Når virksomheder har brug for finansiering, er det ofte nødvendigt at stille en form for sikkerhed for at opnå lån eller kredit fra banker og andre långivere. Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb inden for erhvervsfinansiering og har stor betydning for, hvilke muligheder din virksomhed har for at hente kapital – og til hvilke betingelser.
Men hvad indebærer sikkerhedsstillelse egentlig, og hvordan påvirker det din virksomheds økonomiske og juridiske situation? Det er spørgsmål, mange virksomhedsejere og ledere stiller sig selv, når de står over for at skulle optage lån eller indgå andre finansielle aftaler. Sikkerhedsstillelse kan nemlig både være en fordel og en udfordring, afhængigt af virksomhedens behov, økonomiske situation og risikovillighed.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad sikkerhedsstillelse betyder i en juridisk kontekst, og hvorfor det er så vigtigt for virksomheders finansiering. Vi gennemgår de mest almindelige former for sikkerhed, de juridiske krav og betingelser, samt hvilke risici og forpligtelser du som virksomhed skal være opmærksom på. Målet er at give dig et klart overblik, så du kan træffe de bedste beslutninger, når det gælder finansiering og sikkerhedsstillelse for din virksomhed.
Hvad er sikkerhedsstillelse, og hvorfor er det relevant for virksomheder?
Sikkerhedsstillelse er et juridisk begreb, der dækker over, at en virksomhed afgiver en form for garanti eller pant til en långiver som sikkerhed for at opfylde sine økonomiske forpligtelser, typisk i forbindelse med lån eller kreditaftaler.
Det kan for eksempel være virksomhedens aktiver, ejendomme eller fremtidige indtægter, der stilles som sikkerhed. Sikkerhedsstillelse er relevant for virksomheder, fordi det ofte er et krav fra banker og andre finansielle institutioner for at opnå finansiering på fordelagtige vilkår.
Ved at stille sikkerhed kan virksomheden dokumentere sin betalingsevne og reducere långivers risiko, hvilket i mange tilfælde kan føre til bedre lånevilkår, lavere renter eller større kreditrammer. Samtidig er det vigtigt for virksomheden at forstå de juridiske konsekvenser, da manglende betaling kan medføre, at långiver får ret til at overtage eller realisere de stillede sikkerheder.
De mest almindelige former for sikkerhedsstillelse
Når virksomheder søger finansiering, kræver långivere ofte en form for sikkerhed, der kan minimere deres risiko. De mest almindelige former for sikkerhedsstillelse omfatter typisk pant i virksomhedens aktiver, såsom ejendomme, maskiner, varelager eller tilgodehavender.
Fast ejendom anvendes ofte som sikkerhed, da denne type aktiv har en stabil og kendt værdi. Virksomhedspant er ligeledes udbredt og giver långiveren sikkerhed i en bredere gruppe af aktiver, herunder både driftsmidler og varelager.
Derudover ses også kaution, hvor en eller flere personer – ofte virksomhedens ejere – forpligter sig til at hæfte personligt for virksomhedens gæld, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser. Endelig kan der i visse tilfælde stilles bankgarantier eller andre former for tredjepartsgarantier. Valget af sikkerhed afhænger både af långivers krav og af, hvilke aktiver virksomheden råder over.
Juridiske krav og betingelser ved sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed stiller sikkerhed for et lån eller en kreditfacilitet, skal en række juridiske krav og betingelser overholdes. Først og fremmest skal der typisk udarbejdes en skriftlig aftale, hvor det tydeligt fremgår, hvilke aktiver der stilles som sikkerhed, og under hvilke betingelser.
Det er afgørende, at sikkerhedsstillelsen registreres korrekt, eksempelvis i personbogen eller tinglysningssystemet, afhængigt af aktiverne, for at give långiveren gyldig og prioriteret ret over aktivet.
Derudover skal virksomheden have den fornødne bemyndigelse til at stille sikkerhed – det vil sige, at beslutningen skal være truffet i overensstemmelse med selskabets vedtægter og eventuelle interne regler, og i nogle tilfælde kræves generalforsamlingens godkendelse.
Loven stiller også krav om, at sikkerhedsstillelsen ikke må stride imod kreditorernes interesser eller være i strid med lovgivningen, for eksempel selskabsloven og regler om omstødelse ved konkurs. Endelig skal alle vilkår om sikkerhedsstillelse være klare, gennemsigtige og overholde de gældende regler, så der ikke opstår tvivl eller retlige tvister mellem parterne.
Hvordan påvirker sikkerhedsstillelse din virksomheds lånemuligheder?
Sikkerhedsstillelse har stor betydning for din virksomheds muligheder for at opnå lån eller kredit hos banken eller andre finansieringsinstitutter. Når din virksomhed kan stille sikkerhed – eksempelvis i form af pant i driftsmidler, varelager eller fast ejendom – mindsker det långivers risiko for tab, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet.
Dette gør långiveren mere villig til at tilbyde finansiering, ofte på mere fordelagtige vilkår, såsom lavere rente eller større lånebeløb.
Manglende mulighed for at stille sikkerhed kan omvendt betyde, at virksomheden enten får afslag på låneansøgningen eller må acceptere dyrere og mere restriktive lånevilkår. Samlet set er sikkerhedsstillelse således et centralt element, der kan åbne døre til kapital og vækstmuligheder, men samtidig også indebærer, at virksomheden må afgive rettigheder over visse aktiver i tilfælde af misligholdelse.
Risici og forpligtelser forbundet med at stille sikkerhed
Når din virksomhed vælger at stille sikkerhed, medfører det en række risici og forpligtelser, som er væsentlige at være opmærksom på. For det første risikerer virksomheden at miste de aktiver, der er stillet som sikkerhed, hvis lånet ikke kan tilbagebetales som aftalt.
Dette kan have store konsekvenser, særligt hvis der er tale om centrale driftsmidler som maskiner, ejendomme eller varelager, der er afgørende for virksomhedens fortsatte drift.
Derudover kan sikkerhedsstillelse begrænse virksomhedens handlefrihed, da der typisk følger krav og restriktioner fra långivers side, fx omkring salg eller pantsætning af de pågældende aktiver.
Sikkerhedsstillelse kan også indebære personlige forpligtelser for virksomhedens ejere, hvis de eksempelvis har afgivet personlig kaution. Endelig bør virksomheden være opmærksom på, at sikkerhedsstillelse kan påvirke forholdet til andre kreditorer, da sikkerhedshaveren ofte får fortrinsret ved en eventuel konkurs. Det er derfor vigtigt at foretage en grundig vurdering af både de økonomiske og juridiske konsekvenser, inden virksomheden forpligter sig til at stille sikkerhed.
Alternativer til traditionel sikkerhedsstillelse
For virksomheder, der ønsker at undgå traditionel sikkerhedsstillelse, findes der flere alternative finansieringsmuligheder. En mulighed er såkaldt cash flow-baseret finansiering, hvor långiver vurderer virksomhedens evne til at generere fremtidige indtægter snarere end at kræve pant i aktiver.
Derudover kan factoring, hvor virksomheden sælger eller belåner sine tilgodehavender, give adgang til likviditet uden at stille fysiske aktiver som sikkerhed. Leasingaftaler er også et alternativ, hvor udstyr eller maskiner finansieres gennem leasingudbyderen, som typisk beholder ejendomsretten til udstyret.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Endelig vinder crowdfunding og investeringsbaseret funding frem, hvor kapital rejses fra flere investorer uden krav om traditionel sikkerhedsstillelse. Disse alternativer kan give virksomheder fleksibilitet og adgang til kapital, men det er vigtigt at være opmærksom på de forskellige juridiske og økonomiske konsekvenser, der kan følge med.
Gode råd til virksomheder om sikkerhedsstillelse og finansiering
Når din virksomhed overvejer at stille sikkerhed i forbindelse med finansiering, er det vigtigt at have et klart overblik over både fordele og risici. Overvej altid, hvilke aktiver virksomheden kan undvære i en periode, hvis långiver skulle gøre krav på sikkerheden.
Det kan være en god idé at indhente juridisk rådgivning, før der indgås aftaler om sikkerhedsstillelse, så du sikrer, at vilkårene er gennemsigtige og rimelige. Samtidig bør virksomheden løbende holde sig orienteret om markedsvilkår og alternative finansieringsmuligheder, såsom leasing eller factoring, der kan være mindre belastende for virksomhedens aktiver.
Endelig er det klogt at udarbejde en finansieringsstrategi, hvor sikkerhedsstillelse kun bruges, når det er nødvendigt, og hvor konsekvenserne ved eventuel misligholdelse er gennemgået på forhånd. På den måde kan virksomheden bevare sin fleksibilitet og undgå uforudsete økonomiske problemer.
