Når man som iværksætter står over for at skulle finansiere sin virksomhed, opstår et af de første og vigtigste spørgsmål: Skal man rejse kapital ved at udstede egenkapital, eller er det bedre at optage lån? Valget mellem egenkapital og lån er sjældent simpelt, for begge muligheder har hver deres betydelige juridiske og forretningsmæssige konsekvenser, der rækker langt ud over den umiddelbare finansiering.
Denne artikel tager dig igennem de centrale juridiske overvejelser, du som iværksætter bør gøre dig, når du skal vælge mellem egenkapital og lån. Vi ser nærmere på fordele og ulemper ved de to finansieringsformer, de krav og faldgruber, du bør være opmærksom på, samt hvordan dit valg kan påvirke rettigheder, kontrol og ejerskab i virksomheden. Endelig får du indblik i, hvilke kontrakter og dokumentationskrav der følger med, og hvilke fremtidige konsekvenser dit valg kan få for virksomhedens udvikling.
Fordele og ulemper ved egenkapital og lån
Når iværksættere skal vælge mellem at finansiere deres virksomhed med egenkapital eller lån, er der en række fordele og ulemper at tage højde for. Egenkapital, som typisk kommer fra ejere eller investorer, giver virksomheden et solidt økonomisk fundament uden krav om løbende tilbagebetaling eller renter.
Det kan give mere frihed i den daglige drift, men betyder også, at man skal afgive en del af ejerskabet og dermed potentielt indflydelse på beslutninger.
Lån, derimod, giver mulighed for at beholde fuld kontrol over virksomheden, men indebærer løbende omkostninger i form af renter og afdrag, samt en risiko for økonomisk pres, hvis indtægterne svinger. Desuden kan det være vanskeligt for nystartede virksomheder at opnå lån uden sikkerhedsstillelse. Valget mellem egenkapital og lån kræver derfor en grundig overvejelse af både de økonomiske og strategiske konsekvenser.
Juridiske krav og faldgruber ved kapitalrejsning
Når iværksættere søger at rejse kapital – uanset om det sker gennem egenkapital eller lån – er det afgørende at forstå de juridiske krav og potentielle faldgruber, der følger med processen. Først og fremmest skal virksomheden sikre sig, at kapitalrejsningen sker i overensstemmelse med selskabsloven og eventuelle bestemmelser i selskabets vedtægter.
Ved udstedelse af nye aktier eller anparter skal der eksempelvis udarbejdes og vedtages relevante generalforsamlingsbeslutninger, og ændringerne skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen.
Derudover skal man være opmærksom på reglerne om fortegningsret, som beskytter eksisterende ejere mod udvanding, samt eventuelle kapitalkrav og dokumentationskrav. Ved låneoptagelse skal man sikre sig, at långivningsaftaler og sikkerhedsstillelser ikke strider mod selskabets formål eller eksisterende forpligtelser – for eksempel skal pantsætning af aktiver ofte godkendes af bestyrelse eller generalforsamling.
En anden væsentlig faldgrube er manglende overholdelse af regler om investorbeskyttelse og markedsføring af investeringsmuligheder, især hvis der hentes kapital fra flere eksterne investorer.
Her kan man hurtigt komme til at overtræde regler om prospekter og informationspligt, hvilket kan medføre både civilretlige og strafferetlige sanktioner. Endelig bør iværksættere være opmærksomme på, at dårligt udarbejdede aftaler eller mangelfuld dokumentation kan føre til tvister om ejerskab, rettigheder eller tilbagebetaling på sigt. At søge juridisk bistand tidligt i processen og have styr på selskabets formalia er derfor ikke blot en formalitet, men en nødvendig investering, der kan forhindre dyre og tidskrævende konflikter senere i virksomhedens livscyklus.
Rettigheder, kontrol og ejerskab
Når man som iværksætter står over for valget mellem at rejse kapital gennem egenkapital eller lån, er det helt centralt at forstå de juridiske konsekvenser for rettigheder, kontrol og ejerskab i virksomheden. Ved at vælge egenkapital, for eksempel gennem investering fra business angels eller venturekapitalfonde, afgiver du typisk en andel af ejerskabet i virksomheden til investorerne.
Dette betyder, at investorerne får medbestemmelse, ofte i form af stemmeret på generalforsamlingen, og retten til at få del i et eventuelt overskud gennem udbytte eller ved salg af virksomheden.
Det kan også indebære, at investorerne får særlige rettigheder gennem aktionær- eller ejeraftaler, såsom vetoret over vigtige beslutninger, forkøbsret på aktier eller ret til at udpege medlemmer til bestyrelsen.
Disse aftaler kan begrænse din kontrol over virksomheden og påvirke, hvordan du som stifter kan træffe beslutninger i fremtiden. Omvendt bevarer du som udgangspunkt fuld ejerskab og kontrol over virksomheden, hvis du vælger at finansiere opstarten via lån – uanset om det er banklån, Vækstfonden eller private lån.
Långivere får ingen ejerandele eller stemmeret, men til gengæld har de krav på tilbagebetaling af lånet med renter, og manglende betaling kan føre til misligholdelse, pant eller personlig hæftelse.
Derfor består balancen mellem at bevare kontrollen og ejerskabet på den ene side, og at få adgang til kapital på den anden, i at overveje hvilke rettigheder du som stifter ønsker at give fra dig, og hvilket niveau af indflydelse du er villig til at acceptere fra eksterne investorer. Det er afgørende at forstå de juridiske rammer og konsekvenser for rettigheder, kontrol og ejerskab, før du indgår aftaler – og at søge professionel rådgivning, så du fastholder den ønskede indflydelse over din virksomhed på både kort og lang sigt.
Kontrakter, dokumentation og fremtidige konsekvenser
Når du som iværksætter skal vælge mellem egenkapital og lån, er det afgørende at have styr på kontrakter og dokumentation – både for at opfylde lovkrav og for at sikre virksomhedens fremtid.
Ved kapitalrejsning gennem egenkapital skal der typisk udarbejdes ejeraftaler, kapitaludvidelsesdokumenter og eventuelle tegningsaftaler, der klart beskriver ejerandele, stemmerettigheder og vilkår for investering. Ved lån skal der i stedet foreligge låneaftaler, eventuelle sikkerhedsdokumenter og aftaler om tilbagebetalingsvilkår.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Få mere information om Ulrich Hejle her.
Uanset valg bør al dokumentation være udarbejdet skriftligt og opbevares forsvarligt, da mangelfuld eller uklar dokumentation kan føre til tvister mellem ejere eller långivere.
Desuden kan valg af finansiering have betydning for fremtidige muligheder, eksempelvis ved salg af virksomheden eller optagelse af nye investorer – her vil potentielle købere eller investorer altid gennemgå eksisterende kontrakter nøje for at afdække rettigheder og forpligtelser. En grundig og professionel håndtering af kontrakter og dokumentation mindsker risikoen for fremtidige konflikter og styrker virksomhedens troværdighed overfor både investorer og långivere.
