Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som alternativ finansieringsform for både iværksættere og etablerede virksomheder. Ved at invitere mange små investorer til at støtte en virksomhed eller et projekt, åbner crowdfunding op for nye muligheder – men også for en række juridiske udfordringer. Selvom det kan virke enkelt at indsamle penge fra offentligheden via digitale platforme, er der nemlig en lang række regler og krav, som du som virksomhedsejer skal være opmærksom på.
I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste juridiske aspekter, du skal kende til, når du overvejer crowdfunding som finansieringsmulighed. Vi gennemgår både de forskellige former for crowdfunding og de specifikke regler, der gælder for hver model. Artiklen giver dig desuden indblik i, hvilke tilladelser og registreringer der kan være påkrævede, hvilke informationer du skal give til investorer, og hvilke skattemæssige konsekvenser crowdfunding kan have for din virksomhed. Målet er at klæde dig på til at navigere sikkert og lovligt i crowdfunding-landskabet – så du undgår dyre fejl og sikrer tillid blandt dine investorer.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er juraen vigtig?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor mange personer – ofte via digitale platforme – bidrager med mindre beløb til at støtte en virksomhed, et projekt eller en idé. I stedet for at søge kapital fra banker eller enkelte investorer, kan virksomheder gennem crowdfunding opnå støtte fra et bredt netværk af både private og professionelle investorer.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Dette gør det lettere for især iværksættere og små virksomheder at rejse kapital, men åbner samtidig op for en række juridiske udfordringer, som det er vigtigt at forholde sig til.
Når mange mennesker investerer i eller donerer til et projekt, opstår der et komplekst samspil mellem forskellige interesser og reguleringer, som skal sikre både virksomhedens og investorernes rettigheder og pligter.
Juraen omkring crowdfunding handler ikke blot om at overholde loven, men også om at skabe tillid og gennemsigtighed for alle involverede parter. Hvis man som virksomhedsejer ikke kender de juridiske krav og regler, risikerer man både økonomiske sanktioner, tab af investorer og i værste fald at skulle lukke sit projekt ned.
De juridiske krav varierer afhængigt af, hvilken type crowdfunding man vælger – fx donation, reward, equity eller lending – og inkluderer blandt andet regler om tilladelser, informationspligt, investorbeskyttelse og skatteforhold. Kort sagt er juraen en helt central del af crowdfunding, fordi den både beskytter investorerne og skaber de trygge rammer, som er nødvendige for, at din virksomhed kan tiltrække kapital på lovlig og ansvarlig vis.
Forskellige former for crowdfunding – forskellige regler
Der findes flere forskellige former for crowdfunding, og hver type er underlagt sine egne juridiske krav og regler. De fire mest almindelige modeller er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret (equity crowdfunding). Ved donations- og rewardbaseret crowdfunding, hvor støtter enten donerer penge eller modtager en symbolsk belønning, er de juridiske krav ofte relativt lempelige, men der kan stadig gælde regler om forbrugerbeskyttelse og markedsføring.
Til gengæld er der skærpede regler for både låne- og investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer enten låner penge til eller køber andele i virksomheden.
Her stiller lovgivningen krav om tilladelser, informationspligt og investorbeskyttelse, og disse projekter skal ofte registreres hos Finanstilsynet. Det er derfor afgørende, at du som virksomhed kender forskellen på de forskellige crowdfunding-modeller og sætter dig ind i de specifikke regler, der gælder for netop den model, du vælger at benytte.
Tilladelser og registrering: Hvornår skal du søge tilladelse?
Når du ønsker at rejse kapital til din virksomhed gennem crowdfunding, er det afgørende at være opmærksom på, hvornår du skal søge tilladelse eller registrere din kampagne hos relevante myndigheder. Kravene afhænger af, hvilken type crowdfunding du vælger.
Særligt ved equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, og ved crowdlending, hvor der ydes lån, gælder der ofte skærpede krav. Her skal du typisk opfylde reglerne i lov om kapitalmarkedet, og det kan være nødvendigt at indhente tilladelse fra Finanstilsynet eller registrere din virksomhed som en investeringsplatform.
I visse tilfælde kan du dog være undtaget, eksempelvis hvis det indsamlede beløb er under en bestemt grænse, eller hvis du kun henvender dig til en afgrænset kreds af investorer.
Ved reward- og donation-baseret crowdfunding er kravene mindre strikse, men du kan stadig være omfattet af regler om forbrugerbeskyttelse og markedsføring. Det er derfor vigtigt at undersøge de konkrete regler for netop din kampagne, så du undgår at overtræde lovgivningen og risikere sanktioner.
Investorbeskyttelse og informationskrav
Når du benytter crowdfunding til at rejse kapital til din virksomhed, er det afgørende at have styr på de regler, der skal beskytte investorerne og sikre gennemsigtighed i processen. Ifølge både dansk og europæisk lovgivning stilles der særlige krav til, hvilken information du som virksomhed skal give potentielle investorer, før de kan træffe en beslutning om at investere.
Det kan for eksempel være oplysninger om virksomhedens økonomi, forretningsmodel, risici ved investeringen og de rettigheder, investorerne får.
Særligt for investering- og lånebaseret crowdfunding gælder der skærpede krav om, at investorerne modtager et såkaldt nøgleoplysningsdokument (Key Investment Information Sheet, KIIS), som skal være letforståeligt og give et retvisende billede af investeringen.
Disse regler har til formål at beskytte især mindre, uerfarne investorer mod at tage uoverskuelige risici uden tilstrækkelig viden. Overholder du ikke informationskravene, kan det føre til både erstatningsansvar og sanktionsmuligheder fra myndighederne, så det er vigtigt at sætte sig grundigt ind i reglerne og sikre, at al relevant information er tilgængelig og korrekt.
Skattemæssige overvejelser ved crowdfunding
Når du benytter crowdfunding som finansieringskilde for din virksomhed, er det afgørende at have styr på de skattemæssige aspekter, da de kan variere betydeligt afhængigt af, hvilken type crowdfunding du vælger. Skattemæssigt skelnes der typisk mellem donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding, og reglerne for beskatning af midler, du modtager, afhænger af dette.
For eksempel betragtes midler indsamlet gennem reward-baseret crowdfunding som hovedregel som skattepligtig indtægt for virksomheden, da der udveksles en modydelse, som for eksempel et produkt eller en service, mod bidraget.
Dette betyder, at beløbet skal indtægtsføres i regnskabet og beskattes som almindelig indkomst. Ved donationsbaseret crowdfunding kan det være mere kompliceret. Hvis du indsamler penge uden at yde nogen form for modydelse, kan midlerne i visse tilfælde anses som gaver og dermed være skattefrie, men det afhænger af forholdene og Skattestyrelsens vurdering – og i erhvervsmæssig sammenhæng vil det oftest blive betragtet som skattepligtig indtægt.
Ved lånebaseret crowdfunding skal du være opmærksom på reglerne om beskatning af renter; renter, du betaler til crowdlångivere, kan som udgangspunkt fratrækkes som en driftsomkostning, men investorerne skal tilsvarende oplyse renteindtægter til SKAT.
Investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, udløser ikke umiddelbart beskatning for virksomheden, men du skal være opmærksom på eventuelle afledte skattemæssige konsekvenser, eksempelvis hvis der sker overkurs ved emission eller hvis virksomheden udbetaler udbytte senere hen.
Desuden kan den måde, du strukturerer din crowdfundingkampagne på, have betydning for momsmæssige forhold – eksempelvis kan levering af varer eller tjenester udløse momspligt. Derfor bør du altid tage højde for både indkomstskat og moms, når du planlægger din crowdfunding, og det anbefales at søge rådgivning hos en revisor eller skatteekspert, der kender til de særlige regler på området, så du undgår ubehagelige overraskelser og sikrer korrekt indberetning til skattemyndighederne.
Markedsføring og kommunikation – hvad må du love dine investorer?
Når du markedsfører din crowdfunding-kampagne og kommunikerer med potentielle investorer, er det vigtigt, at du overholder de juridiske krav til, hvad du må love og udtale. Du må ikke give vildledende eller urigtige oplysninger om virksomheden, projektets potentiale eller de forventede afkast.
Al markedsføring skal være klar, retvisende og afbalanceret, så investorerne får et realistisk billede af risici og muligheder.
Ifølge lovgivningen skal du fremhæve både potentielle gevinster og de forbundne risici, ligesom du ikke må garantere et bestemt afkast, medmindre dette er juridisk og økonomisk dokumenteret.
- Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Det gælder både på kampagnesiden, sociale medier, i pressemeddelelser og al anden kommunikation. Husk også, at særlige regler kan gælde, hvis du henvender dig til private investorer frem for professionelle – for eksempel i forhold til informationspligt og god markedsføringsskik. Overtrædelse af reglerne kan føre til både økonomiske sanktioner og tab af troværdighed, så sørg for at holde dig opdateret og søg juridisk rådgivning ved tvivlsspørgsmål.
Konsekvenser ved at overse de juridiske krav
At overse de juridiske krav ved crowdfunding kan få alvorlige konsekvenser for både virksomheden og dens ledelse. For det første risikerer man bøder eller andre sanktioner fra myndighederne, hvis man ikke overholder regler om tilladelser, registrering eller informationskrav.
I værste fald kan virksomheden blive pålagt at tilbagebetale indsamlede midler til investorerne, hvilket kan true projektets overlevelse. Desuden kan manglende overholdelse af lovgivningen skade virksomhedens omdømme og tilliden blandt både nuværende og potentielle investorer.
Ledelsen kan i visse tilfælde endda pådrage sig personligt ansvar, hvis myndighederne vurderer, at overtrædelserne er sket ved grov uagtsomhed eller forsæt. Samlet set understreger dette vigtigheden af at sætte sig grundigt ind i de juridiske krav, inden man igangsætter en crowdfunding-kampagne.
