har deres egne juridiske rammer og krav. De fire mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding.
Ved donationsbaseret crowdfunding donerer bidragydere penge uden at forvente noget til gengæld, hvilket typisk ikke udløser særlige lovkrav, men det kan være relevant at forholde sig til regler om indsamling og bogføring.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at bidragyderne får en form for belønning – ofte et produkt eller en service – hvilket kan falde ind under forbrugerlovgivningen, særligt hvis der er tale om forudbestillinger.
Lånebaseret crowdfunding reguleres af finansiel lovgivning, da der her formidles lån mellem private eller virksomheder, og dette kan medføre krav om tilladelse fra Finanstilsynet. Investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele eller værdipapirer i det projekt, de støtter, er underlagt strenge regler om investorbeskyttelse, informationspligt og eventuelt prospektkrav. Det er derfor vigtigt at kende den specifikke crowdfunding-type og de juridiske rammer, der gælder, for at undgå at overtræde lovgivningen.
Vigtige love og regler i Danmark
Når du arbejder med crowdfunding i Danmark, er det afgørende at være opmærksom på de love og regler, der gælder på området. Først og fremmest reguleres visse former for crowdfunding – særligt investering og udlån – af lov om finansiel virksomhed og værdipapirhandelsloven, hvilket blandt andet betyder, at både platforme og projektstartere kan være underlagt krav om tilladelser og indberetning til Finanstilsynet.
Donation- og reward-baseret crowdfunding er typisk mindre reguleret, men kan stadig være omfattet af markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven, især hvis der ydes varer eller tjenester som modydelse.
Derudover har EU indført en fælles forordning om crowdfunding, som også har betydning for danske aktører, særligt hvis projekter eller platforme retter sig mod flere EU-lande. Derfor er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne, så du ikke utilsigtet overtræder danske eller europæiske love, når du starter eller deltager i et crowdfundingsprojekt.
Skattemæssige forhold og indberetningspligt
Når du benytter crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige forhold og din eventuelle indberetningspligt. Indtægter, du modtager gennem crowdfunding, kan i mange tilfælde betragtes som skattepligtige – det gælder især, hvis der er tale om salg af produkter (reward-baseret crowdfunding) eller investeringer (equity- og lånebaseret crowdfunding).
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Donationer kan i visse tilfælde være skattefri, men typisk kun hvis de gives uden modydelse og under visse beløbsgrænser. Som projektstarter skal du selv sørge for korrekt indberetning til SKAT og være opmærksom på, om dine indtægter skal behandles som personlig indkomst eller som virksomhedens indtægt, afhængig af projektets karakter.
Manglende eller forkert indberetning kan føre til bøder eller ekstra skattekrav. Det er derfor en god idé at rådføre sig med en revisor eller skatteekspert for at sikre, at du lever op til gældende regler og får indberettet korrekt.
Hvad skal du som projektstarter være særlig opmærksom på?
Når du som projektstarter overvejer at finansiere dit projekt via crowdfunding, er der flere særlige forhold, du skal være opmærksom på. Først og fremmest bør du sætte dig grundigt ind i, hvilken type crowdfunding der passer til dit projekt, da de forskellige modeller (donation, reward, lån eller investering) har vidt forskellige juridiske og skattemæssige konsekvenser.
Det er også vigtigt, at du overholder markedsføringsloven og sikrer dig, at al kommunikation med potentielle bidragydere er gennemsigtig og korrekt – vildledende information kan medføre både juridiske og økonomiske sanktioner.
Du skal desuden være opmærksom på reglerne om indsamlingstilladelser og eventuelle krav om registrering hos myndighederne, især hvis du indsamler større beløb eller henvender dig til mange personer.
Endelig bør du have styr på, hvordan indsamlede midler håndteres, og hvordan du lever op til de lovede modydelser eller tilbagebetalinger, så du undgår konflikter med både støtter og myndigheder. En grundig forberedelse og eventuelt juridisk rådgivning kan være en god investering, før du lancerer din crowdfundingkampagne.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Risici og fælder for både investorer og initiativtagere
Både investorer og initiativtagere kan støde på en række risici og fælder, når de engagerer sig i crowdfunding. For investorer er der ofte tale om projekter i en tidlig fase, hvor sandsynligheden for fiasko er højere end ved mere etablerede investeringer.
Det kan være svært at gennemskue projektets faktiske potentiale og forretningsplan, ligesom der sjældent er garanti for at få sin investering tilbage. Derudover er der risiko for svindel eller mangelfuld information, da ikke alle crowdfundingplatforme har samme grad af kontrol og gennemsigtighed.
For initiativtagere kan manglende kendskab til de juridiske forpligtelser give problemer, eksempelvis hvis man uforvarende overtræder regler om investorbeskyttelse eller skat. Der kan også opstå tvister med investorer, hvis projektet ikke lever op til forventningerne, eller hvis midlerne ikke anvendes som beskrevet. Begge parter bør derfor sætte sig grundigt ind i både de praktiske og juridiske aspekter, inden de kaster sig ud i et crowdfunding-projekt.
Fremtidens udvikling – nye lovinitiativer og tendenser
Crowdfunding-landskabet er i hastig udvikling, og både EU og danske myndigheder har fokus på at sikre moderne og tidssvarende regler. Særligt har EU’s forordning om europæiske crowdfunding-tjenesteudbydere (ECSP-forordningen), der trådte i kraft i november 2021, haft stor betydning for, hvordan platforme opererer på tværs af landegrænser.
I Danmark forventes der løbende justeringer af lovgivningen for at sikre, at både investorer og projektmagere er tilstrækkeligt beskyttede, samtidig med at innovationen ikke bremses unødigt. Tendenser peger på øget fokus på gennemsigtighed, informationskrav og forbrugerbeskyttelse, ligesom der ses flere initiativer, der skal gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at benytte crowdfunding som finansieringsform.
Fremadrettet vil der sandsynligvis komme yderligere regulering, særligt på områder som anti-hvidvask, databeskyttelse og grænseoverskridende investeringer, hvilket både stiller krav til projektskaberne og til platformene, men også åbner nye muligheder for vækst og professionalisering af markedet.
