Virksomhedsfinansiering er et afgørende skridt for mange virksomheder, uanset om der er tale om opstart, vækst eller restrukturering. Men selvom nye kapitaltilførsler og låneaftaler kan give nødvendigt økonomisk råderum, følger der også en række komplekse juridiske udfordringer med, som kan få store konsekvenser, hvis de overses. Mange virksomhedsejere og ledere har fokus på de økonomiske og forretningsmæssige aspekter – men glemmer, at selv små juridiske fodfejl kan føre til uforudsete forpligtelser, tab eller konflikter.
I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige juridiske faldgruber, som virksomheder støder på i forbindelse med finansiering, og giver konkrete råd til, hvordan du kan navigere sikkert uden om dem. Fra valg af finansieringsform, aftaleindgåelse og sikkerhedsstillelse til skatteforhold, krav om compliance og håndtering af potentielle konflikter – vi sætter fokus på de områder, hvor det kan betale sig at være ekstra opmærksom og eventuelt søge professionel rådgivning. Målet er at klæde dig bedre på til at træffe de rigtige beslutninger og undgå de juridiske fælder, der kan true virksomhedens fremtid.
Valg af den rette finansieringsform – juridiske overvejelser
Når en virksomhed står over for at skulle finansiere vækst eller nye projekter, er det afgørende at vælge den rette finansieringsform – ikke kun ud fra økonomiske hensyn, men også med blik for de juridiske aspekter. Valget mellem egenkapital, lån, leasing eller alternative finansieringsformer som crowdfunding indebærer forskellige juridiske forpligtelser, rettigheder og risici.
For eksempel kan optagelse af egenkapital medføre udvanding af ejerandele og indflydelse, mens lånefinansiering ofte indebærer pant, garantier og stramme tilbagebetalingsvilkår. Det er derfor vigtigt nøje at vurdere, hvordan de forskellige finansieringsformer påvirker selskabets beslutningsstruktur, ejerforhold og hæftelse.
Desuden skal man sikre, at alle aftaler overholder gældende lovgivning og selskabets vedtægter, ligesom eventuelle krav fra långivere eller investorer om fx vetoret, bestyrelsesposter eller særlige rettigheder bør gennemgås grundigt juridisk. Manglende opmærksomhed på disse forhold kan føre til uforudsete konsekvenser, der kan hæmme virksomhedens fremtidige handlefrihed eller udløse tvister mellem ejere og investorer.
Aftaleindgåelse og skjulte risici i lånedokumenter
Når virksomheder indgår låneaftaler, er det afgørende at være særligt opmærksom på de juridiske aspekter i lånedokumenterne. Ofte kan låneaftaler indeholde komplekse bestemmelser og skjulte risici, som kan have store konsekvenser for virksomheden, hvis de overses.
Det kan eksempelvis være bestemmelser om opsigelsesadgang, ændring af rentevilkår, covenants (forpligtelser til at opretholde bestemte nøgletal) eller skjulte gebyrer og omkostninger. Desuden kan der indgå klausuler om krydsdefault, hvor misligholdelse af én aftale kan udløse misligholdelse af andre lån eller aftaler.
Derfor bør virksomhedens ledelse og eventuelle rådgivere nøje gennemgå alle vilkår i lånedokumenterne, så man undgår ubehagelige overraskelser, der kan true virksomhedens økonomi eller handlefrihed. Det anbefales altid at inddrage juridiske eksperter tidligt i processen for at identificere og håndtere potentielle faldgruber og sikre, at aftalen er tilpasset virksomhedens behov og risikoprofil.
Garantier og sikkerhedsstillelse – faldgruber og ansvar
Når virksomheder søger finansiering, er det almindeligt, at långivere kræver garantier eller sikkerhedsstillelse for at mindske deres risiko. Det kan eksempelvis være virksomhedspant, kaution fra ejere eller pantsætning af aktiver som fast ejendom eller varelager. Her ligger dog væsentlige juridiske faldgruber, som kan få store konsekvenser for både virksomheden og dens ejere.
En væsentlig udfordring er, at personlig kaution ofte indebærer, at ejeren hæfter med hele sin private formue – også efter et potentielt konkursforløb.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle
her.
Derudover kan uklarheder eller mangelfulde beskrivelser af sikkerhedsobjekter i aftalen føre til, at sikkerheden viser sig ugyldig eller utilstrækkelig, hvilket kan udløse krav om yderligere sikkerhedsstillelse. Det er også vigtigt at være opmærksom på, om der indgås såkaldte krydskautioner eller solidariske garantier, hvor flere debitorer hæfter for samme gæld.
Endelig kan der opstå ansvar i forhold til tredjemand, eksempelvis hvis virksomheden stiller pant i aktiver, der allerede er pantsat til anden side. Det er derfor afgørende at gennemgå alle garantier og sikkerhedsstillelser grundigt, sikre korrekt tinglysning og afklaring af hæftelsesforhold samt søge juridisk rådgivning for at undgå utilsigtede forpligtelser og tab.
Kapitalkrav, ejerandele og selskabsretlige konsekvenser
Når en virksomhed skal tilføres kapital – uanset om det sker gennem egenkapital, lån eller hybridformer – opstår der en række selskabsretlige problemstillinger, som både ledelse og ejere skal være opmærksomme på. Først og fremmest stiller selskabsloven specifikke krav til selskabers kapitalgrundlag.
For eksempel skal et anpartsselskab (ApS) som udgangspunkt have en selskabskapital på mindst 40.000 kr., mens et aktieselskab (A/S) kræver minimum 400.000 kr. Overses disse kapitalkrav, kan det få alvorlige konsekvenser, herunder tvangsopløsning eller ledelsesansvar for ulovlig kapitalforhold.
Indhentning af ny kapital kan desuden udløse krav om opdatering af vedtægter, registrering hos Erhvervsstyrelsen og eventuelt indkaldelse til generalforsamling, hvis der skal ske kapitalforhøjelse. Kapitaltilførsel påvirker ofte ejerstrukturen, idet nye investorer som regel kræver ejerandele som modydelse for deres kapital.
Dette kan føre til udvanding af eksisterende ejeres andele og potentielt ændre magtforholdene i virksomheden. Det er derfor afgørende at få fastlagt, om der indføres stemmeretsbegrænsninger, særlige rettigheder eller betingelser for de nye andele, fx via A- og B-aktier eller særlige bestemmelser i ejeraftalen.
Endvidere kan visse finansieringsformer, som konvertible lån eller warrants, udløse fremtidige krav om udstedelse af nye kapitalandele, hvilket igen kan påvirke ejerstrukturen og bestyrelsens sammensætning. Manglende overblik over disse selskabsretlige konsekvenser kan føre til uenigheder mellem ejere, eller at virksomheden utilsigtet overtræder lovgivningens krav om kapital og ejerstruktur. Det er derfor helt centralt at få juridisk rådgivning, så både kapitalkrav, ændringer i ejerandele og de selskabsretlige procedurer overholdes, og så virksomheden undgår dyrebare faldgruber i processen.
Due diligence og informationspligt ved kapitaltilførsel
Når en virksomhed skal tilføres kapital – uanset om det sker gennem lån, investeringer eller udstedelse af nye kapitalandele – er det afgørende at gennemføre en grundig due diligence og opfylde sin informationspligt over for potentielle investorer eller långivere. Due diligence-processen omfatter en systematisk gennemgang af virksomhedens økonomiske, juridiske og operationelle forhold for at afdække eventuelle risici, forpligtelser og skjulte problemer, der kan påvirke finansieringen.
Samtidig har virksomheden en juridisk forpligtelse til at give korrekte og fyldestgørende oplysninger om alle væsentlige forhold, herunder økonomiske nøgletal, igangværende retssager, kontraktuelle forpligtelser og eventuelle usikkerheder.
Manglende eller urigtige oplysninger kan ikke alene føre til tab af tillid fra investorernes side, men også medføre erstatningsansvar eller retlige tvister efterfølgende. For at undgå disse faldgruber bør virksomheden sikre sig veldokumenterede processer for informationsudveksling og altid søge rådgivning om, hvilke oplysninger der skal gives, og hvordan de præsenteres, så både lovgivning og god forretningsskik overholdes.
Skattefælder og momsproblematikker ved finansiering
Når virksomheder søger finansiering, opstår der ofte både skatte- og momsrelaterede udfordringer, som kan få væsentlige økonomiske konsekvenser, hvis de overses. En typisk skattefælde er uklarhed om, hvorvidt finansieringen skal behandles som egenkapital eller gæld, hvilket kan påvirke fradragsretten for renteudgifter og beskatningen af afkast.
Derudover kan visse finansieringsformer udløse beskatning af kursgevinster eller tab, som ikke nødvendigvis modsvares af likviditet. På momsområdet er det vigtigt at være opmærksom på, at finansielle ydelser som udgangspunkt er momsfritagne, men at der kan opstå momspligt i forbindelse med fx gebyrer, rådgivning eller administration i tilknytning til finansieringen.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Manglende forståelse for disse regler kan føre til efteropkrævninger fra SKAT samt bøder. Det anbefales derfor altid at inddrage både juridiske og skattemæssige rådgivere tidligt i processen for at sikre korrekt håndtering og undgå ubehagelige overraskelser.
Overholdelse af lovgivning og compliance-krav
Når en virksomhed søger finansiering, er det afgørende at sikre, at alle relevante lovgivningsmæssige krav og compliance-forpligtelser overholdes. Manglende overholdelse kan føre til alvorlige konsekvenser såsom bøder, ugyldige aftaler eller i værste fald personligt ansvar for ledelsen.
Det gælder eksempelvis regler om hvidvask, KYC (Know Your Customer), databeskyttelse, finansiel regulering og eventuelle særlige krav til oplysningspligt overfor myndigheder og investorer. Særligt ved internationale finansieringsaftaler kan kompleksiteten øges, fordi flere forskellige landes lovgivning kan finde anvendelse.
Det er derfor vigtigt, at virksomheden foretager en grundig gennemgang af relevante regler og eventuelt rådfører sig med juridiske eksperter, så man sikrer, at alle compliance-krav er opfyldt, inden aftaler indgås. På den måde minimeres risikoen for juridiske faldgruber, og virksomheden står stærkere, både over for investorer og myndigheder.
Konflikthåndtering og exit-scenarier i finansieringsaftaler
Konflikthåndtering og exit-scenarier i finansieringsaftaler udgør et centralt, men ofte undervurderet, aspekt af juridisk risikostyring ved virksomhedsfinansiering. Når flere parter investerer kapital eller yder lån til en virksomhed, opstår der uundgåeligt situationer, hvor interesserne kan komme på tværs, og uenigheder kan udvikle sig til egentlige konflikter.
Det er derfor afgørende, at finansieringsaftalen indeholder klare og gennemtænkte bestemmelser om, hvordan potentielle tvister skal håndteres – eksempelvis gennem mediation, voldgift eller domstolsprøvelse – og at parterne på forhånd har taget stilling til, hvilken proces der skal følges, hvis samarbejdet bryder sammen.
Manglende eller uklare bestemmelser om konflikthåndtering kan føre til langvarige og ressourcekrævende retssager, der kan skade både virksomheden og dens relationer til investorer, långivere eller øvrige samarbejdspartnere.
Ligeledes bør aftalen rumme veldefinerede exit-scenarier – altså regler for, hvordan parterne kan træde ud af aftalen, sælge deres ejerandele eller afvikle engagementet, hvis betingelserne ændrer sig, eller parterne ikke længere ønsker at fortsætte samarbejdet.
Det kan for eksempel være gennem forkøbsret, tag-along og drag-along klausuler, eller gennem bestemmelser om tilbagebetaling af lån og frigørelse af sikkerheder. Uden præcise exit-mekanismer risikerer parterne at ende i fastlåste situationer, hvor værdier går tabt, og virksomhedens fremtid bringes i fare. Derfor bør konflikthåndtering og exit-scenarier altid indtænkes som integrerede dele af finansieringsaftalen og tilpasses den konkrete virksomheds struktur, ejerkreds og finansieringsform for at undgå dyre juridiske faldgruber.
