At optage lån er for mange virksomheder en nødvendig del af driften – uanset om der er tale om opstart, vækst eller blot behov for likviditet i hverdagen. Men reglerne for virksomhedslån er omfattende og adskiller sig på væsentlige punkter fra privatlån. Før man underskriver en låneaftale, er det derfor afgørende at kende de juridiske krav, som både långiver og låntager skal leve op til.
Denne artikel guider dig gennem de vigtigste juridiske aspekter ved lån til virksomheder. Vi ser nærmere på, hvilke typer lån der findes, og hvilke dokumentationskrav og kreditvurderinger der typisk stilles. Du får også indblik i lovgivningen om renter, gebyrer, tilbagebetaling samt regler for personlig hæftelse og sikkerhedsstillelse. Derudover belyser vi, hvordan pant i aktiver og erhvervslejekontrakter kan spille en rolle, og hvorfor kendskab til hvidvaskregler er nødvendigt. Endelig forklarer vi, hvilke konsekvenser det kan få, hvis reglerne ikke overholdes.
Uanset om du er virksomhedsejer, rådgiver eller blot nysgerrig, får du her et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, når det gælder lån til virksomheder.
Hvad er et virksomhedslån?
Et virksomhedslån er en finansieringsform, hvor en virksomhed optager lån hos en bank, et finansieringsselskab eller en anden långiver, for at dække et konkret kapitalbehov. Lånet kan bruges til mange forskellige formål, for eksempel investering i nyt udstyr, udvidelse af forretningen, køb af varer til lager eller forbedring af likviditeten.
Virksomhedslån adskiller sig fra privatlån ved, at det er virksomhedens økonomi og drift, der danner grundlag for lånet og ikke ejerens private forhold.
Lånets vilkår – såsom løbetid, rente og krav til sikkerhedsstillelse – afhænger af både virksomhedens økonomiske situation og långivers vurdering af risiko. Et virksomhedslån kan derfor være en vigtig brik i virksomhedens vækst og udvikling, men det stiller også krav til, at både virksomhedsejer og långiver overholder gældende juridiske regler.
Hvilke typer lån kan virksomheder optage?
Virksomheder har adgang til flere forskellige låntyper, alt efter deres behov og økonomiske situation. De mest almindelige virksomhedslån omfatter driftskredit, hvor virksomheden får en kreditramme til løbende udgifter såsom vareindkøb eller lønninger, samt investeringslån, der typisk bruges til større investeringer i maskiner, udstyr eller udvidelse af virksomheden.
Derudover kan virksomheder vælge factoring, hvor de sælger deres tilgodehavender til et finansieringsselskab for at opnå hurtig likviditet, eller leasing, som giver mulighed for finansiering af for eksempel biler eller produktionsudstyr uden at binde store beløb i køb.
Valget af låntype afhænger af virksomhedens formål med lånet, dens økonomiske forhold og de juridiske krav, der gør sig gældende for de forskellige finansieringsformer.
Krav til dokumentation og kreditvurdering
Når en virksomhed ansøger om et lån, stilles der en række krav til dokumentation og kreditvurdering. Banken eller långiveren skal have et solidt grundlag for at vurdere virksomhedens økonomiske situation og tilbagebetalingsevne. Typisk skal virksomheden indsende regnskaber for de seneste år, budgetter, oplysninger om ejerforhold, formål med lånet, samt eventuelle yderligere dokumenter, der kan belyse virksomhedens drift og økonomi.
Kreditvurderingen omfatter ofte en analyse af virksomhedens likviditet, soliditet og tidligere betalingshistorik.
Långiveren er forpligtet til at foretage en grundig kreditvurdering for at sikre, at virksomheden har mulighed for at opfylde sine betalingsforpligtelser. Denne proces er ikke kun et krav fra långivers side, men også et led i at overholde gældende lovgivning om ansvarlig långivning og risikostyring. Mangelfuld dokumentation eller utilstrækkelig kreditvurdering kan føre til afslag på låneansøgningen.
Lovgivning om renter, gebyrer og tilbagebetaling
Når virksomheder optager lån, er der en række juridiske krav, som skal overholdes i forhold til renter, gebyrer og tilbagebetaling. Ifølge dansk lovgivning skal alle omkostninger ved lånet – herunder rente, stiftelsesgebyrer, administrationsgebyrer og eventuelle andre tillæg – fremgå tydeligt af låneaftalen.
- Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
>>
Renten kan enten være fast eller variabel, men skal altid oplyses som en årlig nominel rente og ofte også som ÅOP (årlige omkostninger i procent), så virksomheden kan sammenligne lånetilbud på et oplyst grundlag.
Derudover er der regler for, hvordan tilbagebetaling skal ske, herunder hvorvidt der er mulighed for afdragsfrihed eller særlige indfrielsesvilkår. Forbrugerbeskyttelseslovgivningen gælder ikke nødvendigvis for erhvervslån, men mange af principperne – som krav om gennemsigtighed og skriftlig dokumentation – gælder stadig. Endelig skal långiver sikre, at alle vilkår for gebyrer og renter er rimelige og i overensstemmelse med kreditaftaleloven samt aftaleloven, for at undgå ugyldige eller urimelige kontraktvilkår.
Personlig hæftelse og sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed optager lån, er det ofte nødvendigt at forholde sig til personlig hæftelse og sikkerhedsstillelse. Særligt for mindre virksomheder og iværksættere kan långivere kræve, at ejerne eller ledelsen stiller personlig garanti for lånets tilbagebetaling.
Det betyder, at hvis virksomheden ikke kan honorere sine forpligtelser, kan kreditor gøre krav gældende direkte mod personen bag garantien – typisk virksomhedsejeren. Dette kan have store økonomiske konsekvenser, da långiver i yderste konsekvens kan gøre udlæg i privatøkonomiske aktiver, såsom bolig eller bil, for at dække virksomhedens gæld.
Udover personlig hæftelse anvendes ofte forskellige former for sikkerhedsstillelse, hvor virksomheden stiller aktiver som pant for lånet. Det kan for eksempel være virksomhedens maskiner, varelager, debitorer eller endda virksomhedens bankindestående, som stilles til sikkerhed for lånet.
Hvis virksomheden misligholder lånet, kan långiver derfor søge at få dækket sit tilgodehavende ved at realisere disse aktiver.
- Få mere info om Ulrich Hejle her.
Valget af sikkerhed afhænger både af lånets størrelse, virksomhedens økonomi og långivers risikovurdering. Det er væsentligt, at virksomheder nøje overvejer konsekvenserne af både personlig hæftelse og sikkerhedsstillelse, inden de indgår låneaftaler, da det kan påvirke både virksomhedens og ejerens økonomiske situation betragteligt, og det kan have langvarige konsekvenser ved eventuel betalingsmisligholdelse. Samtidig bør både virksomhed og långiver sikre sig, at alle forhold omkring hæftelse og sikkerhedsstillelse fremgår tydeligt af lånedokumenterne, så der ikke opstår tvivl eller tvister om ansvaret, hvis problemerne skulle opstå.
Erhvervslejekontrakter og pant i aktiver
Når en virksomhed optager lån, kan långiver ofte kræve sikkerhed i form af pant i virksomhedens aktiver, såsom maskiner, varelager eller tilgodehavender. Derudover kan en erhvervslejekontrakt spille en væsentlig rolle, især hvis virksomhedens drift er knyttet til bestemte lokaler.
En solid og langvarig lejekontrakt kan øge virksomhedens kreditværdighed, da den sikrer stabilitet i virksomhedens drift. Samtidig skal både pant i aktiver og rettigheder i forbindelse med lejekontrakter tinglyses for at være gyldige og kunne håndhæves overfor tredjemand.
Det er derfor afgørende, at både virksomhed og långiver har styr på de juridiske krav ved pantsætning og korrekt dokumentation af lejekontrakter, da mangler heri kan få store konsekvenser for begge parter ved f.eks. konkurs eller misligholdelse af lånet.
Hvidvaskregler og kendskab til kunden
Når en virksomhed optager lån, er långivere forpligtet til at overholde hvidvaskreglerne og sikre tilstrækkeligt kendskab til kunden – ofte kaldet “KYC” (Know Your Customer). Dette indebærer, at både banker og andre kreditinstitutter skal indhente og verificere oplysninger om virksomhedens identitet, ejerstruktur og reelle ejere.
Formålet er at forhindre, at lån bruges til at hvidvaske penge eller finansiere ulovlige aktiviteter.
Virksomheden skal derfor forvente at skulle fremlægge dokumentation, såsom CVR-nummer, vedtægter, ejerbog og legitimation på de personer, der har bestemmende indflydelse. Långiveren har desuden pligt til løbende at overvåge kundeforholdet og reagere ved mistænkelige transaktioner. Overholdelse af disse regler er ikke blot en juridisk forpligtelse, men også en vigtig del af at sikre et sundt og troværdigt finansielt system.
Konsekvenser ved manglende overholdelse af reglerne
Manglende overholdelse af de juridiske krav ved virksomhedslån kan få alvorlige konsekvenser for både långiver og låntager. Hvis regler om dokumentation, kreditvurdering eller hvidvask ikke følges, risikerer virksomheden bøder, sanktioner eller i værste fald politianmeldelse. Derudover kan overtrædelse af regler om renter, gebyrer og tilbagebetalingsvilkår føre til ugyldige aftaler, tab af rettigheder eller krav om tilbagebetaling.
Manglende korrekt sikkerhedsstillelse kan desuden gøre det vanskeligt at inddrive gælden, hvis låntager misligholder lånet. Samlet set kan manglende overholdelse skade virksomhedens omdømme og troværdighed, hvilket kan få negative konsekvenser for fremtidige finansieringsmuligheder.
