Crowdfunding har på få år udviklet sig fra at være et nichefænomen til at blive en populær og bredt anvendt metode for virksomheder, der ønsker at rejse kapital uden om de traditionelle finansieringskanaler. Med muligheden for at tiltrække investorer og støtter fra hele verden er crowdfunding blevet et attraktivt alternativ for både iværksættere og etablerede virksomheder, der ønsker at realisere nye projekter eller udvide deres forretning.
Men den stigende udbredelse af crowdfunding rejser også en række juridiske spørgsmål, som både virksomheder og investorer bør være opmærksomme på. Det danske og europæiske regelsæt på området er komplekst og under løbende udvikling, og det kan have store konsekvenser, hvis man ikke har styr på de relevante love og krav.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste juridiske aspekter ved crowdfunding af virksomheder. Vi ser nærmere på de forskellige former for crowdfunding, licenskrav og tilsyn, investorbeskyttelse, skatteforhold, samt de udfordringer og muligheder, der opstår, når crowdfunding krydser landegrænser. Du får også gode råd til, hvordan din virksomhed undgår de typiske faldgruber, og hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis du overvejer at rejse kapital gennem crowdfunding.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært blandt virksomheder?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor en virksomhed indsamler kapital fra en større kreds af personer – ofte via digitale platforme – i stedet for at gå gennem traditionelle finansieringskilder som banker eller investorer. Typisk bidrager mange mindre investorer med hver deres beløb, hvilket samlet kan give virksomheden den nødvendige startkapital eller finansiering til et bestemt projekt.
Crowdfunding er blevet populært blandt virksomheder, fordi det både kan give adgang til finansiering, som ellers kan være svær at opnå, og fordi det samtidig skaber opmærksomhed og engagement omkring virksomhedens idé eller produkt.
Platformene gør det nemt og hurtigt at nå ud til et bredt publikum, og muligheden for at teste markedets interesse før en egentlig lancering tiltrækker især iværksættere og små virksomheder. Crowdfunding kan således give virksomheder både økonomisk støtte og værdifuld feedback fra potentielle kunder.
Forskellige former for crowdfunding og deres juridiske betydning
Crowdfunding kan opdeles i flere forskellige former, som hver især har deres egne juridiske konsekvenser og krav. De mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding (equity crowdfunding). Ved donations- og rewardbaseret crowdfunding modtager virksomheden typisk støtte eller forhåndsbetalinger uden at skulle give tilbagebetaling eller ejerandele, hvilket som udgangspunkt ikke udløser særlige finansielle reguleringer, men stadig kræver opmærksomhed på markedsførings- og forbrugerlovgivning.
Lånebaseret crowdfunding, hvor et større antal personer låner penge til virksomheden mod renter, falder ofte ind under finansiel lovgivning, herunder regler om kreditformidling og eventuelle krav til tilladelser fra Finanstilsynet.
Investeringsbaseret crowdfunding, hvor bidragsydere får ejerandele eller værdipapirer, er underlagt strengere regler, blandt andet i forhold til investorbeskyttelse, informationspligt og eventuelt prospektpligt. Det er derfor afgørende, at både virksomheder og platforme nøje afdækker, hvilken type crowdfunding der anvendes, da den juridiske betydning og de regulatoriske krav varierer betydeligt.
Licenskrav og tilsyn: Hvem må udbyde crowdfunding i Danmark?
For at udbyde crowdfunding i Danmark stilles der en række krav til udbydere, som skal sikre, at både investorer og virksomheder opererer under trygge og gennemsigtige rammer. Særligt for investeringsbaseret og lånebaseret crowdfunding gælder det, at platforme, der formidler kapital mellem investorer og virksomheder, som udgangspunkt skal have tilladelse fra Finanstilsynet, hvis deres aktiviteter falder ind under lov om crowdfundingstjenesteudbydere eller andre relevante finansielle regler.
Disse regler blev skærpet med indførelsen af EU’s Crowdfundingforordning, som trådte i kraft i november 2021, og betyder blandt andet, at crowdfundingplatforme skal opnå en særlig licens for at måtte operere lovligt på tværs af EU-landene, herunder Danmark.
Finanstilsynet fører tilsyn med, at udbydere efterlever gældende regler om blandt andet investorbeskyttelse, gennemsigtighed og kapitalkrav.
For belønnings- eller donationsbaseret crowdfunding gælder der som hovedregel ikke de samme licenskrav, men også her kan særlige regler – eksempelvis om indsamling eller markedsføring – komme i spil, afhængigt af platformens model. Det er derfor afgørende, at virksomheder og potentielle udbydere nøje undersøger, om deres crowdfundingaktiviteter kræver tilladelse, og at de overholder de relevante tilsynsforpligtelser.
Investorbeskyttelse og informationspligt
Investorbeskyttelse er et centralt element i de juridiske rammer for crowdfunding, og det hænger tæt sammen med virksomhedens informationspligt over for potentielle investorer. Ifølge både danske og EU-regler skal platforme og virksomheder sikre, at investorer får adgang til tilstrækkelig, korrekt og forståelig information om investeringsmulighederne, risici, økonomiske forhold og virksomhedens forretningsmodel.
Dette omfatter typisk udarbejdelse af et nøgleinformationsdokument (Key Investment Information Sheet), som skal give investorer et solidt grundlag for at vurdere projektet, inden de binder deres kapital.
Derudover er der særlige regler, der beskytter mindre, uerfarne investorer, herunder krav om risikoadvarsler og eventuelt begrænsning af, hvor meget de må investere. Overholdelse af disse krav er afgørende, da manglende eller vildledende information kan medføre ansvar for virksomheden og platformen. Samlet set skal informationspligten og investorbeskyttelsen sikre gennemsigtighed og tillid i crowdfunding-processen samt minimere risikoen for tab for den enkelte investor.
Skatteforhold ved crowdfunding af virksomheder
Når virksomheder vælger at rejse kapital via crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser for både virksomheden og investorerne. Skattebehandlingen afhænger af, hvilken type crowdfunding der benyttes – om der er tale om donationer, belønningsbaseret, lånebaseret eller investeringsbaseret crowdfunding.
For virksomheden kan indtægter fra donationer og rewards ofte anses som skattepligtig indkomst, mens investeringsbaseret crowdfunding typisk behandles som kapitalindskud, der først beskattes, når der eventuelt udbetales udbytte eller realiseres gevinst.
For investorer har det også betydning, hvordan deres afkast beskattes – for eksempel beskattes renter fra lånebaseret crowdfunding som kapitalindkomst, mens gevinster ved salg af aktier fra investeringsbaseret crowdfunding beskattes efter reglerne om aktieavance. Det anbefales derfor, at både virksomheder og investorer søger professionel rådgivning for at sikre korrekt håndtering af skatteforholdene, da fejlagtig indberetning kan medføre uforudsete skattemæssige konsekvenser.
Grænseoverskridende crowdfunding: EU-regler og internationale aspekter
Grænseoverskridende crowdfunding har fået øget opmærksomhed, efter at EU i 2021 indførte en fælles forordning (ECSPR) for crowdfunding-platforme, der ønsker at operere på tværs af medlemslandene. Forordningen betyder, at platforme med en særlig licens kan tilbyde deres tjenester til både projekter og investorer i hele EU, hvilket letter adgangen til kapital og markeder for virksomheder.
Samtidig stiller reglerne krav om gennemsigtig information til investorer på tværs af landegrænser, ensartede procedurer for due diligence og øget investorbeskyttelse. Det er dog vigtigt at bemærke, at nationale regler stadig kan spille ind, fx i forhold til skatteforhold og håndtering af hvidvask.
For danske virksomheder, der ønsker at rejse kapital internationalt gennem crowdfunding, er det derfor afgørende både at forstå de fælleseuropæiske regler og at orientere sig om særlige krav i de lande, hvor investorerne befinder sig. Dermed kan virksomheder undgå juridiske faldgruber og udnytte de muligheder, som grænseoverskridende crowdfunding tilbyder.
Typiske faldgruber og gode råd til virksomheder, der vil crowdfunde
Når virksomheder overvejer at rejse kapital gennem crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på en række typiske faldgruber. Mange undervurderer det juridiske forarbejde, der kræves, eksempelvis i forhold til overholdelse af informationspligt og korrekt håndtering af persondata. En uigennemtænkt eller mangelfuld præsentation af projektet kan både skade tilliden hos potentielle investorer og føre til regulatoriske sanktioner, hvis oplysningerne ikke er fyldestgørende eller retvisende.
Derudover kan man let overse skatteforholdene, hvilket kan få økonomiske konsekvenser for både virksomheden og investorerne.
Et godt råd er at søge juridisk rådgivning tidligt i processen, så man sikrer sig, at alle relevante regler og krav overholdes – herunder regler om markedsføring, investorbeskyttelse og eventuelle licenskrav. Gennemsigtighed og åbenhed omkring risici, forretningsmodel og økonomi er afgørende for at opbygge troværdighed og overholde lovgivningen. Endelig bør virksomheden have en klar plan for kommunikation og opfølgning til investorerne, så man undgår misforståelser og potentielle konflikter undervejs.
