Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ måde at rejse penge på – hvad enten det gælder støtte til en ny virksomhedsidé, et kulturelt projekt eller velgørenhed. Mulighederne for at samle økonomisk opbakning fra mange små bidragydere er nærmest uendelige, men det betyder også, at flere og flere bliver nysgerrige på, hvordan det egentlig foregår – og ikke mindst, hvilke regler og love man skal være opmærksom på.
Inden du kaster dig ud i at oprette din egen crowdfunding-kampagne, er det vigtigt at vide, at der både gælder specifikke danske lovkrav og skattemæssige forhold, som kan have betydning for dig og dine støtter. Desuden er det afgørende at forstå, hvilket ansvar du påtager dig, når du indsamler penge, og hvilke rettigheder både du og bidragyderne har.
I denne artikel får du et overblik over de vigtigste aspekter ved crowdfunding og lovgivning i Danmark. Vi gennemgår, hvad crowdfunding egentlig er, hvilke former der findes, og guider dig gennem de relevante juridiske overvejelser, så du kan undgå de mest almindelige faldgruber – og komme godt fra start med din indsamling.
Hvad er crowdfunding, og hvilke former findes der?
Crowdfunding er en metode til at rejse kapital ved at indsamle mindre beløb fra mange personer, typisk via online platforme. Formålet kan være alt fra at finansiere nye produkter, støtte kulturelle projekter eller hjælpe iværksættere med at komme i gang. Der findes flere former for crowdfunding, som adskiller sig ved, hvad bidragyderne får til gengæld for deres støtte.
De mest almindelige former er: donationsbaseret crowdfunding, hvor man støtter et projekt uden at forvente noget retur; reward-baseret crowdfunding, hvor man modtager en form for belønning, ofte det færdige produkt eller en symbolsk gave; lånebaseret crowdfunding (også kaldet crowdlending), hvor bidragyderne fungerer som långivere og får renter og afdrag tilbage; samt investeringsbaseret crowdfunding, hvor man som bidragyder får ejerandele eller aktier i virksomheden.
Hver form har sine egne fordele og risici, og det er vigtigt at forstå forskellene, før man går i gang med at samle penge ind eller investere.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle
her.
De vigtigste danske regler og love om crowdfunding
Når du vil starte en crowdfunding-kampagne i Danmark, er det vigtigt at kende de regler og love, der gælder for denne type finansiering. Først og fremmest reguleres visse former for crowdfunding af den danske lov om betalingstjenester og lov om investeringsforeninger.
Hvis din crowdfunding går ud på at udstede værdipapirer eller låne penge ud til projekter (investerings- eller lånebaseret crowdfunding), kan du være omfattet af både Finanstilsynets regler og EU’s crowdfunding-forordning, som trådte i kraft i 2021. Det betyder blandt andet, at crowdfunding-platforme skal have tilladelse som crowdfundingtjenesteudbydere, og at der gælder krav til gennemsigtighed, information og investorbeskyttelse.
Hvis der er tale om donation- eller rewardbaseret crowdfunding, er reglerne mindre omfattende, men du skal stadig overholde markedsføringsloven, persondataloven (GDPR) og reglerne for indsamling af penge, herunder eventuelle tilladelser fra Indsamlingsnævnet, hvis indsamlingen har et velgørende formål.
Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilken type crowdfunding du anvender, så du sikrer, at din kampagne lever op til gældende lovgivning.
Skattemæssige overvejelser ved indsamling af penge
Når du samler penge ind via crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser – både for dig som initiativtager og for dem, der bidrager. Skattemyndighederne skelner mellem forskellige former for crowdfunding, og beskatningen afhænger af, om der er tale om donationer, belønninger, lån eller investeringer.
For eksempel vil indsamlede midler i en donationsbaseret kampagne typisk ikke være skattepligtige, hvis pengene gives uden modydelse, men hvis du til gengæld udlover produkter eller services (reward-baseret crowdfunding), kan indtægten blive betragtet som skattepligtig omsætning.
Hvis der er tale om lånebaseret crowdfunding, skal du være opmærksom på reglerne for beskatning af renteindtægter og -udgifter, mens investeringer kan medføre beskatning af udbytte eller gevinst. Det er derfor afgørende at holde styr på dokumentationen og kontakte en revisor eller Skattestyrelsen for at sikre, at du overholder gældende regler og undgår ubehagelige overraskelser senere.
Ansvar og rettigheder: Hvad betyder det for dig og dine bidragydere?
Når du vælger at starte en crowdfunding-kampagne, er det vigtigt at forstå, hvilket ansvar du påtager dig over for dine bidragydere – og hvilke rettigheder både du og de har. Som initiativtager skal du klart kommunikere, hvad bidragyderne kan forvente: Får de en konkret belønning, ejerandele, eller støtter de blot et projekt uden direkte modydelse?
Du er ansvarlig for at overholde de løfter, du giver i kampagnen, og hvis projektet ikke gennemføres som lovet, kan bidragydere i visse tilfælde kræve pengene retur eller klage til platformen.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Samtidig har du ophavsretten til dit projekt, men husk, at offentliggørelse af ideer kan øge risikoen for kopiering.
For bidragyderne gælder det, at deres rettigheder afhænger af crowdfunding-typen; ved donations- og reward-baserede kampagner har de typisk ikke krav på mere end det lovede, mens investeringer kan give dem juridiske rettigheder som aktionærer eller långivere. Det er derfor afgørende at sætte sig grundigt ind i både de juridiske og praktiske aspekter, så alle parter ved, hvad de går ind til.
Gode råd til at undgå juridiske faldgruber
Når du kaster dig ud i crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de juridiske faldgruber, som kan opstå undervejs. Først og fremmest bør du altid sætte dig grundigt ind i de gældende regler for den type crowdfunding, du ønsker at benytte, hvad enten det er donations-, reward-, låne- eller investeringsbaseret.
Det er en god idé at læse vilkår og betingelser nøje på den platform, du vælger, så du forstår, hvilke krav der stilles til både projektindehavere og bidragydere.
Derudover bør du overveje at få juridisk rådgivning, især hvis dit projekt involverer større beløb eller kompleks struktur, for eksempel hvis du udsteder lån eller andele i virksomheden.
Husk også at være transparent og grundig i din kommunikation – det gælder både beskrivelse af projektet, hvordan pengene skal bruges, og hvilke risici der er forbundet med projektet.
At give klare og præcise oplysninger mindsker risikoen for misforståelser og potentielle klager fra bidragydere. Sørg desuden for at overholde markedsføringsloven, så du ikke kommer til at love mere, end du kan holde, eller vildlede dine støtter.
Hvis der indgår persondata, skal du overholde persondataforordningen (GDPR) og sikre, at du har styr på håndteringen af personoplysninger. Endelig er det vigtigt at holde styr på økonomien og dokumentere alle transaktioner, så du kan redegøre for brugen af midlerne over for både bidragydere og myndigheder. Ved at være grundig, ærlig og proaktiv i dit arbejde med crowdfunding, minimerer du risikoen for at havne i juridiske problemer og sikrer et godt og tillidsfuldt forhold til dine støtter.
