I takt med at virksomhedernes finansieringsmuligheder bliver flere og mere komplekse, stiger også behovet for juridisk indsigt og opmærksomhed. Nye finansieringsformer kan give adgang til kapital og vækst, men de kan samtidig introducere en række juridiske udfordringer, som kan være afgørende for virksomhedens fremtidige drift og compliance. Derfor er det vigtigt at kende til de særlige juridiske forhold, som gør sig gældende for forskellige finansieringsformer.
Denne artikel dykker ned i nogle af de mest udbredte og aktuelle finansieringsformer – fra crowdfunding og factoring til venturekapital, lån, offentlige tilskud og kryptovaluta. Vi sætter fokus på de juridiske aspekter, som virksomheder og rådgivere skal være særligt opmærksomme på, for at undgå faldgruber og sikre en tryg og effektiv finansiering. Uanset om du er iværksætter, etableret virksomhed eller rådgiver, giver artiklen et overblik over de vigtigste juridiske problemstillinger, du bør have for øje ved valg af finansiering.
Crowdfunding og de juridiske faldgruber
Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som alternativ finansieringsform for både iværksættere og etablerede virksomheder, men netop denne finansieringsform medfører også en række juridiske faldgruber, som det er afgørende at være opmærksom på. Først og fremmest skal man skelne mellem forskellige typer af crowdfunding – eksempelvis donationsbaseret, rewardbaseret, lånebaseret (crowdlending) og investeringsbaseret (equity crowdfunding) – da de hver især udløser forskellige juridiske krav.
Særligt ved crowdlending og equity crowdfunding kan der opstå komplekse problemstillinger i forhold til finansiel regulering, investorlovgivning og markedsføringsregler.
Hvis man eksempelvis tilbyder investeringsbaseret crowdfunding, kan virksomheden blive omfattet af reglerne om udstedelse af værdipapirer og dermed krav om udarbejdelse af prospekt, registrering eller tilladelser fra Finanstilsynet.
Derudover skal man være opmærksom på reglerne om hvidvaskning, databeskyttelse (GDPR) og forbrugerbeskyttelse, som alle kan få betydning, afhængig af hvordan crowdfunding-kampagnen tilrettelægges. Fejl eller forsømmelser på disse områder kan ikke alene føre til bøder og påbud fra myndighederne, men også risikere at skabe et tillidsproblem blandt investorer og bidragsydere.
Få mere viden om Ulrich Hejle
her.
Endelig er det vigtigt at være tydelig og gennemsigtig i kommunikationen omkring projektets risici, økonomiske forhold og vilkår for deltagelse, da mangelfuld eller vildledende information kan føre til erstatningsansvar eller retssager fra utilfredse investorer. Samlet set kræver crowdfunding derfor en grundig juridisk gennemgang og ofte professionel rådgivning, før man går i gang, for at sikre overholdelse af gældende lovgivning og for at minimere risikoen for alvorlige juridiske konsekvenser.
Factoring og krav til kontraktuelle forhold
Factoring er en finansieringsform, hvor en virksomhed sælger sine tilgodehavender til en ekstern part (factor) mod at få udbetalt en stor del af det skyldige beløb med det samme. Juridisk stiller factoring særlige krav til de kontraktuelle forhold mellem virksomheden, factor og virksomhedens kunder.
Det er afgørende, at der i aftalen med factor tydeligt reguleres, hvilke fordringer der kan overdrages, samt hvordan eventuelle tvister om fordringernes eksistens eller kvalitet håndteres.
Derudover skal det sikres, at virksomhedens kunder informeres korrekt om overdragelsen, da det kan få betydning for deres betalingsforpligtelser.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Det er også væsentligt at være opmærksom på eventuelle begrænsninger i virksomhedens eksisterende kontrakter, fx klausuler om forbud mod overdragelse, som kan gøre factoring ulovlig eller umulig. Endelig bør virksomheden sikre sig, at alle aftaler er i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslovgivning, da faktoringselskabet får adgang til følsomme kundeoplysninger. Dermed kræver factoring grundige juridiske overvejelser og klare kontraktuelle rammer for at minimere risikoen for tvister og sikre en smidig finansieringsproces.
Leasingaftaler og regulatoriske krav
Leasingaftaler er en populær finansieringsform, især blandt virksomheder, der ønsker adgang til udstyr, maskiner eller køretøjer uden at binde store kapitalbeløb. Netop fordi leasingaftaler kan have karakter af både leje og finansiering, er de underlagt en række regulatoriske krav, som kræver særlig juridisk opmærksomhed.
Det er afgørende at sikre, at leasingaftalen klart definerer parternes rettigheder og forpligtelser, herunder vilkår for vedligeholdelse, forsikring samt eventuel tilbagelevering eller køb af leasinggenstanden ved aftalens udløb. Derudover skal virksomheder være opmærksomme på bogførings- og regnskabsregler, idet leasingforpligtelser i stigende grad skal indregnes på balancen i overensstemmelse med regnskabsstandarder som IFRS 16. Endelig kan finansiel leasing – i modsætning til operationel leasing – udløse krav om tilladelse fra Finanstilsynet, hvis udbyderen driver leasingvirksomhed som et erhverv.
Derfor bør både leasingtagere og leasingselskaber rådføre sig med juridiske eksperter for at sikre, at alle regulatoriske krav overholdes, og at potentielle risici håndteres korrekt.
Venturekapital og investorbeskyttelse
Ved venturekapitalinvesteringer er det afgørende at være opmærksom på de juridiske mekanismer, der skal beskytte både investorer og virksomhedens stiftere. Venturekapitalaftaler omfatter ofte komplekse bestemmelser om ejerandele, stemmerettigheder, exit-strategier og præferentielle rettigheder, såsom likvidationspræferencer og antidilutionsbeskyttelse. For at sikre investorbeskyttelse stilles der ofte krav om detaljerede investoraftaler, bestyrelsesrepræsentation og rapporteringsforpligtelser.
Samtidig bør stiftere være opmærksomme på potentielle begrænsninger i forhold til ledelse og disposition over selskabet. Det er derfor centralt at søge juridisk rådgivning ved udarbejdelsen af venturekapitalaftaler for at sikre, at alle parters interesser tilgodeses, og at der er klarhed over rettigheder og forpligtelser i investeringsforholdet.
Lånefinansiering og sikkerhedsstillelse
Ved lånefinansiering indgår virksomheden typisk aftale med en bank eller anden långiver om at få stillet kapital til rådighed mod tilbagebetaling med renter. Dette rejser en række juridiske opmærksomhedspunkter, særligt i forhold til krav om sikkerhedsstillelse.
Långivere vil ofte kræve, at virksomheden stiller sikkerhed – fx i form af pant i aktiver, virksomhedspant, eller kaution fra ejere – for at minimere deres risiko. Det er afgørende at gennemgå låneaftalens vilkår nøje, herunder bestemmelser om misligholdelse, opsigelsesadgang og krav til dokumentation.
Der bør desuden være særlig opmærksomhed på eventuelle krydspantsætninger og prioritering af sikkerheder, da disse kan få stor betydning ved en konkurs. Endelig skal det sikres, at al sikkerhedsstillelse sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder reglerne i tinglysningsloven og virksomhedspanteloven, for at sikkerheden er gyldig og kan gøres gældende over for tredjemand.
Offentlige tilskud og compliance
Offentlige tilskud kan være en attraktiv finansieringsform for virksomheder, men de stiller også særlige krav til juridisk compliance. Det er afgørende at sikre, at alle betingelser for tilskuddet overholdes – både ved ansøgning, udbetaling og i hele tilskudsperioden.
Manglende overholdelse af reglerne kan føre til tilbagebetaling af midlerne og i værste fald sanktioner eller udelukkelse fra fremtidige støtteordninger. Det er derfor vigtigt at have styr på dokumentationskrav, rapporteringsforpligtelser og de særlige regler, der gælder for offentlig støtte, herunder statsstøttereglerne i EU.
Hertil kommer, at virksomheden ofte skal kunne fremvise, at midlerne anvendes til det formål, de er bevilget til, og at der ikke opstår dobbeltfinansiering. En grundig juridisk gennemgang og løbende compliance-kontrol kan minimere risikoen for fejl og sikre, at virksomheden opfylder sine forpligtelser over for de offentlige myndigheder.
Kryptovaluta og nye finansieringsformer
Kryptovaluta og andre nye finansieringsformer har i de seneste år vundet indpas som alternative måder at rejse kapital på, men de rejser også en række juridiske problemstillinger, som virksomheder bør være særligt opmærksomme på. Anvendelse af kryptovaluta som finansieringsmiddel – eksempelvis gennem initial coin offerings (ICO’er) eller token sales – kan udløse krav om overholdelse af både finansiel regulering, hvidvaskningsregler og skatteretlige forpligtelser.
Det er ofte uklart, hvordan eksisterende lovgivning skal fortolkes på disse nye teknologier, og der kan være risiko for at komme i konflikt med regler om værdipapirer, hvis tokens eller coins anses som finansielle instrumenter.
Dertil kommer, at lovgivningen på området er under hastig udvikling, både i Danmark og internationalt, hvilket stiller krav til løbende overvågning og tilpasning. Det anbefales derfor altid at søge juridisk rådgivning, før man vælger kryptovaluta eller lignende innovative finansieringsformer, for at sikre overholdelse af gældende regler og undgå potentielle sanktioner.
