Når virksomheder har brug for kapital til at udvikle sig, investere eller håndtere uforudsete udgifter, er et erhvervslån ofte en nødvendig løsning. Men det at optage et erhvervslån er sjældent så simpelt som at udfylde en ansøgning og vente på svar. I langt de fleste tilfælde kræver banken, at virksomheden stiller sikkerhed – og det medfører en række juridiske krav og overvejelser, som kan have stor betydning for virksomhedens økonomiske fremtid.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter omkring erhvervslån og sikkerhedsstillelse. Vi ser nærmere på, hvad et erhvervslån egentlig dækker over, hvornår det kan være relevant for din virksomhed, og hvorfor banker og andre långivere næsten altid kræver sikkerhed. Samtidig får du et overblik over de juridiske krav, du skal være opmærksom på, samt de forskellige former for sikkerhed, der kan komme i spil – fra pant i ejendom til virksomhedspant. Artiklen giver dig også konkrete råd til forhandling af lånevilkår, og hvad du bør være særligt opmærksom på, før du sætter din underskrift på låneaftalen.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Få mere viden om Ulrich Hejle her.
Uanset om du står overfor din første låneoptagelse eller blot ønsker at blive klogere på reglerne, får du her et solidt grundlag for at træffe trygge og velovervejede beslutninger.
Hvad er et erhvervslån, og hvornår har virksomheder brug for det?
Et erhvervslån er et lån, som virksomheder optager for at finansiere forskellige forretningsmæssige behov. Det kan for eksempel være til at dække investeringer i nye maskiner, udstyr, lageropbygning, udvidelse af lokaler eller til at sikre likviditeten i perioder med svingende omsætning.
Virksomheder har ofte brug for et erhvervslån, når de står over for vækstmuligheder, skal igangsætte nye projekter, eller hvis der opstår uforudsete udgifter, som ikke kan dækkes af den daglige drift.
Et erhvervslån kan dermed være med til at give virksomheden økonomisk fleksibilitet og sikre, at den kan gribe nye muligheder eller håndtere udfordringer, uden at det går ud over den løbende drift.
Sikkerhedsstillelse – hvad betyder det, og hvorfor kræver banken det?
Sikkerhedsstillelse betyder, at virksomheden giver banken en form for garanti eller pant, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet som aftalt. Det kan for eksempel være pant i virksomhedens aktiver, såsom ejendom, maskiner eller varelager, eller en personlig kaution fra virksomhedsejeren. Banken kræver sikkerhedsstillelse for at minimere sin risiko ved at udlåne penge – særligt til virksomheder, hvor indtægter og betalingsevne kan svinge.
Hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser, kan banken gøre krav på sikkerheden og dække sine tab. Sikkerhedsstillelse giver altså banken større tryghed og er ofte en forudsætning for, at virksomheden overhovedet kan få et erhvervslån.
De vigtigste juridiske krav ved optagelse af erhvervslån
Når en virksomhed optager et erhvervslån, er der en række juridiske krav, som skal overholdes for at sikre både långiverens og låntagerens interesser. Først og fremmest skal virksomheden kunne dokumentere sin økonomiske situation gennem regnskaber, budgetter og relevante aftaler, hvilket danner grundlaget for kreditvurderingen.
Låneaftalen skal udformes skriftligt og indeholde klare vilkår om lånebeløb, rente, tilbagebetalingstid, eventuelle gebyrer samt betingelser for misligholdelse. Det er også et krav, at eventuelle sikkerheder – for eksempel pant i ejendom eller virksomhedspant – præciseres og registreres korrekt, så rettighederne er tydelige for begge parter.
Desuden skal virksomheden overholde gældende lovgivning om selskabsforhold og underskriftsberettigelse, så det sikres, at de personer, der indgår aftalen, har den fornødne bemyndigelse. Endelig kan der være særlige krav knyttet til virksomhedens branche eller lånets formål, som bør undersøges i processen.
Typer af sikkerhed – fra pant i ejendom til virksomhedspant
Når virksomheder skal optage et erhvervslån, er det næsten altid et krav fra långiver, typisk banken, at der stilles en form for sikkerhed for lånet. Sikkerheden skal give banken en vis tryghed for, at den kan få sine penge tilbage, hvis virksomheden ikke kan betale lånet tilbage som aftalt.
Der findes flere forskellige typer af sikkerhed, som kan komme i spil, afhængigt af virksomhedens aktiver og lånets størrelse.
En af de mest anvendte former er pant i fast ejendom, hvor banken får sikkerhed i en bygning eller et stykke jord, som virksomheden ejer. Hvis virksomheden misligholder lånet, kan banken kræve ejendommen solgt for at dække sit tilgodehavende.
En anden hyppig sikkerhedstype er virksomhedspant, hvor virksomheden stiller pant i en bredere gruppe af aktiver såsom varelager, driftsinventar, maskiner, tilgodehavender og lignende. Med virksomhedspantet får banken en prioritet i disse aktiver, hvis virksomheden skulle gå konkurs.
Virksomhedspantet er fleksibelt og populært, fordi det ikke binder sig til et enkelt aktiv, men omfatter flere forskellige aktiver, som løbende kan skifte karakter og værdi i virksomhedens drift.
Udover fast ejendom og virksomhedspant kan banken også kræve specifikt pant i enkelte aktiver, for eksempel biler, maskiner eller lagervarer. I nogle situationer kan der også blive tale om personlige kautioner, hvor virksomhedens ejere hæfter personligt for gælden, eller bankgarantier, hvor en tredjepart garanterer for lånet. Valget af sikkerhedstype afhænger af virksomhedens økonomiske situation, aktivmasse og lånets størrelse, og det er vigtigt for virksomheden at forstå de juridiske konsekvenser ved de forskellige sikkerhedsformer, da de kan få stor betydning ved en eventuel betalingsmisligholdelse eller konkurs.
Sådan forhandler du vilkår og undgår faldgruber
Når du forhandler vilkår for et erhvervslån, er det afgørende, at du går systematisk og velinformeret til værks for at sikre din virksomhed de bedst mulige betingelser – og undgår de typiske juridiske faldgruber, der kan opstå undervejs.
Først og fremmest bør du grundigt gennemgå alle lånebetingelser, herunder rentesatser, gebyrer, løbetid, muligheder for førtidig indfrielse og ikke mindst kravene til sikkerhedsstillelse. Undlad at tage standardvilkår for givet; mange banker er villige til at forhandle, især hvis din virksomhed har en sund økonomi eller flere aktiver.
Overvej at indhente tilbud fra flere banker, så du har et sammenligningsgrundlag og kan bruge dette aktivt i forhandlingen.
Vær særligt opmærksom på eventuelle skjulte omkostninger, som f.eks. stiftelsesgebyrer, tinglysningsafgifter eller variable renter, der kan ændre sig over tid. Det er også vigtigt at få præciseret, hvad der sker, hvis virksomheden får betalingsvanskeligheder – undersøger du nøje vilkårene for misligholdelse, kan du undgå at blive fanget i uforudsete situationer, hvor banken hurtigt kan gøre krav på sikkerheden.
Faldgruber opstår ofte, hvis du ikke får alle aftaler og mundtlige løfter nedskrevet i lånedokumentet, eller hvis der benyttes uklare formuleringer, som kan fortolkes til din ulempe.
Overvej altid at få en advokat eller en erfaren revisor til at gennemgå aftalen, før du underskriver, så du er sikker på, at der ikke gemmer sig juridiske eller økonomiske risici, du overser. Husk, at selv små formuleringer kan få stor betydning for din virksomheds fremtidige frihedsgrader og økonomiske råderum – derfor bør du gå til forhandlingen med både viden, tålmodighed og professionel rådgivning i ryggen.
Gode råd til virksomheder før du underskriver låneaftalen
Før du som virksomhed underskriver en låneaftale, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i alle vilkår og betingelser. Gennemgå aftalen punkt for punkt, og vær særlig opmærksom på rentesatser, gebyrer, tilbagebetalingsvilkår og bestemmelser om misligholdelse.
Sørg for at forstå, hvilken type sikkerhedsstillelse der kræves, og hvilke konsekvenser det kan have for virksomheden, hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt. Det er desuden en god idé at få juridisk rådgivning, så du sikrer, at aftalen ikke indeholder skjulte risici eller urimelige betingelser.
Vær også opmærksom på, om der er mulighed for at forhandle vilkårene, så de passer bedst muligt til virksomhedens behov og økonomiske situation. Endelig bør du udarbejde et realistisk budget, så du er sikker på, at virksomheden kan honorere de økonomiske forpligtelser, lånet medfører.
