Når virksomheder søger finansiering, bliver begreber som sikkerhedsstillelse og pant hurtigt centrale emner i dialogen med banken eller andre långivere. At stille sikkerhed betyder, at virksomheden tilbyder aktiver som garanti for lånet – en tryghed for långiveren, men ofte en kilde til usikkerhed og spørgsmål for virksomhedsejeren. Hvad indebærer det præcist at pantsætte virksomhedens aktiver, og hvilke rettigheder har man som låntager?
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse og pant i erhvervsfinansiering. Du får overblik over de forskellige former for pant, hvordan det kan påvirke dine lånevilkår, og hvilke juridiske og praktiske forhold du skal være særligt opmærksom på. Vi ser også nærmere på de typiske faldgruber, du bør undgå, og giver dig konkrete råd til, hvordan du bedst forhandler dine vilkår – så du kan træffe velinformerede beslutninger, når du skal finansiere din virksomheds vækst og udvikling.
Hvad betyder sikkerhedsstillelse og pant i erhvervsfinansiering?
Sikkerhedsstillelse og pant er centrale begreber, når virksomheder optager lån eller indgår andre former for erhvervsfinansiering. Sikkerhedsstillelse betyder, at virksomheden afgiver en form for garanti til långiveren – typisk banken – for at sikre tilbagebetalingen af lånet.
Pant er en særlig form for sikkerhedsstillelse, hvor virksomheden giver långiveren ret til at tage bestemte aktiver – for eksempel fast ejendom, maskiner eller varelager – hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt.
Formålet med både sikkerhedsstillelse og pant er at begrænse långiverens risiko, hvilket ofte kan gøre det lettere at opnå finansiering eller opnå bedre lånevilkår. Det er dog vigtigt som virksomhedsejer at forstå, hvilke aktiver der stilles til sikkerhed, og hvilke rettigheder og forpligtelser der følger med pantsætningen.
De mest anvendte former for pant i erhvervslivet
I erhvervslivet findes der en række forskellige former for pant, som virksomheder typisk anvender, når de skal stille sikkerhed for lån eller andre finansielle forpligtelser. Den mest udbredte form er virksomhedspant, hvor hele eller dele af virksomhedens aktiver – såsom varelager, driftsinventar, tilgodehavender og immaterielle rettigheder – kan stilles som sikkerhed over for en långiver.
Virksomhedspantet giver fleksibilitet, da virksomheden fortsat kan disponere over de pantsatte aktiver inden for den normale drift.
En anden meget almindelig form er ejendomspant, hvor fast ejendom, for eksempel virksomhedens bygninger eller grunde, stilles som sikkerhed. Dette kan ske gennem tinglysning af et pantebrev, og det giver typisk en relativt lav rente, da ejendomme anses for at være solide og stabile aktiver.
Derudover ser man ofte specifikke pantsætninger, såsom bilpant eller maskinpant, hvor enkeltstående aktiver direkte stilles som sikkerhed for et lån.
For virksomheder, der arbejder med større maskinparker eller transportmidler, kan denne type pant være en nødvendighed for at opnå finansiering. Endelig bruges også løsøre- og lagerpant, hvor varer, råmaterialer eller færdigvarer kan pantsættes, hvilket især ses i handels- og produktionsvirksomheder.
Få mere info om Ulrich Hejle
her.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Fælles for de forskellige former for pant er, at de tjener som sikkerhed for långiverens udlån og dermed kan give virksomheden adgang til bedre finansieringsvilkår, men de indebærer også en risiko for tab af aktiver, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser. Det er derfor vigtigt for virksomhedsejere at kende til de forskellige former for pant og nøje overveje, hvilke aktiver de ønsker at stille til sikkerhed, samt hvilke konsekvenser det kan have for virksomhedens drift og udviklingsmuligheder.
Sådan påvirker sikkerhedsstillelse dine lånevilkår
Når du stiller sikkerhed eller pant for et erhvervslån, har det direkte indflydelse på de vilkår, du kan opnå hos banken eller långiveren. En solid sikkerhedsstillelse – for eksempel i form af fast ejendom, maskiner eller virksomhedspant – mindsker långivers risiko og kan derfor resultere i lavere rente, længere løbetid og større fleksibilitet i tilbagebetalingen.
Omvendt vil manglende eller svag sikkerhed ofte føre til højere rente, krav om større egenfinansiering eller begrænsninger i lånebeløbet.
Långiver vurderer altid pantets værdi og realiserbarhed, når de fastsætter dine vilkår, og jo stærkere sikkerhed, du kan tilbyde, desto bedre forhandlingsposition har du. Det er derfor vigtigt at kende både værdien og risiciene ved den sikkerhed, du stiller, da den ikke kun påvirker dine lånemuligheder, men også dine fremtidige handlefrihed som virksomhedsejer.
Typiske faldgruber og hvordan du undgår dem
En af de mest udbredte faldgruber ved sikkerhedsstillelse og pant er, at virksomhedsejere ikke altid forstår de fulde konsekvenser af de aftaler, de indgår. Mange overser for eksempel, at banken kan kræve yderligere sikkerheder, hvis virksomhedens økonomi forværres, eller at pantet kan omfatte flere aktiver, end virksomheden oprindeligt havde tænkt.
Derudover kan det være uklart, hvad der konkret sker ved betalingsmisligholdelse – fx om banken kan sælge virksomhedens maskiner eller ejendom uden yderligere varsel.
For at undgå disse faldgruber bør du altid læse alle aftaledokumenter grundigt igennem og om nødvendigt få dem gennemgået af en rådgiver med erfaring inden for erhvervsfinansiering.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvilke aktiver der stilles til sikkerhed, og om der er tale om personlig hæftelse. Stil spørgsmål til banken, hvis noget er uklart, og vær opmærksom på, hvordan ændringer i virksomhedens situation kan påvirke sikkerhedsstillelsen. På den måde undgår du ubehagelige overraskelser og sikrer, at du bevarer kontrollen over dine aktiver.
Dine rettigheder som virksomhedsejer ved pantsætning
Når du som virksomhedsejer stiller pant som sikkerhed for et lån, har du en række rettigheder, som er vigtige at kende til. Først og fremmest har du ret til at få fuld og klar information om de vilkår, der gælder for pantsætningen, herunder hvilke aktiver der omfattes, og hvordan disse må anvendes i virksomhedens daglige drift.
Du har også ret til at få udleveret en kopi af panteaftalen og til at blive informeret, hvis långiver ønsker at gøre pantet gældende – eksempelvis ved betalingsmisligholdelse.
I mange tilfælde kan du fortsat anvende og omsætte pantsatte aktiver, såsom varelager eller maskiner, så længe du overholder lånevilkårene.
Endelig har du ret til at få frigivet eller aflyst pantet, når lånet er betalt tilbage i henhold til aftalen. Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at banken ikke må udnytte sin stilling urimeligt eller kræve mere sikkerhed end nødvendigt for lånet. Hvis du oplever, at dine rettigheder ikke respekteres, kan du klage til relevante myndigheder eller søge juridisk rådgivning.
Gode råd til forhandling af sikkerhed med banken
Når du skal forhandle sikkerhed med banken, er det vigtigt, at du forbereder dig grundigt og kender både dine behov og muligheder. Start med at sætte dig ind i, hvilke aktiver du kan og vil stille til sikkerhed, og vær ikke bange for at spørge ind til, om banken kan acceptere andre former for sikkerhed end blot ejendom eller virksomhedspant – fx varelagre eller tilgodehavender.
Det er også en god idé at indhente tilbud fra flere banker, så du har et sammenligningsgrundlag og kan forhandle ud fra det bedste udgangspunkt.
Husk, at bankens krav om sikkerhed skal stå mål med risikoen, og du bør altid forsøge at begrænse sikkerhedens omfang, fx ved at forhandle om beløbsgrænser eller løbende frigivelse af pant, når lånet nedbringes.
Endelig bør du få alle aftaler på skrift og gennemgå dem grundigt – eventuelt med hjælp fra en rådgiver eller advokat – så du er helt sikker på, hvad du forpligter dig til, og hvordan du kan komme ud af aftalen igen.
